Mkr - Store Husdyr: Hudlidelser

Front 1

Hvordan diagnosticeres hudlidelser? (selvom man ofte ikke når frem til eksakt diagnose, skal man forsøge)

Back 1

-Almen klinisk undersøgelse

-Undersøgelse af hudlæsioner:

Inspektion

Prøveudtagelse (fra randzoner)

-børstetest (lus/chorioptes)

-hudskrab (sarcoptes/soroptes/demodex)

-tapetest (fra anusfolder: oxyrus equirum-æg (haleorm))

- Trichogram (svampe)

-Dyrkning af svamp (evt. med farveskift = dermatofyt-test)

- Dyrkning af bakterier (såret podes efter fjernelse af skorpe eller der podes i "biopsihul")

- Mikroskopi på aftryk fra sårskorpe eller sårskorpe opløst i vand (bakterier)

- Biopsi (hudforandringer undersøges)

Front 2

Hvordan er proceduren ifbm korrekt udtagning af hudbiopsi?

Back 2

Forsigtig vask af huden (klippes ikke)

God sedation i stedet for lokalanalgesi

Biopsi udtages fra læsions randzone

Vævsprøve lægges i formalin

Front 3

Hvad er det typiske biopsisvar ved bioptering af hudforandringer?

Back 3

Mange hudlidelser forårsager de samme forandringer i huden (svært at bruge til noget diagnostisk => biopsi udtages derfor kun pr indikation)

Biopsisvar: Epidermal hyperplasia and orthokeratotic hyperkeratosis. In dermis, perivascular, perifollicular and interstitial infiltration of mononuclear cells such as neutrophils, lymphocytes and plasma cells. => Det bliver man ikke rigtig klogere af, da det bare bekræfter inflammation i huden.

Front 4

Ved hvilke hudlidelser kan biopsi være nyttig?

Back 4

Leutocytoklastisk vasculitis (biopsi vil påvise vasculitis)

Lymfangitis (i det helt akutte stadie)

Pemphigus foliaceus

Sarkoider

Melanom

Front 5

Nævn de vigtigste hudlidelser hos kvæg i Danmark

Back 5

Digital dermatitis

Ringorm

Papillomer

Dermatofilose (=hudbetændelse)

Ektoparasitter

Stefanofilariose

Fotosensibilisering (sjælden)

Hudleukose (sjælden)

Yver- og pattelæsioner

Haletråd

Trykninger

Front 6

Nævn de vigtigste hudlidelser hos får i Danmark

Back 6

Dermatofilose (=hudbetændelse)

Ektoparasitter

Læbeskurf (orf virus)

Interdigital dermatitis

Front 7

Beskriv forekomst (sæson og placering), ætiologi og symptomer for dermatofilose (=hudbetændelse)

Back 7

Forekomst: Efterår, vinter, forår (ses især når der er meget fugt). Hos hest ofte i kodebøjninger (stort problem i DK)

Ætiologi: Ofte blandingsflora (dermatophilus congolensis (sporedannende bakterie, actinomycet), Staphylokokker, Streptokokker, evt. fungi og skabmider)

Risikofaktorer:Fugtige omgivelser, mindre hudlæsioner, kronisk inficerede dyr (bliver fine om sommeren, men har recidiv, når fugt indtræder igen)

Symptomer:

–Udbredelse over dorsum og distalt på lemmer–Papellignende prominenser med krustedannelser med hårtot (primært Dermatophilus congolensis)

–Blottet fugtig granulationsvæv og evt. eksudat kan findes under skorpe

–Ingen kløe, men ømhed. Kan evt. ses som halthed hos hest

Front 8

Hvordan behandles dermatofilose og hvordan er prognosen?

Back 8

Skorper fjernes

Klorhexidinshampoo

Området holdes tørt (holdes inde)

Lokalbehandling med antibiotika-/steroidsalve

Evt. systemisk antibiose (penicillin eller streptomycin)

Prognose: Reserveret pga hyppig recidiv (afhænger især af vejret)

Front 9

Hvordan diagnosticeres dermatofilose?

