Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
99 Cards in this Set
- Front
- Back
|
Beskriv fertilisationens 1. fase |
1. Spermatozoen penetrere corano radiata - kun kapaciterede sædceller kan frit passerer igennem laget af coronaceller. Kapaciteringen foregår i tuba uterine hvor interaktioner mellem sædcellen og slimhinden bevirker at der fjernes de glykoproteiner der dækker den akrosomale del af spermatozoen |
|
|
Beskriv fertilisationens 2. fase |
2. Penetration af zona pellucida. frigivelse af enzymer fra akrosomet muliggør spematozoens penetration af zona pellucida. Når hovedet af en spematozo kommer i kontakt med oocyttens celle membran frigives enzymer fra kortikale granula, zona pellucidas egenskab ændres så spematozoer ikke længere kan penetrere |
|
|
Beskriv fertilisationens 3. fase |
3. Fusion mellem oocyttens og sædcellens membraner. Når spermatozoen er nået ind i oocytten responderer ægget på 3 måder: 1. kortikal og zona reaktion Ved spermatozoens kontakt til ooctytens celle membran frisættes oocyt granula der gør celle membranen ugennemtrængelig og ændre Zona pellucida struktur så de ikke længere penetreres af andre spermatozoer 2. afslutning af 2. meiotiske deling 3. metabolisk aktivering af ægget |
|
|
Sæt processerne i rigtig rækkefølge: Akrosom reaktion Zona reaktion Kapacitering Færdiggørelse af 2. meiotiske deling |
Kapacitering Akrosom reaktion Zona reaktion Færdiggørelse af 2. meiotiske deling |
|
|
Hvilken dag efter befrugtning finder implantationen sted? |
Dag 6 |
|
|
Benævn den celle der frigøres fra ovariet ved ovulation |
Sekundær oocyt i 2. meiotiske deling |
|
|
Angiv hvor befrugtningen finder sted |
I ampulla i tube uterina tæt ved ovariet |
|
|
Benævn de celler og membraner spermiet må penetrere for at kunne befrugte ægcellen |
Corona radiata (coronaceller), zona pellucida, oocyttens cellemembran |
|
|
Benævn ægcellens og spermiets kerner efter ægcellens befrugtning |
Pronucleus femininus og pronucleus masculinus |
|
|
Definer pronucleus masculinus |
Spermatozoens kernemateriale som efter indtrængning svulmer op inde i oocytten |
|
|
Definer en zygote |
En befrugtet oocyt |
|
|
Angiv de kønscellestadier der findes i kønskirtlerne hos nyfødte børn |
Drenge: Primordiale kønsceller Piger: Primære oocytter hvilende i profasen af 1. meiotiske deling |
|
|
Benævn funktionen af spermiets akrosomale kappe |
Akrosomreaktion - Skerefter binding til zona pellucida: frigivelse af enzymer, der brydergennem zonapellucida. Akrosomreaktioner nødvendig for at penetrere zona pellucida |
|
|
Hvor foregår celledelingerne der fører til udvikling af morula |
I tuba uterina |
|
|
Angiv hvor fertilisationen og implantationen normalt finder sted |
Fertilisation: I ampulla i tuba uterina nær ved ovariet Implantation: I uterus |
|
|
Anfør hvornår spermiogenesen begynder og hvor længde den varer |
Begynder i puberteten og varer hele livet, aftagende med alderen. |
|
|
Definer morula og tidspunktet for dennes dannelse |
Morula en ansamling af blastomere som er dannet ved kløvningsdelinger af zygoten, ca. 16 cellestadiet. Ses 3-4 dage efter befrugtningen. |
|
|
Benævn de celledelinger der fører til dannelse af morula og angiv navnet på cellerne |
Kløvningsdelinger - hvor zygoten opsplittes i mindre compartments. Cellerne betegnes blastomerer og er pluripotente. Der er ikke tale om en samlet vækst i cellemasse |
|
|
Benævn de første celledelinger efter zygotens dannelse og angiv hvor disse foregår |
Kløvningsdelinger. Sker i tuba uterina Celledelingerderdannermorula(delercytoplasma-‐bliverikkestørre) |
|
|
Beskriv blastocystens opbygning og angiv hvornår den dannes |
