Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
38 Cards in this Set
- Front
- Back
|
Nævn 3 kliniske symptomer der typisk ses ved lidelser i de seperate dele af GI. |
*Mundhule –> Ptyalisme, halithosis, hovedskyhed og anorexi+dysfagi (dyret vil gerne spise, men kan ikke). *Spiserør –> dysfagi,regurgitation, anorexi, ptyalisme. *Mavesæk –> vomitus,melena, hæmatemesis og anoreksi. *Tyndtarm –> Diarre og vægttab, borborygmus (luft i tarmene), udspilet abdomen og vomitus. *Tyktarm –> Frisk blod og slim ifæces, tenesmus, hyppig defækation og vomitus. *Rektum –> tenesmus, friskblod i fæces uden påvirket konsistens og øget soignering. |
|
|
Hvilket klinisk tegn forbindes ofte med en tyndtarmslidelse? |
Vægttab! Næring bliver ikke optaget, men passerer bare igennem - deraf forøget volumen ved defækering - samt let forøget frekvens. |
|
|
Hvadforårsager vomitus? |
* Aktivering af de 4 vomituscentre i hjernen, øregangen ogtarmen (sensoriske receptorer, kemoreceptorer, vestibulære system og psychogenhukommelse = stimulus/erindring der inducerer kvalme). *Intestinal inflammation *Abdominal visceral smerte *Kvælning (forsøg på at rense luftvejene) –> så vil vomitus altid ses ifb med et hosteanfald (kennelhoste). |
|
|
Definition på akut vomitus |
Vomitus < 3 dages varighed |
|
|
Hvilkeårsager mistænkes ved akut vomitus hos yngre dyr? (< 6 mdr.) |
- Intestinale parasitter - Systemisk lidelse: Viral (meget vigtig) - Fremmedlegemer |
|
|
Hvilkeårsager mistænkes ved akut vomitus hos ældre dyr?(> 6 mdr.) |
Diæt/foder Intestinaleparasitter Systemisk lidelse: Viral, Bakterier |
|
|
Akut gastritis - ætiologi? |
*Foderrelateret: oftest hund, skyldes overfodring eller indtagelse af affald *Fremmedlegeme: særligt hos unge dyr *Medicin: NSAID - hvis dyret har været på præparatet længe *Kemikalier, bakterier og planter: Efterindtag af kemikalier (kølervæske –> nyresvigt -->opkast), Bakterier (Clostridium toxin) og Planter (Påskelilje (nyresvigt) og Svampe (leversvigt) * Virus & parasitter: Hund (Hundesyge, parvovirus) - kat (panleukopeni) - med særligt fokus på ikke vacc hvalpe og killinger! Parasitter: toxocara og Isospora *Metaboliske lidelser (unge dyr): Addison - altid test for denne ifb med vomitus hos unge dyr, nyre- og leverlidelse, diabetes mellitus *Metaboliske lidelser (ældre dyr): pancreatitis! |
|
|
Akut gastritis - kliniske symptomer? |
Vomitus! Andre mere uspecifikke symptomer: Anorexi Hypersalivation Abdominale smerter. |
|
|
Akut gastritis - diagnose? |
*Anamnese *Symptomer *Klinisk undersøgelse *Udeluk det åbenlyse: Fremmedlegemer, parasitter, virus (er patienten vacc?!), metabolisk lidelse. * Symptomatisk behandling: ved milde kliniske symptomer og dehydreringsgrad < 5% *Grundigere udredning: ved ingen respons på symptomatisk behandling efter 24t! |
|
|
Akut gastritis - udredning? |
