Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
32 Cards in this Set
- Front
- Back
|
RQ-A1 Hvad heder de 3 typper af muskelceller, og hvor er deres placering? |
Typpe 1: Langsome-Oxidative fibre Typpe 2: Hurtige-Oxidative-Glykolytiske fibre Typpe 3: Hurtige-Glykolytiske fibre De fleste muskle indeholder alle 3 slags, om end i forskelligt forhold. Den enkelte motorenhed indeholde kun én typpe fibre. |
|
|
RQ-A2 Tegn et sarcomer fra en tværstribet muskel, marker og navngiv de hovedebånd som giver ophav til det tværstribede udseende! |
Flodt tegning se s. 261 fig. 9.4 |
|
|
RQ-A3 Beskriv orginaseringen af myosin, actin, tropomyosin og troponin molekyler i de tykke og de tynde filamenter! |
6 aktinfilamenter omkring hvert myosinfilament. 3 myosinfilamenter omkring hvert aktinfilament. Tropomiosin dækker aktinmonnomerenes krydsbrosbindingssteder. Tropin kan kan ved binding af Ca++ til sin C-underenhed, med sin T- underenhed rykke i tropomyosin og derved blodtlægge krydsbrindingssteder på 7 aktinmonomere. |
|
|
RQ-A4 Beskriv lokation, struktur og funktion af det scakroplasmatiske reticulum i skeletmuskelfibre! |
Det Scakroplasmatiske retikulum ligger som et net rundt om de enkelte myofibriller, og danner terminal-cisterner op imod T-tubulus. Det har en Ca++ATPhase indbygget i sin membran, som pumper Ca++ fra cytosolen ind i lumen. Når aktionspotientiale udbredes gennem T-tubulus Interagere DHP-reseptoren i Tubulusmembranen med Ryanodin-reseptoren i terminalcisternemembranen, ryanodin receptoren fungere som en Ca++ kanal og Ca+ løber ud fra lumen af det scakroplasmatiske retikulum og ud i cyttosolen. Høj konsentratione af Ca++ i cytosolen starter krydsbro-cyklussen. |
|
|
RQ-A5 Beskriv strukturen og funktionen af T-tubulus! |
T-tubulus er en indbukning af scakrolemma, som løber tværs igennem muskelfiberen og rundt om myofibrillerne. Funktionen er at aktionspotientialet i scakrolemma, ind gennem fiberen og få åbnet Ca++Ryanodin-receptorkanalen i det sacroplasmatiske retikulums terminalcisterner. |
|
|
RQ-A6 Definer "Motor enhed" og beskriv dens struktur! |
En motorenhed er Et motorneuron + de muskelfibre det inervere. Axonterminalen deler i dendritter som ender i Neuromuskulære Junktions med "motor ende plader" beligende ca midt i muskelfibrenes sckrolemma. |
|
|
RQ-A7 Beskriv begivenhedsforløbet, når et aktionspotientiale i et motorneuron produsere et aktionspotientiale i plasmamembranen af en muskelcelle! |
I aksonterminalen åbner aktionspotientialet Spændingsstyrede Ca++ kanaler. Ca++ løber ind i aksonterminalen som så frigiver Acethylcholin. I endepladen Binder Acetylcholins sig til Acethylcholingatede Na+/K+ kanaler, og meget Na++ løber med sin Elektrokemiske gradient ind mens kun lidt K+ løber ud. Endepladen depolariseres, vi har et så kaldt EPP (endeplade potientiale". Som regl er ét EPP nok til at depolarisere den tilstødende scakrolemma over sin terskelværdi, således at spændingsstyrede Ca++ kanaler i Sckrolemma åbner og et aktionspotientiale affyres. |
|
|
RQ-A8 Hvad er et "Endepladepotientiale"? Hvilke ioner produsere det? |
. I aksonterminalen åbner aktionspotientialet Spændingsstyrede Ca++ kanaler. Ca++ løber ind i aksonterminalen som så frigiver Acethylcholin. I endepladen Binder Acetylcholins sig til Acethylcholingatede Na+/K+ kanaler, og meget Na++ løber med sin Elektrokemiske gradient ind mens kun lidt K+ løber ud. Endepladen depolariseres, vi har et så kaldt EPP (endeplade potientiale". Som regl er ét EPP nok til at depolarisere den tilstødende scakrolemma over sin terskelværdi, således at spændingsstyrede Ca++ kanaler i Sckrolemma åbner og et aktionspotientiale affyres. |
