Sår - Heling Og Behandling

Front 1

Nævn sårhelingens faser.

Back 1

Koagulations fasen (Indgår sommetider i inflammationsfasen)

Inflammationsfasen

Proliferations fasen

Remodellerings fasen

Front 2

Skitser sårhelings faserne

Back 2

Front 3

Beskriv inflammations fasen

Back 3

Såret oprenses fr fremmelegemer og nekrotisk væv.

Der dannes en clot for at standse blødning.

Indvandring af neutrofile samt makrofager.

Denne fase er langsom og ikke særlig effektiv hos hest.

Front 4

Beskriv proliferations fasen

Back 4

Sårhulen udfyldes af granulationsvæv.

Front 5

Beskriv remodellerings fasen

Back 5

Granulationsvævet remodelleres til arvæv.

Front 6

Et sår kan hele på flere måder, hvilke?

Back 6

Per primam - Såret sutureres og heler fra toppen. Hurtigst da der ikke skal dannes så meget granulationsvæv.

Per sekundam - Heling fra bunden. Der skal meget granulationsvæv og tager derfor lang tid.

Forsinket suturering

- primær: åben sårbehandling i 2-4 dage herefter suturering

- Sekundær: Åben sårbehandling i over 5 dage. Granulationsvæv fjernes og såret sutureres.

Front 7

Hvilke faktorer fra patienten selv kan have indflydelse på sårheling?

Back 7

Alder

Anden sygdom

Fejlernæring

Front 8

Hvilke faktorer fra selve såret kan have indflydelse på dets heling?

Back 8

Substanstab

Kontusionsgrad (hvor ødelagt vævet er)

Alder

Placering

Kontaminationsgrad

Hæmatomer, seromer, ødemer

Traumatisering (iatrogent)

Fremmelegeme

Front 9

Hvilke behandlings metoder kan have indflydelse på sårheling?

Back 9

Antiseptika

Sårspray, creme, salve

Lokalanalgetika

NASID

Glucocorticoider

Fremmedlegemer

Forbindinger

Front 10

I forhold til kontaminationsgrad - hvilke klassifikationer kan så sutureres?

Back 10

De sår som klassifiseres som rene eller rene-kontaminerede kan sutureres.

De kontaminerede og inficerede skal have tid før de kan sutureres.

Front 11

Hvad kan påvirke sårinfektion?

Back 11

Bakterietæthed. mere end 10^5 bakt/gram væv = inficeret.

Bakteriens virulens

Optimale vækstbetingelser:

- sårlommer/hæmatomer/nekrotisk væv

- Lav iltspænding

- Immunsuppression

Front 12

Hvad det er bedst antiseptikum?

Back 12

Polyhexanid/PHMB

- Det er ingen vævsskade

- Bredt spektrum - også mod biofilm

- Har muligvis helingsfremmende effekt.

Front 13

Hvornår bruges antiseptikum?

Back 13

Kun når såret er inficeret.

Front 14

Hvorfor er det ikke smart at bruge NSAIDs til sårbehandling?

Back 14

NSAIDs hæmmer inflammationsresponset. Og da såret har brug for inflammationsfasen for at hele kommer helingen til at tage for lang tid.

Front 15

Hvad skal man være særligt opmærksom på når man ligger banbage på et hesteben?

Back 15

At bandage kan stimulere til granulationsvævsdannelse.

Front 16

Handlingsplan for sårbehandling: MEGET VIGTIG!

Back 16

Førstehjælp og evt. shockbehandling

Generel klinisk undersøgelse

Anamnese

Sedation

Klargøring af sår og sår omgivelser

Sårundersøgelse

Yderligere diagnostiske undersøgelser

Diagnose

Prognose - valg af behandlingsstrategi

Front 17

Hvilken type førstehjælp ydes til dyr med sår?

Back 17

Kompression

Esmarchs slynge

Direkte hæmostase på kar (med pean eller ligatur)

Front 18

Hvad er vigtigt i den kliniske undersøgelse?