Blastocysten opstår ved compaction hvor den opdeles i en indre og en ydre cellemasse samt en sammenhængende cavitet (blastocelet). Den indre cellemasse giver ophav til embryon og betegnes embryoblasten, mens den ydre cellemasse danner trofoblasten, hvorfra placenta dannes. Polarisering i embryonal og abembryonal pol. Dannes 4.5-5 dage efter fertilisationen |
|
|
beskriv hatching/klækning og hvilken dag det sker. |
sker på dag 5 zona pellucida revner og falder bort |
|
|
Angiv fra hvilke celler i blastocysten at epi- og hypoblasten dannes |
Embryoblasten |
|
|
Benævn differentieringen af trofoblastcellerne i blastocyststadiet |
Synctiotrofoblast og cytotrofoblast. Danner anlæg til villi, fosterhinder og placenta |
|
|
Beskriv kort resultatet af gastrulationsprocessen |
Den proces hvor den trilaminære kimskive opstår. Ectoderm, mesoderm og endoderm. Alle kommer fra epiblasten. |
|
|
Angiv perioden for den trilaminære kimskives dannelse |
3. uge efter befrugtningen |
|
|
Benævn indholdet af den bilaminære kimskive og hvornår den dannes. |
Epiblast og hypoblast dag 8 |
|
|
Angiv hvor notochorden anlægges |
I symmetriplanet mellem ectoderm og endoderm - Beliggende fra primitivgruben til den prochordale plade |
|
|
Angiv hvad der forstås ved notochordal pladen |
De prænotochordale celler smelter sammen med endoderm og danner den notochordale plade i fosterets midtlinie (symmetriplanet) |
|
|
Angiv den rumlige udstrækning af den definitive notochord |
Fra prochordalpladen til primitovgruppen - når den er færdigvokset dog helt til membrana cloaca |
|
|
Angiv placeringen af den solide notochord |
I symmetriplanet mellem ectoderm og endoderm fra prochordalpladen til primitivgruben. Den færdige notochord strækker sig fra prochordalpladen til membrana cloaca. Placeret ventralt for neuralrøret |
|
|
Angiv notochordens rumlige placering i forhold til neuralrøret |
Er placeret umiddelbart anteriort for neuralrøret og følger dets længdeforløb |
|
|
Navngiv det kimblad hvorfra nervesystemet udvikles samt øjets linse |
Ectoderm |
|
|
Angiv hvor det første somitpar dannes |
På grænsen mellem hjerne- og rygmarvsanlæg |
|
|
Angiv hvor mange somitpar der dannes i alt |
42-44 par |
|
|
Angiv somitternes derivater |
Sclerotomer - brusk og knogle Myotomer - muskel Dermatomer - hud |
|
|
Angiv hvilket kimblad somitterne udvikles fra |
Paraxial mesoderm |
|
|
Dannes der somitter i hele fosterets udstrækning? |
Nej ikke omkring hjerneanlægget |
|
|
Angiv exocoelomscysten oprindelse og navngiv den indre beklædning i den sekundære blommesæk |
Exocoelomscysten er en rest af den primære blommesæk der afsnøres ved dannelse af den sekundære blommesæk. Den sekundære blommesæk er beklædt med endoderm |
|
|
Angiv med afsæt i tidspunktet for befrugtning hvor endometriets overflade igen er helet |
Endometriets overflade fremstår intakt af dag 13 |
|
|
Angiv hvornår den bilamniære kimskive er dannet |
I starten af 2. uge, ca 8. dag |
|
|
Definer canalis neurentericus |
Forbindelsen mellem blommesæk og amniohule |
|
|
Angiv primitivfurens placering og orientering |
En længdefure i epiblasten beliggende i kimskivens symmetriplan og strækkende sig fra primitivknuden til nær kimskivens caudale rand |
|
|
Nævn nogle væv/organer der udgår fra de 3 kimblade |
Ectoderm: Rygmarv, hjerne, øjne, øre Mesoderm: Knogle, muskel, hud, nyrer Endoderm: Mave-tarm-kanal, hjerte, respirationsorganer, blodkar |
|
|
Hvorledes ordnes den intraembryonale mesoderm? (Kan også formuleres: Benævn de 3 første vævskomponenter som mesodermen udspecialiseres til) |
Paraxial mesoderm - somitoer/somitter Intermediær mesoderm - Urogenitalsystemet Lateralplade mesoderm - somatisk blad (giver ophav til knogler muskler og bindevæv) - splanchniske blad (omringer endoterm - muskler omkring tarmkanal) |
|
|
Angiv hvor på kimskiven kropsstilken tilhæfter sig |
I den kaudale ende |
|
|
Definer Heusers membran |
Exocoelome membran - et lag flade celler der dannes fra hypoblasten og som beklæder blastocelet |
