Opg - Oh - 7

Front 1

Amelogenese

Angiv den histologiske forudsætning for, at ameloblasterne starter sekretion af emalje.

Back 1

Mineraliseringen af den første dannede dentin (predentin)

Front 2

Amelogenese

Hvilken form har den sekretoriske ende af ameloblasten ved starten af emaljedannelsen?

Back 2

Flad

Front 3

Amelogenesen

Hvorledes er de førsdannede emaljekrystaller i forhold til hinanden og til dentinoverfladen?

Back 3

Parallelt med hinanden og vinkelret på dentinoverfladen.

Front 4

Amelogenesen

Hvad hedder den emalje, der danner skillevægge i det bikageagtige overflademønster, som fremkommer senere under amelogenesen.

Back 4

Interrod enamel (interprismatisk emalje)

Front 5

Amelogenesen

Hvilken/hvilke dele af ameloblaster er involveret i dannelsen af interprismatisk emalje.

Back 5

Interrod secretory site ved proximale del af Tome's proces

Front 6

Emaljeprismerne udviser i LM en regelmæssig tværstribning

Angiv periodiciteten (=længden) for denne tværstribning.

Back 6

4 mikrometer

Front 7

Emaljeprismerne udviser i LM en regelmæssig tværstribning.

Angiv 2 forklaringsmodeller til forekomsten af emaljens tværstribning.

Back 7

1)

Tværstribningerne repræsenterer områder af lavere mineralindhold med en forøgelse af karbonat.

2)

Tværstribningerne svarer til regelmæssige udbugtninger eller indsnøringer langs prismegrænserne.

Front 8

Emaljekrystaller

Angiv den overvejende orientering af krystallerne i emaljeprismet.

Back 8

Parallelt med prismets længdeakse.

Front 9

Emaljekrystaller

A. Navngiv spalterummet mellem de enkelte krystaller og

B. Angiv hvad rummet indeholder.

Back 9

Interkrystallinske rum.

Indeholder vand og organisk matrix (gel-lignende materiale)

Front 10

Angiv hvilke strukturer/fænomener der forbindes med nedenfornævnte personnavne, og hvor de er lokaliseret

1) Hunter-Schreger

2) Langerhans

3) Hertwig

4) Malassez

5) Retzius

6) Stensen.

Back 10

1) Hunter- Shreger

- Hunter-Schregers bånd.

- Optisk fænomen i inderste 2/3 af emaljen pga. bugtning af emaljeprismerne.

2) Herwig

- Hertwig's rodepitelskede.

- Fungerer under rodens dannelse, idet den inducerer dannelsen af dentin her.

3) Malassez

- Malassez epiteløer.

- Rester af rodepitelskeden i rodhinden.

4) Retzius

- Retzius' linjer. Tilvækstlinjer i emaljen.

5) Langerhans

- Langerhansceller

- Lokaliseret i midterste og basale del af epidermis og mundslimhindens epitel.

6) Stensen.

- Ductus Stenoni = hovedudførselsgangen fra gld parotis.

- Findes i kinden.

Front 11

Amelogenesen beskrives som en 2-trins proces

Nævn det domonerende emaljeprotein og anfør 3 aminosyrer, det er rig på.

Back 11

Amelogenin.

Rig på prolin, histidin og glutamin

Front 12

Amelogenesen beskrives som en 2-trins proces

Anfør hvilket lag af emaljen der er

1) Højest mineraliseret

2) Næsthøjest mineraliseret.

Back 12

1. Overfladelaget (final enamel)

2. Det allerinderste lag (initial enamel)

Front 13

I snit af emalje ses en struktur, der betegnes "prismeskeden"

Forklar hvorfor denne struktur dannes eller opstår.

Back 13

Opstår hvor emaljeprismens krystaller møder krystallerne fra interrod regionen i en skarp vinkel (spalte dannes)

Front 14

I snit af emalje ses en struktur, der betegnes "prismeskeden"

Angiv indholdet af prismeskeden

Back 14

Indeholder mere protein end andre regioner

Front 15

Angiv hvorledes tilvækstlinjerne forløber i et tværsnit af emalje.

Back 15

Løber som koncentriske ringe

Front 16

Angiv 2 forklaringsmodeller mht. det strukturelle grundlag for opståelsen af tilvækstlinjer af emaljen.

