Opg - Oh - 8

Front 1

Angiv 3 fremhersekende teorier for smerteoverførsel i pulpa

Back 1

1)

Frie nerveender beliggende i dentintubuli stimuleres direkte og videresender impulserne.

2)

Odontoblasten er pga. sin formodede oprindelse fra crista neuralis i stand til at videresende impulser til nerveender beliggende i pulpa.

3)

Den hydrodynamiske teori

Front 2

Angiv lokalisation af lamina limitans og anfør hvad den består af

Back 2

- En tynd, organisk, hypomineraliseret hinde, der beklæder indersiden af dentintubuli.

- Har højt indhold af glycosaminoglycaner.

Front 3

Hvilke sporstoffer findes ofte i dentin?

Back 3

F, Cu, Zn, Fe

Front 4

Angående første dentindannelse

A. Angiv hvor dentindannelsen begynder i en molar og i en incisiv.

B. Beskriv de iee cellers udseende, der støder op til dette område.

Back 4

A. Ud for spidsen af det foldede iee svarende til en skærekant eller cuspids.

B. Højt prismatiske, proximalt placeret kerne (cellerne har omvendt polaritet)

Front 5

Von Kofferske fibre.

Back 5

En artefakt.

Skyldes fejlfortolkning af sølvfarvede snit, pga. udfældning af sølv i grundsubstansen i odontoblasternes intercellularrum.

Front 6

- Angiv kort hvorledes denne dentin opstår

Back 6

Mange dentintubuli i samme område er blevet tilstoppet med mineraliseret materiale.

Front 7

- Angiv hvor i tanden sklerotisk dentin hyppigst forekommer.

Back 7

I apicale 1/3 af roden

og

I kronen midtvejs mellem DEJ og pulpaoverfladen.

Front 8

- Angiv hvorledes sklerotisk dentin ser ud i slibesnit belyst med gennemfaldende lys

Back 8

- Glasagtigt udseende

- Lysere end den omgivende dentin.

Front 9

A. Forklar betegnelsen interglubular dentin.

B. Hvor finder man det?

Back 9

A. Bruges om områder af umineraliseret eller hypomineraliseret dentin, hvor globulære mineraliseringszoner (calcosfæritter) ikke har kunnet smelte sammen til en homogen masse.

B. I circumpulpal dentin - lige under kappedentin.

Front 10

Vedrørende Tomes' granulære lag.

A. Angiv hvor i tanden dette lag ses

B. Angiv hvoledes dette lag opstår.

Back 10

A. Ses lige under overfladen af dentinen, hvor roden er dækket af cement.

B. Opstår pga. snit gennem de løkkeformede terminale dele af dentinkanalerne

Front 11

Angiv 4 tydelige ziner i pulpa, der kan ses histologisk.

Back 11

1. Odontoblastzonen

(ved periferien af pulpa)

2. Cellefri zone = Weil's zone

3. Cellerig zone

4. Selve pulpavævet

(med større kar og nerver.

Front 12

- Angiv lokalisationen af membrana limitans

Back 12

Beklæder indersiden af dentinkanalerne

Front 13

- Angiv hvilken opfattelse man har mht. membrana limitans eksistens

Back 13

Muligvis en præparationsartifakt

Front 14

I forbindelse med dentinens følsomhed

- Angiv mekanismen bag den "hydrodynamiske" teori.

Back 14

Stimuli på tandoverfladen forårsager svingninger i dentintubuliernes vævsvæske, som overføres til pulpas vævsvæske.

Vævsvæskesvingningerne i pulpa påvirker herefter de perifere nervefibre i pulpa.

Front 15

I humane tænder skelnes mellem primær, sekundær og tertiær dentin.

- Angiv hvornår dannelsen af primær og sekundær dentin definitionsmæssigt begynder

- Angiv hvor sekundær dentin specielt aflejres i molarerne.

Back 15

Primær: før roddannelsen er afsluttet

Sekundær: efter roddannelsen er afsluttet.

Sekundær dentin aflejres specielt i loftet o bunden af pulpakammeret i molarerne.

Front 16

A. Angiv et andet navn for teritær dentin

B. Anfør hvorved denne dentintype adskiller sig fra evt. primær eller sekundær dentin.

Back 16

A.

Reperativ dentin

B.

- Aflejres bestemte steder

- Aflejres som svar på beskadigelse

- Dannelseshastigheden afhænger af beskadigelsesgraden

- Celler indlejres ofte i den nyddannede matrix, hvofor det tubulære mønster bliver ofte stærkt forvredet.

- Dannes af odontoblastlignende celler

Front 17

Dentinkanalerne forløber igennem hele dentinens tykkelse

- Angiv ved hvilken flade emalje eller pulpa, at dentinkanalerne har størst diameter.