Back 9

Påvisning af Dermatophilus congolensis: Aftryk af kruster moses + blandes med sterilt vand + gramfarvning => der ses kokker, som ligger i "jernbanespor".

Alternativ er dyrkning og histopatologi (især i kroniske tilfælde)

Front 10

Definér follikulitis, furunkulose og impetigo. Hvordan ser hudforandringerne ud ved disse tilstande?

Back 10

Follikulitis = Inflammation i hårsække (kan være bakteriel, Staphylococcus aureus eller intermedius). Forandringer ofte i saddelregion hos hest.

Furunkulose = Inflammation i hårsække, der bryder gennem hårsækkenes vægge (hest og geder)

Impetigo = Bakteriel infektion førende til subcorneale pustler uden involvering af hårfollikler

Cirkulære kruster, der kan forveksles med dermatofytose (ringorm), epidermale collaretter eller "encrusted" papler.

Varierende intensitet af kløe

Front 11

Hvordan behandles follikulitis, furunkulose og impetigo?

Back 11

Antibiose

eller baktericid salve til lokaliserede læsioner

Front 12

Hvad er leukocytoklastisk vaskulitis, og hvordan behandles det?

Back 12

Hudforandring (nekrose, ulcerationer og krustedannelse) med tydelig demarkationslinje til normalt væv.

Ses hos hest på ikke-pigmenterede områder på piben,

Patogenese er ukendt, men er sandsynligvis immunmedieret eller evt. reaktion på sollys

Biopsi kan stille diagnosen: Der ses vasculitis med nekrose og thrombedannelse i superficielle blodkar i dermis

Terapi: Systemisk prednisolon + undgå sollys

Front 13

Hvad er kronisk progressivt lymfødem (CPL)? og hvad er patogenesen?

Back 13

Tilstand, som primært ses hos de tunge hesteracer. Det er en type af kodeledsdermatitis (muk), hvor hyperplasi og fibrose => komprimeret lymfedrænage => lymfødem distalt i lemmerne.

Patogenesen er delvist ukendt, men kan skyldes defekt i elastinproduktionen i lymfekar => nedsat funktion => nedsat drænage (symptomer ses i ben pga. højt tryk her). Ofte sekundær bakteriel infektion, skab og dermatofytose.

Front 14

Hvordan behandles kronisk progressivt lymfødem?

Back 14

Terapi har især effekt i tidlige stadier.

Vask i saltvand/tjærevand/sebacil = baktericid indflydelse.

Motion er vigtigt

Evt. støttebandager

Obs: Kan ligne muk i starten, men behandling for muk (dermatofilose) har ikke effekt

Front 15

Hvordan diagnosticeres lymfangitis? (Ses ofte i bagben)

Back 15

Ultralydsscanning: Dilaterede lymfekar

Dyrkning fra FNASP/biopsi i det helt akutte stadie (man finder dog ofte ikke årsag). Resistensproblemer kan være afgørende, så man skal altid forsøge at dyrke

Evt. kan indgangssår identificeres (sjældent)

Front 16

Hvordan behandles lymfangitis?

Back 16

Antibiose startes med det samme (kan korrigeres ved BU-svar)

Initiel kolde omslag flere gange dagligt (senere varme omslag)

NSAID (Finadyne i 7 dage)

Penicillin + gentamycin (hvis dyrkning ikke indikerer behov for gentamycin, seponeres denne)

Skridtture (vigtigt med bevægelse)

Støttebandage på modstående ben

Efter det akutte stadie: prednisolon i 2 uger og trappes ned over 4 uger.

Prognose: Jo længere tid, benet er hævet, jo større er risiko for kronisk beskadigelse af lymfekar

Front 17

Definér cellulitis

Back 17

Cellulitis er suppurativ inflammation dybt i huden (kan have tendens til at sprede sig i forskellige vævsplaner)

Front 18

Staphylokokker (især koagulasepositive og s. aureus) kan give staphylokok-cellulitis hos heste. Hvad er symptomerne, hvordan diagnosticeres, og hvordan behandles der?

