• Shuffle
    Toggle On
    Toggle Off
  • Alphabetize
    Toggle On
    Toggle Off
  • Front First
    Toggle On
    Toggle Off
  • Both Sides
    Toggle On
    Toggle Off
  • Read
    Toggle On
    Toggle Off
Reading...
Front

Card Range To Study

through

image

Play button

image

Play button

image

Progress

1/10

Click to flip

Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;

Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;

H to show hint;

A reads text to speech;

10 Cards in this Set

  • Front
  • Back

Makroøkonomi

Den overordnede betegnelse for samfundøkonomi, her fokuserer man på størrelser som samlede beskæftigelse ellerbruttonationale produkt.

Mikroøkonomi

Betegnelsen for den enkelte økonomi - herunder husholdning, virksomhed eller organisation.

Udbud og Efterspørgsel

Er med til at bestemme, hvad prisen på en vare er og hvilken mængde der kan sælges af varen.

Markedsøkonomi

En økonomi, som er baseret på markedmekanismen, hvor udbud og efterspørgsel bestemmer prisen. Staten griber derfor ikke aktivt ind. - dog findes der ikke et land med denne rendyrket økonomi.

Blandingsøkonomi

En økonomi hvor markedsmekanismen er omdrejningspunkt, men hvor staten aktivt griber ind.

Bruttonationale produkt

Samfundets samlede produktion.

Inflation

Vedvarende stigninger i prisniveauet. måles som ændringer i forbrugerpriser, hvis den stiger ukontrollabelt, har det konsekvenser for konkurrenceevnen i den gældende land, over for udlandet.

Demand pull - teorien

En teori for årsag til inflation. Her menes der at efterspørgslen på varemarkedet, hvor fuld beskæftigelse er gældende, starter en høj inflation. Dette sker hvis efterspørgslen overstiger produktionen. En stigning i prisniveauet kan reducerer efterspørgslen og øger udbuddet.

Cost push - teorien

Denne teori forklare inflation som et resultat af stigende produktionsomkostninger eller faldende produktivitet. Dermed må prisniveauet stige, hvis spændet mellem udbuddet og efterspørgslen skal mindskes.


Her forklares inflationen altså som en følge af ændrede betingelser for landets producenter.

Gini-koefficienten

En værdi mellem 0 og 1, som udtrykker, hvor stor uligheden er i en fordeling. Bruges blandt andet til at beregne uligheden i et samfund.