|
|
Benævn de to lag som den extraembryonale mesoderm opspaltes i |
Somatopleurisk og splanchnopleurisk mesoderm |
|
|
Er neuralfure og -volde lige brede i hele deres udstrækning? |
Nej bredest i kranielle ende, anlægget til hjernen |
|
|
Hvorledes begrænses neuralfuren til siderne? |
Af neuralvolde |
|
|
Hvorledes udvikles neuralfuren videre? |
Den lukkes til et rør, neuralrøret, der afsnøres fra ectoderm og ligger lige under denne |
|
|
Angiv beliggenheden af splanchnopleura |
På overfladen af blommesækken |
|
|
Navngiv forbindelsen mellem blommesæk og mellemtarm |
Ductus vitelinus |
|
|
Benævn de afsnit den primitive tarm kan inddeles i |
Fortarm, mellem- og bagtarm |
|
|
Angiv hvilke(t) kimlag der giver ophav til disse afsnit |
Endoderm |
|
|
Definer kloakmembranen |
Findes i den caudale ende af kimskiven og består af ectodermale og endodermale celler i direkte kontakt uden mellemliggende mesoderm. Udgør en midlertidig aflukning af bagtarmen |
|
|
Benævn den kranielle aflukning af det primitive tarmrør |
Membrana buccopharyngea |
|
|
Angiv primitivfurens placering og orientering |
Primitivfuren ses kaudalt på overfladen af epiblasten Mellem membrana buccopharyngea og membrana cloaca |
|
|
Benævn 3 derivater af crista neuralis |
- Spinalganglier - sympatiske ganglier - parasympatiske ganglier - binyremarv |
|
|
Beskriv neuralrørets dannelse og angiv hvornår det er et lukket anlæg |
Sker i 3.-4. uge. Begyndelsen ses som en fortykkelse, neuropladen, i ectodermets symmetriplan, strækkende sig fra primitivknuden frem til fosterskivens forreste rand. Den forlænges kaudalt samtidigt med at primitivknuden rykker kaudalt. Pladen omformes til en fure der begrænses af neuralfolderne. Den forreste del er bredere end den bagerste, anlæg til hhv. hjerne og rygmarv. Folderne nærmer sig hinanden og vokser sammen til neuralrøret der afsnøres fra ectodermet. Herefter ligger neuralrøret mellem ectoderm og chorda dorsalis. Neuralrørets lukning begynder ved midten af fosterskiven på grænsen mellem hjerneanlæg og rygmarv. Så længe lukningen ikke er gennemført i hele sin udstrækning har neuralrøret en forreste og bagerste åbning, neuroporus ant. et post., som lukkes dag hhv dag 25. og dag 27. |
|
|
Angiv hvor lukningen af neuralrøret begynder og hvordan den skrider frem |
Lukningen begynder i cervikalregionen og skrider frem i både craniel og caudal retning - den kranielle neuropore lukkerca.dag25. (18-20-somitstadie) – den kaudale neuroporer lukkerca.dag27. |
|
|
Under neurulationen dissocierer celler fra den laterale rand af neuralvoldene under dannelse af neuralkammene Angiv hvor neuralkammenes celler migrere hen efter lukning af neuralrøret Giv eksempler på hvilke vævsstrukturer cellerne efterfølgende giver ophav til |
Cellerne migrerer ned i det underliggende mesoderm efter lukning af neuralrøret Giver ophav til spinalganglier, ganglier i truncus sympaticus og parasympatiske ganglier, dermis på hals og ansigt, binyremarv m.v. |
|
|
Angiv lokaliseringen og antallet af branchiebuer
|
Den mesoderm der ligger foran notochorden, vil ikke segmenteres i somitter. I stedet vil 6 branchiebuer dannes som fortykkelser i det mesenchym som ligger i den laterale væg i den forreste del af fortarmen. Branchiebuerne er på ydersiden beklædt med ectoderm, mens de indvendigt er beklædt med endoderm fra fortarmen |
|
|
Angiv perioden for branchiebuernes dannelse og deres funktion |
Opstår i 4. og 5. udviklingsuge og bidrager til fosterets karakteristiske ydre fremtoning. Spiller vigtig rolle for halsen og ansigtets dannelse |
|
|
Definer en stamcelle |
En selvfornyende celler som kan give ophav til differentierede celler |
|
|
Benævn den overordnede inddeling af stamceller Kan også formuleres: Angiv forskellen på embryonale stamceller og føtale stamceller |