Back 18

Symptomer: Akut hævelse og halthed (et eller flere ben er involveret), overliggende hud devitaliseres og falder af.

Mulige følgesygdomme er laminitis (på det afficerede eller kontralaterale ben), osteomyelitis og bakteriæmi

Diagnostik: Dyrkning og biopsi fra læsioner

Behandling: Aggressiv antibiotikabehandling startes med det samme (korrigeres efter BU-svar). NSAIDs, hydroterapi og støtteterapi for at mindske ødem, fremme vægtbæring og sænke risiko for laminitis.

Prognosen er reserveret.

Front 19

Hvordan opstår læsionerne ved dermatofytose (ringorm)? Hvor ses læsionerne hos kalve og hest?

Back 19

Svampene (trichophyton spp. og microsporum spp.) inficerer hudens keratiniserede lag, formerer sig i epidermis og gennemvokser hårskaftet => hår knækker => alopeci og skældannelse.

Svampene er strikt aerobe, så skorpedannelse i midten af læsionen dræber dem => læsionerne breder sig lateralt.

Kalve: hoved, hals og perineum

Hest: Sadelleje, distalt på lemmer

Front 20

Hvordan diagnosticeres dermatofytose (ringorm)?

Back 20

Ud fra læsionernes udseende

Trichogram

Skrab og mikroskopering

Evt. dyrkning på Saboroud-agar (evt. indikatormedium, der skifter farve ved positiv dyrkning)

Front 21

Hvilke differentialdiagnoser er der til dermatofytose (ringorm)?

Back 21

Dermatofilose (specielt hvor klorhexidin-vask ikke virker, kan være sekundær dermatofytose)

pemphigus foliaceus

sarcoid

Front 22

Hvordan behandles dermatofytose?

Back 22

Ofte sker der spontan heling om sommeren på græs.

Cellemedieret immunitet udvikles i løbet af nogle måneder.

Vask: Enilconazol (Imaverol)

Kvæg: Vaccination til profylakse

Front 23

Hvor på kroppen giver Sarcoptes-, Chorioptes- og Psoroptes-mider hudforandringer? (hest, kvæg, svin og får)

Back 23

Sarcoptes: Benskab hos svin (men kan inficere alle husdyr, inkl. mennesker)

Chorioptes (kravler mest på huden): Haleskab hos kvæg, Skabmuk hos hest (distalt på ben), scrotum og lemmer hos får

Psoroptes (Anmeldepligtig!): Ondartet fåresyge, krops- og øreskab hos hest og kvæg

Front 24

Hvordan behandles skab?

Back 24

Flumetrin (Bayticol, pour-on)

Moxidectin (pour-on ellr injektion)

Fipronil (Frontline) eller Sebacil til hest (kaskaderegel, der findes ingen registrerede produkter)

Ved øreskab hos hest behandles systemisk

Front 25

Hvordan behandles lus?

Back 25

Flokbehandling

Pelslus: Ivermectin 2* med 14 dages mellemrum (produktkatalog siger dog, at ivermectin virker på blodsugende også ?!)

Blodsugende lus: Topikalt insekticid (fx imidacloprid eller fipronil) 2-3 gange med 14 dages mellemrum

Dyret kan klippes (fjerner æg, der er kittet fast på hår)

Evt. rensning af fomiter (fx strigler)

Front 26

Hvad er patogensen for myiasis (maddikeinfektion)?

Back 26

spyflue-hunner tiltrækkes af fugtig pels eller sår => læg æg her => æg klækker inden for 24 t => larver invaderer hud => frigivelse af toxiner, der nedbryder vævet, som larverne efterfølgende ernærer sig af (larveudvikling varer 4-10 dage og skal ske i levende væv)

Larverne forårsager cavernøs læsion karakteriseret ved liquefaktionsnekrose, profust brunligt eksudat og en ubehagelig lugt. Udvikler sig til sekundær bakteriel infektion, toxæmi og væsketab (kan være fatalt)

Front 27

Hvordan behandles myiasis (maddikeinfektion)?