Back 18

TPR

Slimhinde tjek

Perifer cirkulation - Kapillærfyldningstid og pulsens styrke

Front 19

Hvad er vigtigt i forbindelse med anamnese?

Back 19

Vaccinationsstatus - her er Tetanus vaccine rigtig vigtig!

Sårets alder

Har ejer behandlet dyret selv

Årsag

Blodtab

Front 20

Hvad skal man ikke bruge til sedation af dyr med sår?

Back 20

Acepromacin (phenothiazin) Det giver kraftigt blodtrykfald.

Front 21

Hvordan gøres et sår klar til undersøgelse?

Back 21

1. Pak såret med fugtige tamponer eller hydrogel

2. Klip omkring såret

3. Vask med klorhexidin

4. Skyl med isoton, steril opløsning

5. Lokal analgesi (uden noradrenalin, helst ledning, overbrusning af såret)

Front 22

Hvad skal noteres ved en sårundersøgelse?

Back 22

Placering

Form

Kontamineringsgrad

Kontusionsgrad

Vævstab

Lommer

Vitale strukturer

Front 23

Hvordan udføres en sårundersøgelse?

Back 23

Inspektion

Palpation

Sondering

Front 24

Hvad kigger man efter ved sondering?

Back 24

Lommer

Fistler

Vitale strukturer

Blottet knoglevæv

Front 25

Hvad er formålet med at lave yderligere diagnostiske tests ifm. et sår?

Back 25

At detektere involvering af vitale strukturer.

Front 26

Hvilke former for diagnostiske tests kan man udfører på et sår?

Back 26

Røntgen

Tryktest

Scanning

Kontrastoptagelse

Arthroskopi

Front 27

Hvad er vigtigt at noterer for at stille en sår diagnose?

Back 27

Størrelse

Placering

Alder

Kompliceret/ukompliceret

Beskrivelse af involverede vitale strukturer

Front 28

Hvad betyder Quo ad vitam?

Back 28

Kan patienten overleve.

Front 29

Hvad betyder ad rest. completam?

Back 29

Kommer patienten sig igen?

Front 30

Hvad betyder ad tempus?

Back 30

Hvor lang tid tager det? (før patienten kommer sig)

Front 31

Hvad er lavage?

Back 31

Rensning af såret ved brug af væske med et tryk på 10-15 psi.

Trykket er nødvendigt for at fjerne bakterier.

Man kan bruge alm. vand til gamle sår, men friske sår kræver isotoniske væsker.

Front 32

Hvad er debridement?

Back 32

Fjernelse af alt beskadiget, nekrotisk, kontamineret og inficeret væv.

Front 33

Hvad må man ALDRIG fjerne ved debridement?

Back 33

Hud - Husk det!

Front 34

HVad er formålet med lavage og debridement?

Back 34

Fjerne fremmelegemer

Fjerne devitaliseret væv

Reducere bakterie tætheden.

Man ønsker et rent sår med viabelt væv og karforsyning, som tillader suturering.

Front 35

Hvilke typer af debridement er mest anvendt?

Back 35

Kirurgisk og hydrokirurgi.

Der findes desuden

Enzymatisk

Causatisk

Laser

Bandager

Biologisk

CO2 Laser

Front 36

Uanset valg af behandlings strategi skal der foretages en eller flere af disse:

Back 36

Lavage

Debridement

Antibiose

NSAID

Tetanusprofylakse

Front 37

Hvilke bakterier ses hyppigst i sår?

Back 37

Staphylococcus Aurius

Streptococcus Pyogenes

Gram negative aerobe GI bakterier

Anaerobe bakterier

Front 38

Hvordan gives antibiotika til sår patient?

Back 38

Systemisk eller topikalt.

Systemisk behandling har lille til ingen effekt ved infektion i granulerende sår - der bør i stedet anvendes topikal antibiotika.

Front 39

Hvilke systemiske antibiotika behandlinger (nævn 3) er optimale til overfladiske sår og i hvor lang tid skal der behandles?

Back 39

1. Ingen systemisk behandling.

2. Penicillin

3. Sulfa TMP

Behandles i 3-5 dage

Front 40

Hvilke systemiske antibiotika behandlinger (nævn 3) er optimale til dybe sår og i hvor lang tid skal der behandles?