Back 17

Dentinkanalernes diameter:

- Størst ved pullpa

- Mindst ved emalje

Front 18

Angiv hvor dentinkanalernes tæthed er (antal/mm^2) er størst

Back 18

Ved pulpa

Front 19

Hvor er intratubulær dentin tykkest?

Back 19

Ved emalje.

Front 20

Angiv indholdet af en dentinkanal

Back 20

- Odontoblastudløber

- Væske

- Nerveender

Front 21

Angiv hvilken indflydelse præparationsprocessen evt. får på dentinens permeabilitet, og hvorfor?

Back 21

Nedsætter permeabiliteten pga øget intratubulær dentindannelse, så dentinkanalerne lukkes til.

Front 22

På hvilke punkter adskiller roddentin strukturelt og kompositionelt sig fra kronedentin?

Back 22

- Fosforyn indholdet i roddentin er ca. 1/2 af fosforyn indholdet i kronedentin.

- Roddentin er mindre mineraliseret end kronedentin

- Mineraliseringshastighende i roddentin er langsommere end kronedentin.

Front 23

Hvilke strukturelle komponenter ses odontoblastudløberen at indeholde?

Back 23

Kollagen type I og III

Front 24

Angiv hvilke cellekontakter der forekommer mellem tilstødende odontoblaster og anfør muligheden for passage af ioner intercellulært fra pulpa til dentin.

Back 24

Zonula occludens

Zonula adhaerentes

Desmosomer

Plexuser

Det terminale cell web menes at kunne begrænse passage af molekyler og ioner fra pulpa indtil dentin.

Front 25

Vedrørende nydannede matrixvesikler i kappepredentinen:

- Angiv elektronmikroskopisk udseende og omtrentlig størrelse

Back 25

Sfæriske, elektrontætte, membranbundne vesikler.

Omkring 100-200 nm i størrelse.

Front 26

Vedrørende nyddannede matrixvesikler i kappepredentinen:

- Beskriv matrixvesiklernes indhold

Back 26

Indeholder substanser til mineraliseringen, fx proteoglykaner, fosfolipider og alkalisk fosfatase.

Front 27

Vedrørende nydannede matrixvesikler i kappepredentinen:

- I forbindelse med tanddannelsen; for den initale mineraliseringsproces gælder der, at der findes 2 områder under hårdtvævsdannelsen hvor matrixvesikler optræder, og 2 hvor de ikke gør. Nævn disse.

Back 27

Ses

- I kappedentin

- I cellulær cement.

Ses ikke i

- circumpulpal dentin

- Acellulær cement

(disse mineraliserer ved heterogen krystalvækst)

Front 28

Vedrørende nydannede matrixvesikler i kappepredentinen:

- Anfør 2 hovedmekanismer hvorved matrixvesikler kan dannes.

Back 28

1)

Matrixvesiklerne afsnøres fra odontoblastcellemembranen

2)

Matrixvesiklerne dannes som følge af apoptose af odontoblasterne

Front 29

Hvorledes foregår mineraliseringen af kappedentin?

Tykkelse af kappedentin?

Back 29

Ved homogen krystalvækst udfra matrixvesikler

Tykkelse af kappedentin ca. 15-20 mikrometer

Front 30

Hvilke strukturer indgår i kappedentinen ved koronal dentin?

Back 30

Store kollagene fibriller

Matrixvesikler

Front 31

Hvorledes adskiller sammensætningen af den efterfølgende circumpulpal dentinmatrix sig fra kappedentinmatrix?

Back 31

Al organisk materiale kommer nu fra odontoblasten.

Tyndere kollagene fibriller.

Ingen matrixvesikler

Front 32

Hvorledes foregår mineraliseringen af circulumpulpale dentin?

Back 32

Ved heterogen nucleering (krystalkimsdannelse)

(ingen matrixvesikler)

Front 33

Hvad er indholdet i det extracellulære matrix i pulpa?

Back 33

?

Kollagen I og III samt grundsubstans

Front 34

Nævn 3 non-kollagene molekyler (heraf ét specifikt) der tænkes at forbundet med mineraliseringen af dentin?

Back 34

Fosforyn, lipider, fosfolipider, fosfoproteiner

Front 35

Angiv det enzym, der altid er forbundet med produktet af mineraliseret væv.

Angiv hvilke celle enzymet overvejende er lokaliseret til i forbindelse med

1) knogledannelse

2) dentindannelse

3) Emaljedannelse

Back 35

Alkalisk fosfatase

Knogledannelse: Præosteoblaster

Dentindannelse: Odontoblaster

Emaljedannelse: Celler i str intermedium.

Front 36

Angiv 3 aldersbetingede ændringer af pulpavæv

Back 36

Færre celler

Færre kar

Færre nerver

Front 37

Vigtige celler i pulpa?

Back 37

Odontoblaster

Udifferentierede ektomesenchymceller

Fibroblaster

Dentrtiske celler