|
|
RQ-A9 Sammenlign transmitionen af elektrisk aktivitet i en neuromuskulær junktion, med transmitionen af et elektrisk aktivitet i en synapse! |
Eneste forskkel er at ét EPP er nok til at overskride den post-junktionale terskelværdi. Mens der skal summation af mange postsynaptiske potientialer til for at overskride den postsynaptiske terskelværdi. |
|
|
RQ-A10 Hvad forhindre krydsbroen i at binde sig til det tynde filament i en hvilende muskel? |
Det gør tropomyosin, ved at dække over aktionmonomerenes krydsbrosbindingssted. |
|
|
RQ-A11 Bekriv betydningen af og kilden til, Ca++ Hvad andgår initieringen af kontraktion i en skeletmuskel! |
Ca++ Kommer fra lumen af det scakroplasmatiske retikulum. Ca++ skal binde sig til troponins C-underenhed for at troponin trækker tropomyosin væk fra aktionmonomerendes krydsbindingssteder. |
|
|
RQ-A12 Beskriv de 4 trin i krydsbrocyklusen! |
1 Binding til Aktinfilamentet. forsaget af høj Ca++ koncentration
2: Power stroker: Frigiver ADP og P
3: Binding af ATP: får krydsbroen til at slippe aktinfilamentet
4: Spaltning af ATP til ADP og P ( stadig bundet til Krydsbroen, spænder krydsbroen op som fjederen i en musse fælde.
|
|
|
RQ-A13 Beskriv den fysiske tilstand i en muskelfiber under Rigor Mortis og hvordan tilstanden opstår. |
Krydsbroen er bundet til aktinfilamentet, og vil ikke slippe. Når ATP binder sig til sit bindingssted på krydsbroen slipper krydsbroen aktinfilamentet, men når man dør produseres ikke mere ATP, når ATP så er brugt op indtræder Rigor mortis. |
|
|
RQ-A14 Hvilke 3 begivenheder i skeletmuskel-kontraktion kræver ATP |
ATP for at drive Ca++ ATPhase-pumpen i membranen af det Scakroplasmatiske retikulum.
ATP for at få krydsbroen til at slippe aktinfilamentet.
ATP for at spænde krydsproen op. |
|
|
RQ-A15 Beskriv de begivenheder der føre til afslapning af skeletmuskelfibre. |
Det sckroplasmatiske retikulums genoptagelse af Ca++ ioner, fjerner indirekte Ca++ ioner bundet til Troponins C-underenhed. Troponin vil da lade tropomyosin glide hen over og dække bindingsstederne på Aktinmonomerene så krydsbroen ikke længere kan binde sig dertil. |
|
|
RQ-A16 Beskriv isometrisk, consentrisk og eksentrisk kontraktion. |
Isometrisk= statisk kontraktion dvs ingen bevægelse.
Concentrisk: Bevægelse går i den retning som musklen arbejder.
eksentrisk: Bevægelsen går i mod den retning som musklen arbejder i. |
|
|
RQ-A17 Hvilke faktore bestemmer varigheden af et isotonisk twits i skeletmuskler.
|
Varigheden at en forhøjet cytosolisk Ca++ konsentration. Dette afhænder af ATPhase aktiviteten i det scakroplasmatiske retikulum. Denne aktivitet er størst i Fast twits fibre. |
|
|
RQ-A18 Hvordan vil en øgning af Aktionspotientialefrekvensen i en skeletmuskelfiber påvirke kontraktionskraften? Beskriv virkemekanismen bag dette! |
Kraften vil øges! ca++ ATPhase i det sckroplasmatiske retikulum fjerne heletide cytosolisk Ca++, og dermed også Ca++ bundet til troposin, dvs at hvis frekvensen af aktionspotientialer ikke er høj nok så vil fiberen nå delvist at slappe af imellem hvert Ca++ brusth forsaget af aktionspotientialerne. Dette kaldes Unfused Tetanus. Er frekvensen høj nok opnåes fused tetanus hvor fiberen arbejder maksimalt.