Embryonale stamceller fra blastocystens indre cellemasse - pluripotente Somatiske stamceller fra udviklende eller voksne væv og organer. MultipotenteKan inddeles i føtale og voksne |
|
|
Angiv terminologien knyttet til stamcellers differentieringspotentiale |
Totipotent: Zygoten, kan give ophav til et helt individ inkl. fosterhinder og placenta Pluripotente: Embryonale stamceller, kan give ophav til alle organismens celler, ekskl. fosterhinder og placente Multipotente: Somatiske stamceller, kan give ophav til mere end én celletype Unipotent: Kun én celletype |
|
|
Benævn hvorfra embryonale stamceller isoleres og angiv deres differentieringspotentiale |
Embryonale stamceller isoleres fra blastocysten indre cellemasse og de er pluripotente |
|
|
Definer somatiske stamceller og angiv deres differentieringspotentiale |
Somatiske stamceller isoleres fra udviklende eller voksne væv og er multipotente |
|
|
Angiv om en zygote er en stamcelle - begrund dit svar |
Zygoten er totipoten og kan således give ophav til hele organismen, inkl. placenta og fosterhinder. Den betragtes dog ikke som en stamcelle da den ikke er selvfornyende som er kravet til en stamcelle |
|
|
Definer begrebet stamcelle homing |
Stamcellen evne til at finde vej til det sted hvor der er mest brug for den - typisk et område med læsion eller naturligt slid |
|
|
Beskriv kort princippet i terapeutisk cloning og angiv en klinisk fordel |
- Overførsel af en somatisk cellekerne til en oocyt hvor arvemassen er fjernet - udvikling til blastocyst - isolering af embryonale stamceller fra den indre cellemasse - differentiering til specifikke celler - transplantation tilbage til donoren af den somatiske cellekerne. Cellerne er designet til patienten og vil derfor ikke undergå immunologisk afstødning |
|
|
Angiv den teknikse forskel på terapeutisk og reproduktiv kloning |
- Ved reproduktiv kloning indsættes blastocysten i uterus. - Ved terapeutisk kloning sker der celledifferentiering og transplantation tilbage til donoren af den somatiske cellekerne |
|
|
Benævn en sygdom hvor man i løbet af få år forventer at der vil blive igangsat en stamcellebaseret terapi |
Diabetes og Parkinson's sygdom. Er sygdomme med lokaliseret celletab og hvor der er erfaring med celletransplantation |
|
|
Benævn i hvilken sammenhæng man i dag rutinemæssigt anvender stamceller i klinikken |
Knoglemarvstransplantation |
|
|
Angiv det overordnede princip i teknologien bag dannelse af såkaldte inducerede pluripotenten stamceller |
Inducerede plutipotente stamceller dannes ved viral eller non-viral reprogrammering af somatiske celler. Typisk introduceres 4 transkriptionsfaktorer |
|
|
Definer hvad der forstås ved et teratogen |
Et agens der kan medfører medfødte misdannelser |
|
|
Angiv i hvilken periode af graviditeten, fostret er mest sårbart overfor teratogene påvirkninger og redegør kort for hvorfor netop denne periode er særlig sårbar |
I graviditets uge 3 til 8 er fostrets meget sårbart overfor teratogene påvirkninger. Det er her fostrets organer dannes og forstyrrelse af disse processer ved en teratogen påvirkning kan medføre misdannelser |
|
|
Angiv 3 faktorer der har betydning for om udsættelse for et teratogent kemikalie under graviditeten medfører misdannelser hos barnet |
1) Fosterets udviklingstrin på eksponeringstidspunktet. Risikoen er størst i 3. til 8. uge 2) Eksponerings omfang, dosis og varighed 3) Genotype af foster og moder har betydning for følsomheden, herunder evnen til at nedbryde og udskille kemikaliet |
|
|
Myndighederne anbefaler at gravide kvinder begrænser indtagelse af store rovfisk på grund af indholdet af organisk kviksølv Hvilket organsystem hos fosterets påvirkes især af organisk kviksølv? I hvilke perioder bør gravide kvinder især undgå eksponering for organisk kviksølv? |
