Kap 3 Og 4 Neurologi, Baner Osv.

Front 1

1. motorisk system
overordnede kortikal cerebral funktion

Back 1

programmering af formålsbestemte handlinger
frontale og parietale lapper.
Læsion = apraksi

Front 2

2. Kortikal motoriske associationsområde

Back 2

præmotoriske cortex (Brodmanns area 6
områder foran denne (area 8)
herunder området for konjugeret horizontale øjenbevægelse, supplementoriske mot. områder og Brocca n(i den sprog dominante side).
Har forbindelser med
1. primær motoriske cortex
2. basalganglier
3. hjernestamme
4. cerebellum

Front 3

3. Den primære motoriske cortex

Back 3

Her er motorisk homoculus.
De direkte aktiveringsbaner (pyramide baner)
går herfra til
1. kranienervenes motoriske kerner (kortikobulbære)
2.kontralaterale forhornceller i medulla spinalis (kortikospinale)

Front 4

4. basalganglierne

Back 4

motoriske regulerende funktion.
Basal ganglier = nucleus caudatus, putamen, og globus pallidus.
Betegnes, med talamus, det ekstrapyramidale system.
(kortico-striato-thalamo-kotikale kredsløb)

Front 5

Hvad har substantia nigra med basal ganglierne at gøre?

Back 5

Pars compacta substantia nigra, i mesencephalons tegmentum, sender dopamin til striatum via den nigrostriatale bane.
hæmning af det dopaminerge system medfører hypokinesi, rigiditet og evt. tremor.

Front 6

5. cerebellums motorisk funktion

Back 6

motorisk regulation og koordination.
Ipsilateral!
Afferenter fra hemisfærene, medulla spinalis og vestibulær apperatet.
Fra cerebellar cortex til (især) nucleus dentatus, hvorfra der løber en efferent til mesencephalon.
krydser midtlinje til nucleus ruber
tractus rubrospinalis

Front 7

cerebellum makroskopisk. Hvad styrer hvad?

Back 7

Hemisfærerne: ekstremiteternes koordination
vermis: gangfunktion
nodulus: trunkal stabilitet
flocculo-nodularis: vestibulærapperatet

Front 8

6. de direkte aktiveringsbaner

Back 8

"pyramidebanerne" fra motoriske cortex (primær og associations-) til de perifære motoriske neuroners kerner -
1. hjernen. kerner - kortikobulbære (hjernestamme)
2 motoriske forhornsceller i medulla spinalis; cortikospinale

Front 9

tractus korticospinalis - forløb

Back 9

motorisk cortex
capsula interna
pendunculi cerebri -mesencephalon
pons
pyramis på forsiden af medulla oblongata, hvor 85% krydser
medulla spinalis sidestreng
forhorn

Front 10

hvordan er arnene/benene placeret i baner?

Back 10

benene lateralt for armene UNDTAGEN i
cortex cerebri og bagstrengene

Front 11

hvilke mm. er bilateralt kortikalt innerveret?

Back 11

dem der almindeligvis bruges samtidig ex. aksial mm.,tyggemm., pande, gane, tunge mm.

Front 12

7. inddirekte aktiveringsbaner

Back 12

(ekstrapyramidiale)
- fra cerebral cortex, og i mindre udstrækning basalganglier og cerebellum
- til nucleus ruber og formatio reticularis
- herfra til motoriske neuroners kerner i hjernestamme og medulla spinalis
navne:
rubrospinale-, retikulospinale., tektospinale- vestibulospinale baner.
krydser i hjernestamme.
løber sammen med direkte aktiveringsbane i medulla spinalis

Front 13

muskeltene

Back 13

monosynaptisk refleksbane:
muskeltene strækkes- afferent i sensoriske bagrødder til samme muskels motoriske forhornscelle, der eksiteres. (senerefleks)
-agonister aktiveres
-antagonister hæmmes via interneuron
-selve muskeltenen aktiveres samtidig af gamma neuron, således at den bibeholder passende spænding

Front 14

seneorganer

Back 14

aktiveres når snerne strækkes
- dette virker hæmmende på motoriske forhornceller, via et interneuron
- herved bibeholdes normalt tonus.

Front 15

seneorganer/spasticitet

Back 15

motoriske forhornsceller er hypereksitabel p.g.a. manglende hæmning fra hjernestammen
- muskeltener fremkalder derfor kraftigere reaktion
- hyperaktive senereflekser
-øget tonus
-herved aktiveres seneorganer kraftigere, og modstand mod passive bevægelser aftager pludseligt (foldeknivsfænomen)