Back 27

Ofte er dyret hårdt ramt => aflivning

Ellers: Oprensning af sår og kirurgisk debridement + ivermectin

Front 28

Hvilke kliniske symptomer ses ved kutanøs onchocercias? (filarie-dermatitis forårsaget af Onchocerca cervicalis)

Back 28

Symptomer ses hos ældre heste: Okulære og kutanøse læsioner (fokal cutanøs depigmentering, alopeci, erythem og skældannelse).

Der ses ikke kløe

Front 29

Hvordan er Onchocerca cervicalis' livscyklus?

Back 29

-Adulte findes typisk snoet sammen i lig. nuchaes funikulære del, hvor de producerer calcificerede noduli. Microfilarier migrerer gennem bindevæv til superficielle lag af dermis.•Foretrukne områder er ventral midtlinje, nedre øjenlåg og lateral limbus af øjet

•Infektion transmitteres af Culicoides (mitte), der fungerer som mellemvært (bliver heri til L3, der kan komme ind i hovedværten via de læsioner, som Culicoides forårsager).

Front 30

Hvordan er livscyklus for Hypoderma spp (Oksebremse)?

Back 30

Hunner deponerer æg på hårene på benene eller nedre kropsdel af værtsdyrene => larver penetrerer huden efter udklækning (3-7 dage) => migration gennem bindevæv => L1 bliver i oesophagusvæggen eller i spinalkanalen i 2-4 mdr. => januar og februar er den sidste migration gennem bindevæv til subdermalt væv i ryggen på værten => danner et åndehul i huden og der dannes cyster omkring L1 => L3 (4-6 uger) => L3 kommer ud af åndehul, falder til jorden og forpupper sig => voksen flue, der parrer sig med det samme

Front 31

Hvilke kliniske symptomer ses hos kvæg inficeret med Hypoderma-larver (oksebremse)?

Back 31

Normalt er det kun L3 larver (ligger subdermalt), der giver kliniske tegn: ømme, fluktuerende, nodulære hævelser langs ryggen.

Køerne udviser frygt for fluerne, selvom de ikke bider eller stikker.

Front 32

Hvordan diagnosticeres infektion med Hypoderma-larver (oksebremse)?

Back 32

Biopsi (=> påvisning af larve i cyste omgivet af nekrose)

Front 33

Hvordan behandles infektion med Hypoderma-larver?

Back 33

Hvis kun få dyr er afficerede: Larvernes åndehuller kan åbnes, og larver trækkes ud (vigtigt at få fjernet hele larven)

Migrerende larver elimineres ved systemisk ivermectin eller moxidectin (helst i tidligt efterår, når alle æg er klækket). L3 er ikke så følsomme.

Front 34

Hvilke agens forårsager sommersår hos hhv. kvæg og hest?

Back 34

Kvæg: Stephanofilaria spp.

Hest: Habronema spp. og Draschia

Front 35

Hvordan er livscyklus for hhv. Stephanofilaria og Habronema/Draschia

Back 35

Stephanofilaria: L3-stadier overføres med fluer => færdigudvikles i pelsen og overføres til områder, hvor de voksne orm lever i huden og laver sår => æglægning => fluer optager æg, når de fouragerer på dyrene/fra fæces => L3 udvikles i fluer

Habronema/Draschia: Voksen parasit lever i ventriklen => udskillelse af æg i fæces => fluer optager æg => L3 udvikles i flue => larver (L3) penetrerer tyndhudede områder fx medial øjenkrog, pattebasis, ventral midtline lyskefold, hals og præputium og forårsager cutanøse læsioner, men ellers deponeres de omkring mund og optages.

Front 36

Hvordan diagnosticeres sommersår? Og hvilke differentialdiagnoser er der?

Back 36

Symptomer (granulomdannelse, ulcerationer og noduli, kløe)

Skrab/smears: Larver kan ses ved mikroskopi (hos kvæg kan også adulte orm findes, da de lever i huden). Karakteristisk fund er, at skrab fra læsion vil knase mellem to objektglas pga. små granulomer dannet som reaktion på filarier.