Back 40

1. Pencillin + gentamycin

2. Ceftiofur

3. Sulfa TMP

Behandles i 5-7 dage

Front 41

Hvilken systemisk antibiotika behandling (nævn 1) er optimale til sår, som inddrager synoviale strukturer og i hvor lang tid skal der behandles?

Back 41

1. Pencillin + gentamycin

Behandles i 7-10 dage

Front 42

Hvilke systemiske antibiotika behandlinger (nævn 3) er optimale til penetrerende sår i hoven eller sår med septisk synovitis og i hvor lang tid skal der behandles?

Back 42

1. Pencillin + gentamycin

2. Ceftiofur evt. + gentamycin

3. Enrofloxacin

Behandles i 10 dage eller længere.

Front 43

Hvilke intrasynoviale antibiotika behandlinger (nævn 3) er optimale til sår med ledpenetration?

Back 43

1. Gentamycin (150-500 mg/led)

2. Ceftiofur (150-500 mg/led)

3. Krystallisk pencillin (2-5 mill. IE/led)

Front 44

Antibiotika valg til regional perfusion hvor vitale strukturer er involverede.

Back 44

Gentamycin

Ceftiofur

Pencillin

Dog vil et hvert vandopløsligt, og gerne koncentrationsafhængigt, antibiotikum kunne bruges. Konc. svarende til systemisk dosis opløst i 30-60 ml NaCl.

Front 45

Hvornår anvendes regional perfusion?

Back 45

Ved septisk synovitis, osteomyelitis, septisk fysitis, inficerede sår og cellulitis

Front 46

Hvad er specielt ved regional perfusion?

Back 46

Det giver en meget høj vævskoncentration.

Front 47

Hvad er fremgangsmåden for regional perfusion?

Back 47

1. Okklusion af venøst tilbageløb fra benet vha. Esmarchs slynge

2. Infusion af antibiotikum i en overfladisk vene distalt for Esmarchs slynge

3. 20 min. virkningstid

4. En eller gentagne infusioner (hver 2. til 3. dag)

Front 48

Hvordan bør man håndterer NSAID og en sår patient?

Back 48

Man kan give NSAID indledningsvis i 2-3 dage. Hvis der er tale om et meget alvorligt sår kan man give det længere.

Langvarig NSAID behandling hæmmer hestens i forvejen dårlige inflammationsrespons.

Front 49

Hvad gør du hvis patienten ikke er tetanus vaccineret?

Back 49

Giver tetanusvaccine IM PLUS tetanus antiserum SC

antiserum har højt indhold af antistoffer og vil beskytte hesten i de første 7 dage indtil den selv laver antistoffer.

Front 50

Hvad gør du hvis patienten er korrekt tetanus vaccineret?

Back 50

Giver den en booster tetanus vaccine IM.

Front 51

Sårbehandlingsstrategier?

Back 51

- Heling per primam

- Heling per secumdam

- Forsinket primær heling

- Forsinket sekundær suturering

Front 52

Hvad er afgørende for succes ved heling per primam?

Back 52

Korrekte kirurgiske teknikken

- Debridement

- Håndtering af dead space

- Anvendelse af dræn

- Sutur

Korrekt immobilisering

Front 53

Hvad er afgørende for succes ved heling per sekundam?

Back 53

Korrekt anvendelse af forbindinger igennem alle helingsfaser

Korrekt immobilisering

Front 54

Hvad er afgørende for succes ved forsinket heling?

Back 54

Korrekt anvendelse af forbindinger i inflammationsfasen.

Korrekte kirurgiske teknikker

- debridement

- sutur

Korrekt immobilisering

Front 55

Korrekt suturering

Back 55

Suturer hvad sutureres kan!

Front 56

Hvad er formålet med afspændende suturmønstre?

Back 56

Fordeling af tension

Anlægges langt fra sårrandene mhp. at trække disse i mod hinanden.

Kan anvendes samme med alm. apositionelle suturer.