Back 16

1)

Nedgang i antallet af krystaller i Retzius linjer.

2)

Emaljeprismerne bøjer hvor de krydser i Retzius linjer.

Front 17

Angiv de forskellige emaljeproteiner og enzymer der secerneres under emaljens dannelse.

Angiv også proteinernes procentvise forekomst.

Back 17

Amelogeniner (90%)

Non-amelogeniner:

- Enamelin (2%)

- Ameloblastin (5-10%)

- Tuftelin

Enzymer:

- Metalloproteinaser

- Serin-proteinaser

Front 18

Angiv det emaljeprotein der kontrollerer krystallernes indbyrdes afstand og længdevækst under emaljens appositionelle vækstfase og forklar hvorledes denne kontrol tænkes at foregå.

Back 18

Amelogenin -

- Menes at danne nanosphærer der dækker krystallerne i lange kæder, som perler på en snor, og dermed hindrer fortykkelse og breddevækst, men samtidig giver mulighed for længdevækst.

Front 19

Beskriv lokalisationen af de to dele af Tomes' proces og angiv hvilke dele af emaljens dannelse de hver for sig er ansvarlig for.

Back 19

Proximale del af Tomes' proces

- Ses først på præsekretoriske ameloblaster mellem det distale cell web og basalmembranen

- Senere ses mellem distale cell web og prædentinen

Distale del af Tomes' proces

- Inde i hullerne af bikagemønsteret.

Front 20

Tegn en tegning af et sagitaltsnit gennem kronen på en incinsiv og anfør eksempel på arrangementet af:

1) Perikymatier

2) Emaljens tilvækstlinjer

3) Emaljebuske

4) Dentinens tilvækstlinjer.

Back 20

Front 21

Hvilken rolle menes ameloblasterne at spille i forbindelse med emaljens modning?

Back 21

Modningsameloblaster fjerner emaljeprotein mellem cellerne og tilfører mineral (intracellulært9 via SER.

Front 22

Emaljestruktur

Beskriv (evt vha. en tegning) hvorledes emaljeprismer og interprismatisk emalje er organiseret i forhold til hinanden på et snit gennem emaljen vinkelret på emaljeprismerne.

Back 22

Front 23

Nævn de 3 funktionelle stadier som ameloblasterne inddeles i og angiv kort, hvad der karakteriserer disse stadier.

Back 23

Præsekretoriske ameloblaster:

- Ameloblasterne opnår sin fænotype ved differentiering

- Ændrer polaritet (omvendt polaritet)

- Udvikler synteseapparat:

* RER

*Golgo

*Sekretgranula

Sekretoriske ameloblaster:

- Ameloblaster danner og organiserer emaljen.

Modningsameloblaster

Ameloblasten gennemgår modulation og transporterer specifikke ioner nødvendige for mineralforøgelsen.

Front 24

Angiv hvilken del af den sekretoriske ameloblast der er involveret i dannelsen af de forskellige lag i emaljen.

Back 24

Ved dannelsen af initial emalje eksisterer Tome´s proces ikke endnu, så det dannes af hele den sekretoriske ende af ameloblasten.

Den interprismatiske emalje dannes af den proximale del af Tome's proces

Den prismatiske emalje dannes af den distale del af Tome's proces.

Final emalje dannes ligesom initial emalje, da Tome's proces har trukket sig tilbage.

Front 25

Hvilken funktion har henholdsvis "Ruffle-ended" ameloblaster og "Smooth-ended" ameloblaster?

Back 25

"Ruffle-ended" ameloblast menes at transportere ioner og mineraler til krystalvækst ind i emaljerummet

"Smooth-ended ameloblaster menes at tømme emaljerummet for organisk materiale.

Front 26

Angiv lokalisation af emaljetene og forklar hvorledes de opstår.

Back 26

Ved emaljedentingrænsen

Opstår fordi odontoblastudløberne bliver fanget i ameloblastlaget når emaljedannelsen begynder.

Front 27

Det kemiske forme for hydroxylapatit:

Back 27

Ca5(PO4)3(OH)

Front 28

Hvilken form har prismet?

Back 28

Cylinderformet

Front 29

Et prisme bliver lavet af én ameloblast, kan man sige det samme om den interprismatiske emalje?

Back 29

Nej, den interprismatiske emallje laves i et samspil mellem de omkringliggende ameloblaster.