Evt. biopsi

Differentialdiagnoser: Granulationsvæv og sarcoider

Front 37

Hvordan behandles sommersår?

Back 37

Flumetrin (pour-on) eller moxidectin (pour-on eller injektion (ikke injektion til malkekvæg))

Evt. langvarig prednisolonbehandling

Fluespray for at undgå nye sår

Front 38

Hvad er årsagen til sommereksem?

Back 38

Allergisk reaktion (HSR type I og IV) over for spyt fra mitter (Culicoides), spyfluer (Simulium), hestebremser (Tabanus) og staldfluer (Stomoxys).

Forekommer hos heste >2 år gamle

Front 39

Hvordan stilles diagnosen sommereksem? Og hvilke differentialdiagnoser er der?

Back 39

Kan kun stilles ud fra udelukkelse af differential diagnoser og symptomer (Svær kløe (især man, hale og ryg), alopeci, hyperkeratose og evt. sekundær infektion).

Differentialdiagnoser: Haleskab (chorioptes), haleorm (oxyuris), lus, foderbetinget allergi og eosinofile reaktioner.

Front 40

Hvordan behandles sommereksem?

Back 40

Undgå fold morgen og aften (her er insekterne mest aktive)

Prednisolon (evt. dexamethason hvis meget slemt)

Antihistamin hydroxyzin 2x dagligt

Omega-3 og -6 fedtsyrer

Topikal behandling: tjære-, svovl- eller salicylsyreshampoo (=kløelindrende)

Front 41

Hvad er ætiologi og patogenese for atopisk dermatitis hos hest?

Back 41

Immunologisk reaktion (HSR type I = IgE) over for miljø-allergener (fx pollen, støv eller skimmel) => mastceller degranulerer ved kontakt med antigen => erythem, vaskulær lækage og pruritus.

Diagnosticeres ved udelukkelse af andre årsager til kløe.

Front 42

Hvordan behandles atopisk dermatitis hos hest?

Back 42

Som sommereksem (prednisolon PO eller antihistaminer).

Hyposensibilisering ved gentagne injektioner er muligt

Front 43

Hvad kan urticaria (nældefeber) skyldes?

Back 43

Allergisk reaktion: insektstik, giftige planter, fodermidler eller medicin (kan skyldes atopisk dermatitis)

Kan forekomme sekundært til luftvejsinfektioner (især hos hest)

Non-immunologiske årsager: motion, kulde, stress

Køer kan få urticaria i goldeperioden, hvis mælkeproteiner siver ud i blodbanen sfa. for stort tryk i yveret.

Front 44

Hvordan behandles urticaria?

Back 44

Går typisk over af sig selv efter nogle timer

Evt. systemisk prednisolon-behandling eller antihistaminer.

Behandling skal foretages med det samme, hvis det skal have effekt (ellers forsvinder forandringerne bare af sig selv)

Køer med mælkeallergi kan malkes lidt længere, men bør udsættes, fordi de vil blive ved med at være allergiske over for mælkeproteiner.

Front 45

Hvad er ætiologi og patogenese for pemphigus foliaceus?

Back 45

Pemphigus floiaceus er hyppigste autoimmune dermaletologiske lidelse hos hest.

Patogenese: autoimmun lidelse, hvor der dannes autoantistoffer mod bindingerne (glycocalyx) mellem keratinocytterne i epidermis => cellerne løsnes fra hinanden (=akantolyse) pga. frigivelse af et eller flere proteolytiske enzymer. Der ses også intraepidermale pustler

Front 46

Hvad er symptomerne på pemphigus foliaceus?

Back 46

Generaliseret exfoliativ dermatitis

Ventral og perifert ødem på lemmerne samt kruster er de mest almindelige kliniske symptomer. Udvikler sig til at involvere hele kroppen i løbet af nogle dage eller uger.

Skæl og skorper

Alopeci

Pustler: sprænger kort tid efter dannelse => erosioner, epidermale kollaretter, skæl og kruster

Evt. kløe og smert

Kan være systemisk påvirket

Front 47

Hvordan stilles diagnosen "pemphigus foliaceus"?

