• Shuffle
    Toggle On
    Toggle Off
  • Alphabetize
    Toggle On
    Toggle Off
  • Front First
    Toggle On
    Toggle Off
  • Both Sides
    Toggle On
    Toggle Off
  • Read
    Toggle On
    Toggle Off
Reading...
Front

Card Range To Study

through

image

Play button

image

Play button

image

Progress

1/20

Click to flip

Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;

Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;

H to show hint;

A reads text to speech;

20 Cards in this Set

  • Front
  • Back
Hos hvilke heste forekommer PPID (pituitary pars intermidea dysfunction)? Og hvad var det oprindelige navn for sygdommen?

Ældre heste (gennemsnit 19 år), men kan forekomme fra 7 års alder.


Ponier er overrepræsenteret




Oprindelige navn var equine Cushings disease, men her er det pars distalis, der påvirkes

Hvilket hormon produceres i hypofysens pars distalis og er vigtigt ifbm PPID?

POMC (= propriomelanocortin, precursor for ACTH).


POMC er desuden precursor for alfa-melanocytstimulerende hormon (MSH), corticotropin-lignende intermediate peptider (CLIP) og beta-endorfin relaterede peptider

Hvilke årsager til PPID er der?

-Aldersrelateret neuro-degenerativ tilstand


-Degeneration af dopaminerge neuroner i hypothalamus


-Adenomatøs hyperplasi i hypofysens pars intermedia


-Tab af dopaminerg inhibition af hypofyse pars intermedia (betyder fed skrift, at det er den hyppigste?):


-↓Dopamin =↓inhibition af hypofyse = ↑vækst og produktion/sekretion fra hypofysen  ↑ACTH i blodet  effekt på binyrerne (↑Kortisol)-Den normale negative feedback mekanisme af kortisol(binyre) på hypothalamus-hypofyse (HPA-akse dysfunktion) er nedsat hos PPID heste

Hvad resulterer dysfunktionen i hypofysens pars intermedia i hos heste med PPID?

Øget frigivelse af ACTH ifht. raske heste (op til 40xnormal)


Alfa-MSH og beta-endorfin relaterede peptider inducerer en 6x stigning i ACTHs steroid effekt=> Øget produktion af glucocorticoider fra binyrer(Ses ikke i alle cases, da den ACTH produceret gennem pars intermedia i hypofysen er mindre biologisk aktivt end ACTH produceret i adenohypofysen = pars anterior)



Hvilke kliniske symptomer ses hos heste med PPID?

-Hirsutisme/hypertrichose


-Kronisk/intermitterende laminitis (måske sfa hyperinsulinæmi)


- PU/PD (sfa. kompression af hypofysens pars posterior (=> nedsat ADH-produktion) eller hyperglykæmi pga. forhøjet cortisol (=>osmotisk diurese))


- Vægttab med muskelatrofi, men unormal fedtaflejring (bug, supraorbital fossa, nakkekam og halerod). Ofte forekommer unormal fedtdeponering inden vægttab.


- Neurologiske symptomer (kun hos patienter med masse i hypofyse => kompression af hjernevæv): depression/letargi, blindhed, epilepsi, narcoleps


- Øget infektionsrisiko (især tænder og paranasale sini) sfa. høj cortisol => hæmmer immunsystem


-Dårligere sårheling


- Hyperhidrose (sveder meget)


- Abnorm østrus/infertilitet (nok sfa. kompression af adenohypofysen)


-Metaboliske forstyrrelser: hyperglykæmi/hyperlipæmi



Hvad er differentialdiagnoserne til PPID?

Tandproblem, ernæringsfejl, stor parasitbyrde, minimal motion, øget kortisol => proteinkatabolisme


OBS: ofte forekommer PPID samtidig med EMS!

Hvordan diagnosticeres PPID i hestepraksis?

Diagnose bygger på test af hypothalamus-hypofyse-gl.adrenalis-aksen og måling af plasmakoncentration:




Enkelt blodtest: Måling af ACTH (bedst i efteråret: >60 picogram/mL hos hest med PPID).


Uden for efterår: >40 picogram/mL




Dynamiske tests: Flere prøver udtages


- Over-nat dexamethason suppressionstest (ODST): Dexamethason sænker indirekte cortisolniveau (men ikke nok hos PPID-heste). Anvendes sjældent i dag pga risiko for laminitis ved adm af dexamethason.


- TRH stimulationstest: Udføres når resultat af ACTH-måling og ODST er negativt. TRH injiceres => stor stigning i ACTH hos PPID-heste (mindre hos raske). God i tidligee stadier af PPID, hvor de andre tests kan være negative.




Diagnostik kan gøres bedre ved kombination af tests og testning på flere tidspunkter af året.




Alternative metoder: MRI eller CT-scanning af pars intermedia (sjældent brugt)

Hvordan behandles PPID?

Mål: Forbedre symptomer og forebygge komplikationer




Pergloid PO (drug of choice) =dopamin-agonist (=inhiberer POMC-produktion i pars intermedia) => Livslang behandling




Alternativer:

-Cyproheptidin: Seronin antagonist/antihistamin

-Trilostan: Direkte effekt på binyrer => nedsat produktion af cortisol




Forebyggelse af komplikationer til sygdommen: Smed (laminitis), ormekur, vaccinationer (undgå infektioner)

Hvad er EMS?

Equine metabolic syndrome


Består af en samling af metaboliske lidelser, som er associeret med insulinresistens og laminitis hos heste, ponier og æsler.

Hvad er ætiologien for EMS?

Teori: genetisk komponent (især ponier) + miljøfaktorer => obesitet og forværring af genetisk prædisponeret insulin-dysregulering




Miljøfaktorer: Diæt, manglende motion


Det er voksne heste, der afficeres

Hvad er patogenesen for EMS?