*Anamnese *Klinisk undersøgelse (inspicér og palper!) *Hæmogram (systemisk inflammation, virus/bakterier) *Biokemisk profil/Urinanalyse (metabolisk lidelse, hydreringsstatus) * cPLI/fPLI (pancreatitis) canine/feline *Fæces smear/Flotation OBS: værd at bemærke, at alle ovenstående kan være normale ved akut gastritis... |
|
|
Akut gastritis - specifikke diagnostiske procedurer |
*Kontrast røntgen: bruges ikke så meget mere, men god, hvis man er i tvivl om der sidder et fremmedlegeme *Ultralyd: primært den metode man benytter pt. - har den fordel, at man kan se mindre tumores end ved RX, samt fortykkelse af slimhinden *Endoskopi: ved fremmedlegeme, ventrikelulcus, tumor, biopsi - metoden er god til at vurdere mukosa-siden af tarmen. OBS: store dele af jejunum og Ileum kan ikke erkendes ved brug af endoskop... *Eksplorativ laparatomi (digitalt): Ved mistanke om obstruktion af tarm på serosa-siden (biopsi eller resektion) |
|
|
Endoskopi - definition |
En kikkertundersøgelse af invendige hulrum vha lysbærende instrument, som også er i stand til at fjerne fremmedlegemer. Ikke invasivt på samme måde som laparatomi! |
|
|
Akut gastritis med vomitus - terapi? |
*Væsketerapi hvis dehydrering (korriger elektrolyt/syrebase) *Skånefoder (letfordøjeligt og fedtfattigt fx kogt ris+kylling) * Antiemetika (maropitant) * Histamin–blokker (Ranitidin) *Proton pumpeinhibitor (Omeprazol) *Slimhindebeskytter (Sucralfat) |
|
|
Hvorfor må man ikke give antiemetika af typen dopaminerge antagonister (metoclopramid) til patienter med fremmedlegemer? |
Den sætter gang i ventrikeltømning! |
|
|
Hvornår kræver en patient med akut gastritis videre udredning? |
* Opkastninger eller diarre fortsætter mere end 2–3 dage. *Der udvikles yderligere symptomer. |
|
|
Hvad er 4 typiske årsager til akut diarre? |
* Osmotisk –> vandopløselige stoffer der ikke optages menbinder vandet i tarmen --> vandig diarre (den hyppigste årsag til akut diarre) *Sekretorisk –>Na/K- og vandkanaler i mukosa er påvirket, så der sker en øget sekretion af væske fra tarmen * Eksudativ –> øget permeabilitet, samt nedsat lukning ml cellerne-->øget tab af væske og elektrolyt fra væv ud i tarm (ses ved kroniske inflammatoriske lidelser) * Motilitetsforstyrrelser –> Oftere hypomotilitet frem forhypermotilitet. OBS: En blanding af ovenstående er almindelig! |
|
|
Ætiologi - akut diarre |
Virus infektioner: Parvovirus, Panleukopeni (begge livstruende, hvis dyret ikke er vacc!), samt Coronavirus. Bakterie infektioner: Campylobacter, Salmonella, Clostridier og E. coli |
|
|
Hvordan ser diarre ud i forbindelse med parvovirus og hvorfor? |
Parvovirus –> nærmest rent blod og voldsomme smertergrundet destruktionen af den absorptive overflade (villi i tarmen). |
|
|
Hvordan kan de kliniske tegn anvendes til at skelne mellem en tyndtarms– og tyktarmslidelse? |
|
|
|
Hvilke andre kliniske tegn kan medfølge diarre? |
Feber Lymfadenopati (hævelse af lymfeknude) Vægttab Anæmi –> ikterus, ved meget voldsom diarre (skade på tarmceller) eller store parasitbyrder sfa anæmi Ascites –> hvisproteintabende enteropati |