Back 47

Hudbiopsi af læsioner:

Akantolyse => Intragranulær-subcorneal kløft- og vesikeldanelse

Follikulært og overfladeepithel er involveret

Neutrofiler dominerer i inflammatorisk infiltrat, men eosinofiler kan også være til stede

Differentialdiagnose: Skal farves for fungi, da Trichophyton også kan forårsage akantolyse

Front 48

Kontaktdermatitis kan inddeles i to grupper - hvilke?

Back 48

Irritant kontaktdermatitis: Kutanøs reaktion sfa. kemisk beskadigelse forårsaget af for "irriterende" koncentration af agens

Allergisk kontaktdermatitis: Kutanøs reaktion hos et sensibiliseret dyr over for en ikke-"irriterende" koncentration af agens

Front 49

Hvordan diagnosticeres og behandles kontaktdermatitis?

Back 49

Fjern alle mulige agens i 7-10 dage, hvorefter patienten eksponeres for et agens ad gangen => det, patienten reagerer på, er den udløsende faktor.

Behandling: Patienten holdes et sted, hvor der ikke er risiko for eksponering for agens.

Front 50

Hvad er equin sarcoidose?

Back 50

En generaliseret granulomatøs sygdom. Skæl- og krustedannelse + varierende grad af alopeci. Vægttab, nedsat appetit og persisterende, lavgradig feber.

Diagnosticeres ved histopatologi og udelukkelse af infektiøse ætiologier. Histo: Nonkaseøse granulomer af epitheliodceller og multinukleære kæmpeceller typisk superficielt i dermis.

Må IKKE forveksles med equine sarkoider!

Front 51

Hvor hyppigt forekommer pladecellecarcinom hos kvæg og hest?

Back 51

Kvæg: Hyppigste okulære tumor

Hest: 2. hyppigste tumor (evt. forårsaget af papillomavirus)

Front 52

Hvad er forskellen på equin sarcoidose og equine sarkoider?

Back 52

sarcoidose = granulomer (alvorlig systemisk lidelse)

sarkoider = neoplasi

Front 53

Hvad er årsagen til opståen af equine sarkoider?

Back 53

Teori: Bovin papillomavirus type 1 eller 2 => virus kan transformere equine fibroblaster.

En anden teori: Equin papillomavirus

Sarkoider udvikles ofte i områder med tidligere traume (ofte tyndhudede områder).

Evt. genetisk prædisponering?

Front 54

Hvordan diagnosticeres equine sarkoider?

Back 54

Hudbiopsi: Patognomisk fund er, at epidermis strækker sig ned i dermis som fingre.

OBS: biopsi bør kun udtages, hvis ejer er villig til at starte behandling med det samme, idet traume forårsager celleproliferation (traumer/biopsi kan få sarkoider til at vokse). Især okkulte og verrukøse sarkoider kan blive aggressive (bedre at fjerne hele tumor og sende del af denne ind, fikseret i formalin)

Front 55

Hvordan behandles equine sarkoider?

Back 55

Sarkoiderne varierer fra tilsyneladende benigne tumorer til invasive tumorer (dog aldrig metastasering til indre organer). Tidlige læsioner ses hyppigst i dermis og epidermis, mens fremskredne tumorer kan involvere muskellag under huden.

Kirurgi, laserstråler, kryoterapi, hyperthermi, salver, cytotoksisk behandling og biologisk behandling

Mål med behandling: 1) ødelægge alle tumorceller i tumoren og normaltudseende væv 2) minimere skade på raskt væv

Hvis sarkoid ikke fjernes via behandlingen, vil den vokse tilbage mere aggressivt end før. Desuden øger postoperatorisk infektion risikoen for recidiv.

Der kan vaccineres terapeutisk => styrker kroppens cellers reaktion mod cancercellerne.

Front 56

Equine sarkoider opdeles i fire typer. Hvilke?