|
|
|
RQ-A19 Beskriv længde-"Tension" forholdet i en skeletmuskel. |
En muskelfiber kan generere størst aktiv "Tension" når Aktin og myosin filamenterne liger lige ud for hinanden. Når en muskel strækkes opstår passiv "Tension" pga at myosinfilamenterne er bundet til Z-linierne med Titin, som virker lidt som en elastik.Jo mere den strækkes jo støre pasiv tension. Total "Tension" findes ved at lægge aktiv og pasiv tension sammen i en given muskelposition.
|
|
|
RQ-A20 Beskriv hvilken effekt øget belastning på en muskel vil have på hastigheden hvormed musklen forkortes! |
Hastigheden falder! |
|
|
RQ-A21 Hvilken funktion har KreatioPhosfat i skeletmusklers kontraktion? |
Muskelfibren bruger ATP og produsere ADP og P Kreatinphosfate levere en phosfatgruppe til ADP så ATP kan blive genskabt HURTIGT! |
|
|
RQ-A22 Hvilke molekyler bliver metaboliceret for at produsere ATP under skeletmuskelaktivitet? |
Glykogen og glukose via glykolyseprosesor
Pyrovat, fedtsyre, aminosyre omdanes til produkter som indgår i Krebs cyklus.
Kreatinfosfat
|
|
|
RQ-A23 Nævn de faktore som er ansvarlige for muskeludtrætning! |
I arbejdene muskler nedsættes ATP konsentrationen. mens konsentrationen af ADP, P, Mg+, H+ stiger. Dette kan føre til følgende:
1 Nedsat hastighed af Ca++ genoptagelse, oplaring og frigivelses cyklusen i det scakroplasmatiske retikulum.
2 Nedsat Ca++ sensitivitet, i aktiveringen af aktinfilamenterne.
3 Direkte inhibering af krydsbroens binding og power stroke. |
|
|
RQ-A24 Hvilke komponenter af skeletmuskelfibre er ansvarlige for forskellen i deres maksimale kontraktionshastighed? |
Myosin konponenterne!
Fibre som indeholder myosin med lav ATPhase aktivitet tar længre tid om at gennemløbe krydsbrocyklus. |
|
|
RQ-A25 Opsumer de 3 typper af skeletmuskelfibres karakterstik: |
se fig 9.3 s 278 |
|
|
RQ-A26 Hvilke 3 faktorer er afgørende for kontraktionenskraften i en komplet skeletmuskel.
|
1. Antalet af aktive Motorenheder 2. Antalet af aktive fibre pr. motorenhed 3. Kontraktionsstyrken i den enkelte fiber
|
|
|
RQ-A27 Hvordan øges kontraktions hastighed og styrke? |
Rekruteringen af Motorenheder kontroleres af signaler fra det motoriske center i hjernen, som løber ud til de forskellige motorenheder. |
|
|
RQ-A28 I hvilken rækkefølge rekruteres de forskellige motorenheder når musklens kontraktionskraft skal øges? |
De rekruteres i følgende rækkefølge: 1. Langsomme oxidative fibre 2. Hurtige oxidative glykolytiske fibre 3. Hurtige glykolytiske fibre. |
|
|
RQ-A29 Hvad sker der med en skeletmuskelfiber hvis dens motorneuron skades? |
Den vil undergå nurogen atrofi |
|
|
RQ-A30 Beskriv de ændringer der vil ske i en skeletmuskel over tid når den udsættes for A: Langvarig lavintes træning B: Kortvarig højintens træning |
A: - Øget antal mitochondrier, - Øget antal kapilære rundt om de enkelte fibre - let forminsket fiber diameter
B: - Øget antal aktin- og myosin filamenter ( ud fra sattelitceller) - Øget glykolytisk aktivitet( øget synthese af glykolytiske enzymer) - Øget fiber diameter. |
|
|
RQ-A31 Hvordan er skeletmuskelr placeret omkring led således at lemmerne kan både skubbe eller trække? |
Som agonist og antagonist!
Agonist: Muskel der ved sin sammentrækning vil bidrage til en given bevægelse Antagonist: Muskel der ved sin sammentrækning vil modvirke en given bevægelse |
|
|
RQ-A32 Hvad er fordele og ulemper ved det muskel-vægtstangssystem udgør det mekaniske system rundt om et led? |
Fordele: støere hastighed i lemmernes bevægelse.
Ulempe: Musklen arbejder under en mekanisk ulempe (mindre moment) |