|
|
Hvilkelidelser medfører intestinalt proteintab? |
* Parvovirus, salmonella og andre agens til akut infektiøsenteritis --> Hæmorrhagisk Gastroenteritis (HGE) * Parasitter som Ancylostomaog Trichuris. * Kronisk enteritis |
|
|
POMR til differentiering af akut diarre |
*Anamnese *Klinisk undersøgelse --> bekræft --> lokaliser *IPL *Skelne mellem primære og sekundære GI-problemer (for at kunne udelukke metaboliske lidelser) + LAB-undersøgelser *Diagnostisk plan for GI-problemet --> DAMNIT --> hvilke diagnoser er mulige og hvordan diagnosticeres de --> PLAN: diagnostisk, terapeutisk og klientinformatorisk. *Udredning --> diagnose -->Terapi --> opfølgning. |
|
|
Minimums database ved akut diarre? |
Klinisk undersøgelse Fæces undersøgelse (altid!) - dette for at udelukke spole- eller hageorm (hyppigt) Biokemi Urinanalyse Røntgenbilleder (ved mistanke om intussiseption) |
|
|
Hvader vigtigt at overveje ved anvendelse af en Parvotest (ELISA)? |
Kan først måle antistoffer i blodet på dag 4–5 efter smitte,hvor det immunologiske respons er startet. Hvis der ses symptomer mere end 7 dage kan testen være negativ på fæcesda den ikke udskiller virus mere. Overvej derfor nøje om der er brug for blod eller fæces! |
|
|
Hvordanbehandles en akut grad 1 diarre patient? |
En patient med et uforstyrret almenbefindende. * Vandtilbydes hyppigt i små mængder. * Letfordøjeligt foder i små portioner altefter dyrets tolerance. Symptomerne skal være bedret indenfor 1–2 døgn. |
|
|
Hvordan behandles en akut grad 2 diarre patient? |
Patienten er let nedstemt og dehydreret og der ses eventueltblod i fæces. * Minimumsdatabase, fæcessmear og parvotest. * Overvejindlæggelse i isolation (så dyret ikke smitter andre) og rehydrering. * Vand tilbydes ofte i småmængder. * Letfordøjeligt foder i mængder efter dyrets tolerance. * Overvejbehov for antibiose! Er der mistanke om Salmonella og Campylobacter skal dyret have AB og hvis systemisk påvirket iøvrigt. |
|
|
Hvordan behandles en akut grad 3 diarre patient? |
Patienten er nedstemt, dehydreret, kredsløbspåvirket, harblod i fæces og muligvis feber. * Minimumsdatabase, parvotest, fæces smear ogmikrobiologi. * Dette dyr skal indlægges i isolation, rehydrering og shockterapi. * Minimal enterel ernæring (sikrer næring til enterocyterne). * Vand tilbydes i små mængder. * AB (patienten er systemisk påvirket) ogantiemetika. * Evt. sondefodring |
|
|
Hvad bør man overveje inden indgivelse af væsketerapi? |
Om det er vævet (dehydrering) eller blodbanen (schock) der mangler væske... |
|
|
Hvadskal overvejes i forbindelse med væsketerapi af hhv krystalloider og kolloider til en diarre patient? |
* Krystalloider rehydrerer vævene da de er små nok til at trækkeud i vævet og tager væsken med. * Kolloider bliver i blodbanen og givervolumenekspansion af blodet. Godt til opretholdelse af normotension ogcirkulation.