Begrænset evidens for patogenesen, men teori:


Høj blodglukose (sfa. overfodring) => lipogenese => obesitet, hvor adipocytterne på et tidspunkt ikke kan lagre mere fedt => akkumulering af fedt i muskelvæv, lever og pankreas => ændret organfunktion ("lipotoxicity")




Inflammation forekommer sekundært til excessiv fedtaflejring.




Insulinresistens opstår => statisk højt blodsukker => større insulinproduktion. De fleste heste har kompenseret insulinresistens, hvor øget insulin-sekretion er tilstrækkelig til at holde blodsukker på rimeligt normalt niveau. Nogle har ukompenseret insulinresistens => hyperglykæmi. Udvikling til diabetes mellitus er meget sjældent hos hest.




Fedtvæv udskiller adipokiner (leptin og adiponectin), som muligvis kan bruges som markører for EMS

Hvilke kliniske symptomer ses hos heste med EMS?

-Generelt fedme før opståen af laminitis.


-Abnorme fedtdepoter i nakkekam, halerod, præputium/yver, supraorbitalt, midt på ribben eller tilfældig subkutan placering.


-Recidiverende/kronisk laminitis (sfa hyperinsulinæmi)

Hvordan diagnosticeres EMS?

BCS og nakkekamsscore




Til detektion af heste med moderat - alvorlig EMS


Blodanalyse: Insulin, glukose og leptin efter min 6 timers faste


-Hyperinsulinæmi = >20 mikroU/mL


-Hyperglykæmi = > 6,5 mmol/L (normal/kompenseret EMS: <5,5 mmol/L)


-Hyperleptinæmi (>4ng/mL)




Desuden kan triglycerider måles (men kan være inden for normalen hos EMS-heste)




Tests:


-Oral sukker test (hest gives sukker efter faste => hyperinsulinæmi hos EMS-heste)


-Insulin tolerance test (ITT) (injektion af insulin og undersøge reaktion)


-Combined glucose insulin test (CGIT) (injektion af dextrose efterfulgt af insulin: EMS hest vil efterfølgende have hyperglykæmi og hyperinsulinæmi)




OBS: stress kan påvirke ITT og CGIT meget




ACTH bør også altid måles (EMS og PPID kan overlappe)



Hvordan behandles EMS?

Bedste behandling er management: Motion og diæt => vægttab (0,7-1% af kropsvægt/uge)


Individuel foderplan (afhænger af, hvor alvorlig EMS er) - energiindtag skal være 50-70% af vedligehold


Bør undgå græs eller kun få lidt græs.


Hø: 1-2% af kropsvægt


Vitaminer og mineraler




Hvis samtidig PPID: pergolid-behandling




Medicinsk behandling af EMS: Metformin - Men det bør man slet ikke bruge! Tilstanden skal håndteres ved management!

Hyperlipæmi inddeles principielt i hyperlipidæmi og hyperlipæmi. Hvad er forskellen og hvad bruger man inddelingen til?

Hyperlipidæmi = triglycerider 2,5 - 5mg/L


Hyperlipæmi = triglycerider > 5mg/L




Man skelner ikke rigtigt i klinikken, men de to begreber angiver, hvor alvorlig tilstanden er.

Hvad er årsagerne til hyperlipæmi

Primær hyperlipæmi: Obesitet


- Ses især hos ponier, EMS-heste og typisk er hyperlipæmien mild




Sekundær hyperlipæmi (hyppigste): Negativ energibalance


- Mange årsager, fx stress, sygdom, vægttab


- Det er denne, der er den klinisk vigtige

Forklar patogenesen bag sekundær hyperlipæmi
stress/glukose-mangel => hurtig fedtmobilisering => lever kan ikke følge med i metaboliseringen af fedt => Forøget FFA, triglycerider og VLDL i blodet => lipoprotein lipase kan ikke følge med => akkumulation af fedt i lever, nyrer, myocardie, pankreas og muskulatur => organdysfunktion => organsvigt => død
Hvad er de kliniske symptomer på hyperlipæmi?

-Kan efterligne mange andre sygdomme (generelt svær at erkende pga non-specifikke symptomer.


-Ingen patognomiske tegn


-Akut-subakut forløb


-Ikterus (relateret til anoreksi/lever sygdom (primært/sekundært), svaghed og letargi


-Muskel svaghed, ligger ned, ukoordinerede-Diarre, kolik


-Anoreksi => negativ spiral, da de heller ikke rigtig vil spise mere


-Alvorlige cases => leversvigt, ruptur, pludselig død

Hvordan diagnosticeres hyperlipæmi?

Blodanalyse:


- Måling af triglycerid


- Biokemi (undersøger for organdysfunktion): urea, kreatinin, leverenzymer (GGT, LDH, ASAT, SDH og GLDH), bilirubin, galdesyre, glukose, albumin, elektrolytter.




Blodprøve "snaptest": Blodprøve lades sedimentere => serum vil være fedtet.


alternativ: Spild lidt blod på gulvet: Ved hyperlipæmi vil det være skinnende.

Hvordan behandles hyperlipæmi?

Hurtig behandling kræves, da tilstanden kan være fatal!




1) Leveren skal støttes


2) Øg energiindtag (græs, hø, kraftfoder). Evt. glukose eller dextroseinjektion


3) reducer stress/behandl underliggende sygdom


4) inhiber fedtmobilisering (insulin + øget energiindtag)


5) Øg triglyceridoptag i vævene (insulin IM, IV væske til korrektion af azotæmi og evt. heparin-administration)