Back 56

Okkulte: Cirkulære læsioner med alopeci og mærk bræmme omkring (prominerer ikke). Involvering af primært epidermis. Disse bør man ikke tage biopsi af (bør ikke trigge dem)

Verrukøse: Vortelignende. Ofte tørre og med kraftig keratinproduktion.

Nodulære: Type A = ingen hudinvolvering (frit forskydelig). Type B = involvering (ikke frit forskydelig)

Fibroblastiske: Flæsket udseende (ligner granulationsvæv). Kan være pendulerende (stilket) eller bredbasede.

Mixed: opstår ofte ved mislykket forsøg på at fjerne en af ovenstående typer. Er blanding af flere af ovenstående. Ses ret hyppigt.

Front 57

Papillomavirus anses for at være årsag til equine sarkoider. Hvilke andre hudlæsioner kan papillomavirus forårsage?

Back 57

Papillomer (kvæg, får, geder og hest - generelt hos unge dyr med spontan helbredelse efter 3-4 mdr)

Aural plaques (form for viralt papillom, der ikke forsvinder af sig selv. Kan også forekomme på genitalier og yver)

Front 58

Hvad er årsag til bovin herpes mammilitis, og hvordan ser forandringerne ud?

Back 58

Bovin herpesvirus type 2 (BHV-2)

Orale læsioner, yverlæsioner eller generaliseret hudsygdom hos kvæg.

Vesikler kan fremkomme i nogle læsionr, men de fleste ulcerer med det samme

Smertefulde læsioner

Ulcerationer heler i løbet af 3-10 uger

Øget forekomst af mastitis, da sår på patterne er fyldt med bakterier

Front 59

Hvordan diagnosticeres og behandles bovin herpes mammilitis?

Back 59

Påvisning af virus: Virusisolering, BHV-2-serum-neutralisationstest eller histologisk påvisning af viruspartikler.

Topikal antibiotika-salve eller parenteral antibiotika (til behandling af sekundær bakteriel infektion)

Front 60

Hvad skyldes orf/læbeskurv hos får?

Back 60

Parapoxvirus (epitheliotrof virus, der invaderer epidermis og bliver der) => paper, vesikler og pustler i læberanden hos unge dyr (ældre dyr har læsioner andre steder)

Front 61

Hvordan diagnosticeres og behandles orf?

Back 61

Diagnostik: Påvisning af antistoffer i serum eller PCR (prøve udtages fra skorpe)

Terapi: Selvbegrænsende (behandles ikke), men symptomatisk behandling (fx mod kraftige smerter fra læsionerne) og behandling af sekundær infektion kan være nødvendig

Front 62

Hvordan diagnosticeres og behandles melanomer hos hest?

Back 62

Diagnostik: FNASP eller biopsi

Terapi: Normalt behandles ikke (hesten lever fint med melanom). Hvis de begynder at vokse => fjernes med Cimetidin (bruges ellers til behandling af mavesår) eller kirurgi.

Front 63

Hvad er ætiologi og patogenese ved fotosensibilisering?

Back 63

Ætiologi: som regel optag af plantestoffer, men det kan også være medicinstoffer, hvilket dog er sjældent beskrevet

Patogenese: Øget følsomhed i ikke-pigmenteret hud sfa. fotodynamiske stoffer, der absorberer langbølget lys (UV) fra solstråler og aktiveres => energi, der udsendes herfra forårsager vævsbeskadigelse = hudnekrose. Normalt beskytter melanin mod UV-lys, hvorved fotosensibilitetsreaktion minimeres.

Front 64

Fotosensibilisering opdeles i primær og sekundær fotosensibilisering. Hvad karakteriserer de to?

Back 64

Primær: indtag af fotodynamiske stoffer (fx fra planter), der lægger sig i huden.

Sekundær (=hepatogen): Leverlidelser, der kompromitterer galdeudskillelse => fotodymaniske stoffer udskilles ikke, men cirkulerer i stedet via kredsløbet til huden (Årsager: Fasciola hepatica (leverikte) eller hepatoksiske planter (kløver eller engbrandbæger))