|
|
|
Hvornår ses "bedestilling" hos hund? |
Ifb med smerter i craniale abdomen |
|
|
Akut pancreatitis - Anamnese |
*Fedtholdigt måltid (hvis dyret er på lav fedtdiæt) *Ofte ældre dyr *Obes |
|
|
Akut pancreatitis - Kliniske tegn |
Meget varierende, men som oftest: *Nedstemthed *Anoreksi *Vomitus (+/- diarre) *Udtalt abdominal smerte i craniale abdomen |
|
|
Pancreas fysiologi? |
Pancreas danner Amylase og Lipase der hydrolyserer hhv stivelse og fedtstoffer. For at undgå, at pancreas nedbryder stivelse og fedtstof i selve pancreas, så opbevares enzymerne i inaktive zymogener til de kommer ud fra selve pancreas og mødes med syre og galde i tarmen. |
|
|
Akut pancreatitis: Forekomst, ætiologi, patogenese, symptomer, diagnostik, terapi og prognose |
Forekomst: ældre hunde (primært) Ætiologi: idiopatisk (oftest), fedtholdigt måltid til obese dyr på diæt, medicininduceret. Patogenese: Ved pancreatitis ses en frigivelse af fordøjelsesenzymerne i området omkring pancreas --> autodigestion. Symptomer: 1) Ødematøs: selvlimiterende uden systemiske komplikationer 2) Hemorrhagisk: Alvorlig, progressiv inflammation --> autodigestion, samt vasculær og multisystemisk involvering Terapi: 1)+2) stop den udløsende årsag + skånekost 2) intensiv terapi nødvendig (IV væske/elektrolyt, minimal enteral ernæring) Prognose: 1) god 2) reserveret |
|
|
Ulcus ventriculi: Forekomst, ætiologi, patogenese, symptomer, diagnostik, terapi og prognose |
Forekomst: oftest hunde. Ætiologi/Patogenese Stress, medicinsk induceret (NSAID), tumores. Symptomer: Anoreksi, vomitus (med frisk eller fordøjet blod), Septisk peritonitis (perforerende ulcus). Diagnostik: Anamnese og klinisk undersøgelse kanafsløre indlysende årsager (medicinsk fx) Endoskopi (bedst) kan opdageinflammation, fjerne fremmedlegemer og udtage biopsi af tumores som kanforårsage ulcerationen. Terapi: Behandlingaf primær årsag så sekundært problem forsvinder (ulcerationen) + medicinsk (Omeprazol, Sukralfat). Diagnose: God |
|
|
Gastrointestinalt fremmedlegeme: Forekomst, ætiologi, patogenese, symptomer, diagnostik, terapi og prognose |
Forekomst: Hunde/unge dyr Ætiologi/patogenes: indtagelse af fremmedlegeme Symptomer: Vomitus, anorexi Diagnostik: Anamnese, klinisk undersøgelse --> røntgen Terapi: Endoskopi eller kirurgisk fjernelse. Hvis fremmedlegemet er lille: lade det passere igennem GI eller initiere opkast. Prognose: God, hvis der ikke er sket nogen perforation. |
|
|
Ventrikeldilatation --> GDV (Gastric Dilation Volvolus)/Torsion Forekomst, ætiologi, patogenese, symptomer, diagnostik, terapi og prognose |
Forekomst: Hunde Ætiologi: Ukendt Patogenese: gasudvidelse af ventriklen (fx pga. bakterielfermentering af kulhydrater) --> Mavesækken kan forblive i position (dilatation) --> Mavesækken kan dreje (GDV) --> til- og afløb fra ventriklen obstrueres --> nekrose grundet nedsat perfusion --> shock, DIC Symptomer: Vomitus, abdominal udspiling/smerte, nedstemthed Diagnostik: Anamnese, klinisk undersøgelse, røntgen Terapi: *Væskebehandling, Shock behandling *Gastrisk dekomprimering ved dilatation;orogastisk tube – mavesækken tømmes for gas. *Gastropexiudføres via. laparatomi ved torsion for at repositionere ventriklen samt vurdere/fjerne nekrotiske områder. Prognose: God, hvis tilstanden opdages tidligt |
|
|
Intussusception: Forekomst, ætiologi, patogenese, symptomer, diagnostik, terapi og prognose |
Forekomst: alle Ætiologi: Infektioner, anatomiske faktorer, ændret motilitet Patogenese: Indkrænging af et tarmafnist (intussusceptum) ind i ettilstødende tarmafsnit (intussuscipiens) – det kan ske i hele tarmen men mestalmindeligt forekommende = ileocolicintussusceptions (ileum trænger ind i colon) Symptomer: Abdominal smerte Diagnostik: Nativ røntgen, kontrast røntgen , ultralyd, colonoskopi Terapi: Kirurgisk (tarmresektion) Prognose: God, hvis peritonotis/recidiv undgås. |