Nervesystemet Under hele graviditeten. |
|
|
I nogle tilfælde kan misdannelser hos et barn skyldes miljømæssige påvirkninger af faderen forud for befrugtningen. Angiv 2 måder hvorpå påvirkninger af faderen kan medføre misdannelser i fosteret |
1) Mutationer i kønsceller 2) Kontaminering af sædvæsken
|
|
|
Angiv 3 væsentligste årsager til at fostre er særligt sårbare overfor kemiske eksponeringer |
1) Hurtigt vækst / celledelinger 2) Biologiske barriere, fx blod-hjerne, ikke færdigudviklet 3) Afgiftningsmekaniske og ekskretionsmekanismer udvikles først i løbet af fosterperioden, hvilket medfører risiko for ophobning/øget koncentration i fostervæv |
|
|
Redegør kort for hvilke oplysninger det vil være relevant at indhente for at foretage udredning om arbejde har medfødt barn med misdannelser (Case scenario) |
Ikke erhvervsmæssige oplysninger: Arvebetinget, livstil, medicinindtag, hobby, partners eksponering Erhversmæssige oplysninger: Anvendte kemikalier, eksponeringsomfang, arbejdsforhold, brug af værnemidler |
|
|
Der antages at være en sammenhæng mellem kryptorkisme og andre dysfunktioner i det mandlige reproduktionssystem. Redegør kort for denne sammenhæng |
Kryptorkisme er associeret til udvikling af testikelkræft og dårlig sædkvalitet sener i livet. |
|
|
Redegør kort for hvilke fosterskadelige effekter østrogenlignendestoffer er mistænkt for at kunne medføre. |
- Forstyrrelser i udviklingen af kønsorganer, især hos drenge samt misdannelser af kønsorganerne - Forstyrrelser i kønsdifferentieret udvikling af CNS, feminisering af han-hjerner |
|
|
Ikke alle markedsførte kemiske stoffer er testen for fosterskadelige effekter. Angiv to mulige årsager til dette |
1) Markedsført før den første kemikalielovgivning 2) Produceres i mængder hvor der ikke er krav om testning for fosterskadelige effekter (under 10 tons/år i EU) |
|
|
Angiv i procent ca. hvor mange børn af en fødselsårgang der registreres med en medfødt misdannelse |
1-3 % |
|
|
beskriv kort hvad der sker på den 7-8 dag |
throphoblasten udvikler sig til - syncytiotrofobast - cytotrofoblast embryoblasten udvikler sig til den bilære kimskive - epiblast - hypoblast derudover dannes amionhulen og beklædes med amnioblast celler (fra epiblast) |
|
|
hvad sker på dag 9. |
- dannelse af lakuner - Hypoblast danner heusers membran som danner den primitive blommesæk - Blastocyst indlejes dybere |
|
|
hvad sker på dag 12 |
|
|
|
hvad sker på dag 13 |
|
|
|
angiv hvilke væv og organer der kommer fra ectoderm |
- Epidermis - negle, hår - hudens kirtler - CNS/PNS og - sensorisk epithel i øje - øre - næse - hypofysen, - tændernes emalje |
|
|
angiv hvilke væv og organer der kommer fra paraxial mesoderm |
Somitomerer/somitter - muskelvæv - brusk - knogle - dermis og subcutis |
|
|
angiv hvilke væv og organer der kommer fra lateral mesoderm |
Serøse membraner/hinder |
|
|
angiv hvilke væv og organer der kommer fra endoderm |
- Epithelet i mave-tarm kanal - epithel i respirationsvejene - pancreas - epithelet iurinveje |
|
|
Angiv sammenhængen mellem somitomerer og somitter |
Somitomerer repræsenterer et forstadium til somiter (somitomerer dannermesenchymet i hovedet og organiseres i somiter i occipitale og caudalesegmenter) |
|
|
Angiv hvor det første somitpar dannes. |
På grænsen mellem anlæg til hjernen og rygmarven (cervikaldelen). |
|
|
Angiv somitternes placering i forhold til neuralrøret |
Findes som bilaterale strukturer langs neuralrøret |
|
|
Benævn de tre komponenter som somitten udspecialiseres til og deres derivater. |
Sclerotom - brusk og knogle myotom - ryg muskulatur dermatom - dermis & subcutis |
|
|
Angiv notochordens rolle i forhold neurulationen |
notochorden frisætter forskellige signalmolekyler der igangsætter dannelsen af nervesystemet over notochorden |