Front 57

Nævn 3 afspændende suturmønstre

Back 57

- Horisontal u sutur

- Vertikal y sutur

- Near far far near sutur

Front 58

Back 58

Horisontal u sutur

Front 59

Back 59

Near far far near sutur

Front 60

Back 60

Vertikal y sutur

Front 61

Hvad er formålet med at minimerer dead space

Back 61

At hæmme akkumulation af trans- og eksudater, da det fremmer helingen og nedsætter risikoen for infektion.

Front 62

Teknikker til at minimerer dead space

Back 62

Suturering i dybden = walking sutures

Komprimerende bandagering

Deklive åbninger

Dræn

Front 63

Hvad er godt ved walking sutures

Back 63

Afspændende

Eliminerer lommer

Startes indefra

Penetrerer ikke hele hudens tykkelse

Holder ligesom huden fast på dyret.

Front 64

Komprimerende bandagering

Back 64

Er en moderat stram til fast bandage med god polstring som startes helt distalt.

Den holder lommen komprimeret.

Er det ikke muligt at ligge bandage kan man anvende en stent.

Front 65

Deklive åbninger

Back 65

Åbninger distalt i såret så væske kan løbe fra

Front 66

Meshing

Back 66

Laver huller hist og her for væske afløb.

Front 67

Hvad er formålet med dræn?

Back 67

At kanaliserer uønskede væskeansamlinger ud af såret. så som sårsekret, pus, blod osv.

Front 68

To typer dræn

Back 68

Passivt - fungerer ved kappilærrørseffekten, tyngdekraften, naturlige trykgradienter, overflow.

Aktivt - suger eksudat ud vha. undertryk.

Front 69

Hvor skal et passivt dræn placeres?

Back 69

væk fra sårrandene

Udgang på mest deklive sted

Proximal kontraåbning eller fastsuturering inde i lommen.

Front 70

Teknikker til håndtering af tension.

Back 70

Afspændende suturer

Mobilisering af hud

- Underminering

- Debulking

- Afspændende incisioner og mesh ekspansion

- V- to - Y plasty

Vævsekspansion

- Lus

Partial suturering

Front 71

Back 71

V to Y plasty

Front 72

Back 72

Mesh incisioner

Front 73

Fordele ved bandagering

Back 73

- Forhindre udtørring samt kontamination og irritation fra omgivelser.

- Giver mulighed for at administrere topikal behandling

- Stimulerer fibroplasi og epithelialisering

- Mindsker risiko for sarcoid transformation

- Bedre kosmetisk resultat

- Immobilisering

Front 74

Ulemper ved bandagering

Back 74

- Giver et fugtigt, varmt og surt miljø, som fremmer cellemigration og proliferation.

- Inducerer hypoxi førende til proliferation af fibroblaster

- Forårsager akkumulation af eksudat, som irriterer såroverfladen og giver kronisk inflammation

Front 75

Bandageringens tre lag

Back 75

1. primærlaget: Det funktionelle lag som fremmer sårheling

2. Sekundærlaget: Skal give polstring og opsuge eksudat. Vat, filt, pladevat, gamgee osv.

3. Tertiærlaget: Skal holde forbindingen fast. crepebind, elastikbind, osv.

Front 76

primærlag: hydrogel

Back 76

bruges ved tørre nekrotiske sår

Front 77

Primærlag: Alginat

Back 77

Bruges ved sår hvor der mangler granulationsvæv, eksuderende sår.

Fremmer granulationsvævsdannelse

Front 78

Primærlag: Foam

Back 78

Bruges ved sen granulationsfase, hvor såret er udfyldt af granualtionsvæv

Front 79

Primærlag: Silikone

Back 79

Bruges ved hypergranulerende sår

Front 80

Primærlag: Film

Back 80

Bruges ved sår i remodelleringsfasen

Front 81

Primærlag: Gazelignende

Back 81

Bruges til suturerede sår.

Front 82

Antibakterielle forbindinger

Back 82

Sølv

Desinfektionsmidler

Honning

Hyperton NaCl

Aktiveret kul