• Shuffle
    Toggle On
    Toggle Off
  • Alphabetize
    Toggle On
    Toggle Off
  • Front First
    Toggle On
    Toggle Off
  • Both Sides
    Toggle On
    Toggle Off
  • Read
    Toggle On
    Toggle Off
Reading...
Front

Card Range To Study

through

image

Play button

image

Play button

image

Progress

1/20

Click to flip

Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;

Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;

H to show hint;

A reads text to speech;

20 Cards in this Set

  • Front
  • Back

Hvad består et kromosom af?

Et langt DNA-molekyle bundet omkring en masse proteiner (histoner)

Hvilke typer kromosomer findes der?

- 22 par autosomer


- 1 kønskromosompar


mænd xy


kvinder xx

Hvad står DNA for?


og hvad er længden af DNA?

Deoxyribosenukliensyre


ca. 2 meter

Hvad er nukleotider?

DNA-molekylet er opbygget af 4 forskellige byggesten, kaldet nukleotider.


Det består af:


- sukkermolekyle: deoxyribose


- forsfatmolekyle


- 1 af de 4 kvælstofholdige baser

Hvad kaldes de 4 kvælstofhldige baser?


og hvordan sidder de overfor hinanden ud fra baseparingsprincippet

A - Adenin


C - Cytosin


G - Guanin


T - Thymin




Baseparingsprincippet


altid:


A - T


G - C

Hvad betyder replikation?

Det betyder at kopiere.


Det sker før celledeling og det resulterer i to identiske kopierer af DNA'et

Hvad hedder de 4 enzymer?


Og hvad er deres opgave?

Helikase: bryder hydrogenbindingerne og åbner DNA-strengen så der dannes en replikationsgaffel


Primase: Hjælper DNA'et med at lave en startsekvens (primer)


Polymerase: Går ind og kopierer DNA'et


Ligase: Limer DNA-stykkerne sammen

Figuren viser replikationsprocessen


Enzymet Helikase åbner DNA-strengen så der dannes en replikationsgaffel. Gaflen holdes fast ved hjælp af SSB (single stranded binding-proteins). Enzymet Primase laver en startsekvens. Herefter bygger enzymet Polymerase nukleotider på efter baseparingsprincippet ved at lave bindinger mellem forsfatgruppen på nukleotidet som skal indsættes og OH gruppen på det nukleotid der sidder der i forvejen. Den nye streng opbygges i retning fra 5' mod 3'-enden. Det går godt med leading strengen, hvor derimod lagging strengen opbygges stykvis i fragmenter (okazaki). Til sidst fjernes primerstykkerne og DNA-stykkerne limes sammen af enzymet Ligase.

Figuren viser kromosomets opbygning


Den meget lange snoet rebstige der består af nukleinsyre-par der holdes sammen af nukleotider (dobbelthelix) er DNA'et. Den er bundet tæt omkring en masse små proteiner (histoner)

Hvad er et gen?


og hvad er et aktivt gen?

Gen er en kode for proteiner. Det ligger i små stykker i DNA'et og udgør ca. 3%


Aktivt gen betyder at der bliver lavet proteiner ud fra genet

Hvad betyder dominant og recessiv?

Dominant: det dominerende gen der dominerer over det vigende gen


Recessiv: det er det vigende gen

Hvad betyder genotype og fænotype?

Genotype: den gensammensætning man har med hensyn til en egenskab


Fænotype: resultatet af genotypen, fysisk udtryk af genotype

Hvad betyder zygot, hetrozygot og homozygot?

Zygot: Den første celle før den deles, der dannes af to kønsceller smelter sammen


Hetrozygot: En der har en genotype hvor de allele gener er forskellige, fx Rr eller rR


Homozygot: En med en genotype hvor de allele gener er ens, fx RR eller rr

Hvad betyder allel?

To gener som har samme egenskab tilfælles er allele gener.


De allele gener adskilles ved kønscelledannelse

Hvem var mendel?


og hvilken hypotese lavede han?

Mendel var en Østrigsk munk og fader indenfor genetik.


Mendels hypotese: Et hvert individ har to anlæg for hver egenskab, et for hver forældre. For ren linjers vedkommende er disse to anlæg identiske.

Figuren illustrerer hvad Mendel fandt ud af:


Hvis han parrede den rødviolete blomsterplante med den hvidblomstrede ville han altid få afkom med rødviolete plante. Hvis dissse planter blev selvbestøvet, havde de nye afkom altid et afkom således at der var ca. 3 gange så mange afkom med røddviolette plante som med hvid, hvilket han brugte sin hypotese til at forklare.



Skemat viser arvegangen for en autosomal sygdom, de gule er når personen har fænotypen til sygdommen. Sygdommen er dominant.


1 har sygdommen så personen har en fifty fifty sandsynlighed for at give den videre til sit afkom. Som man kan se har personen fået 7 børn hvor 3 af dem har arvet sygdommen og resten er raske. Dem som er raske har så fået det raske gen.

Figuren viser kromosomparret hvor de allele gener for øjenfarven sidder på. Personen er heterozygote fordi genotypen er blå og brun. Brun dominerer over det blå så derfor vil fænotypen være brune øjne.

Figuren viser et krydsningskema


En brunøjet Bb og en brunøjet BB


de har kun mulighed for at få brunøjede børn BB og Bb