3.2 Kognition, Indlæring Og Kognitive Lidelser

Front 1

Definer ordet kognition

Back 1

Et overordnet begreb, der dækker over forskellige processer involveret i informationsbearbejdning f.eks. opmærksomhed, hukommelse, indlæring og sprog (både forståelse og brug af sprog). Man modtager inputs gennem sanserne, der skal afkodes og fortolkes til noget som er forståeligt.

Front 2

Kom med eksempler på kognitive forstyrrelser

Back 2

Svigt/forringelse af normale kognitive processer og funktion

Optræder ved både organiske og psykiske lidelser

Kan være reversible og irreversible

Det kan være en risikofaktor for at udvikle f.eks. en psykisk lidelse. F.eks. er autister mere udsatte for angstlidelser end resten af befolkningenDet er en del af sygdomsbilledet f.eks. depression, ADHD og autisme

Kan være en konsekvens af psykisk lidelse f.eks. misbrug af hash, hvor der sker en nedgang af kapacitet i arbejdshukommelsen

Kan også være relateret til medikamentel behandling (anxiolytika, hypnotika og/eller antipsykotika)

Front 3

Hvad er sensation?

Back 3

Opfangelsen af rå data

Front 4

Hvad er perception?

Back 4

Sansning

Front 5

Fortæl lidt om sammenhængen mellem sensation og perception.

Back 5

Først er man modtagelig overfor rå data, som man skal omforme til noget, der skal kunne omkodes. Perception er et produkt af to processer:

Bottom up: opfattelse af stimuli ud fra informationer fra sanserne, forholder os til enkelte indtryk

Top down: opfatter og fortolker sanseindtryk fra tidligere erfaringer og viden, generaliseret model. Bruges når vi stigmatiserer folk.

Front 6

Beskriv opmærksomhed overordnet.

Back 6

En kognitiv proces, hvor der fokuseres på bestemte stimuli frem for andre. Man fokuserer på bladene på træerne. Det er begrænset hvor meget man kan fokusere på ad gangen.

Front 7

Beskriv fokuseret opmærksomhed

Back 7

fokusering på bestemte stimuli. Kigger ud i en folkemængde og får øje på min ven. Holder opmærksomheden på venner og sorterer alt det andet væk

Front 8

Beskriv selektiv opmærksomhed

Back 8

Fokusering på bestemte stimuli, når der er konkurrerende stimuli (distraktioner). Selektiv opmærksomhed på den opgave man er i gang med, “tunnel-fokus”.

Front 9

Beskriv delt opmærksomhed

Back 9

Multitasking. Fokusering på forskellige stimuli samtidigt.

Front 10

Beskriv vedvarende opmærksomhed

Back 10

Længerevarende fokusering på bestemt stimuli

Front 11

Beskriv automatisk opmærksomhed

Back 11

Bevæger sig gennem rum, men forholder sig ikke til alle tingene i rummene. Foregår hurtigt og kræver ikke at man er bevidst, kræver meget få kræfter.

Front 12

Beskriv kontrolleret opmærksomhed

Back 12

Meget fokuserede på det vi har gang i f.eks. at løse en ny opgave. Bevidst og intentionel, foregår langsomt og er ret krævende. Ikke noget er automatisk, man skal forholde sig til alle enkeltdelene. F.eks. at lære at køre bil.

Front 13

Beskriv tre-stadie modellen for hukommelse

Back 13

Sensorisk input → korttids-hukommelse → langtids-hukommelse

Gentagelser bl.a. påvirker om tingene kommer fra korttid til langtid

Korttid:

Kortvarig opbevaring af information

Tillader øjeblikkelig genkaldelse

Hjernens skrivebord

Har begrænset kapacitet og fastholdelsesvarighed

- Gennemsnitskapacitet er 7 numre

Langtid:

Lagring kan vare fra timer til et helt liv

Kapaciteten formodes at være ubegrænset

Front 14

Forklare arbejdshukommelsens forskellige komponenter samt rolle i forhold til indlæring

Back 14

Inddeles i forskellige delfunktioner:

- Visuel komponent

- Auditiv komponent

- Episodisk buffer, der fungerer som en buffer ml de to andre

Central executive = her samles informationerne og hvordan man skal forstå tingene

Man kan være god til at forstå og huske visuelt, men mundtlige beskeder forstås og huskes slet ikke. Dette ses ofte ved ADHD.

Front 15

Hvad er deklarativ hukommelse?

Back 15

Det vi kan fortælle andre om. F.eks. hvad er hovedstaden i frankrig og erindringer om første skoledag.

Front 16

Hvad er procedural hukommelse?

Back 16

Ting man kan forklare ved at gøre f.eks. at cykle eller køre bil. Kan også kaldes tavs viden. Noget vi har indlært bevidst, men som nu er blevet ubevidst. Det udnyttes af reklameindustrien - en supermodel bruger en mascara → vi kommer til at se ud som supermodellen, hvis vi bruger mascaraen.

Front 17

Hvordan er viden lagret? neuralt netværk

Back 17

Et minde er et mønster af neuroner, der er forbundne og samtidig aktiveret. Der er ikke en bestemt enhed (fx neuron), der alene indeholder et minde eller en tanke. Én neuron for farve, én for form osv.

Front 18

Beskriv kognitive skemaer

Back 18

Organiseret information omkring et team, emne eller objekt, der guider fortolkning af nye indtryk (f.eks. eksamen, forelæsning, restaurant). Når vi kommer til forelæsning ved vi at vi skal finde en stol, sætte os ned, finde computer/papir frem og lytte. Derfor er det også irriterende når forelæseren går over tid, for det går ud over vores skema. Vi har nemmere ved at lære ting, der relaterer sig til de skemaer vi har. Det er sværere at lære et helt nyt emne, frem for at bygge oven på viden vi allerede har. Vi kan koble det på noget vi allerede har.

Front 19

Eksempler på psykiske og somatiske lidelser der involverer forstyrrelser af perception, opmærksomhed og hukommelse

Back 19

Skizofreni, affektive lidelser, stress

Front 20

Beskriv neutopsykiatriske udviklingsforstyrrelser

Back 20

Forstyrrelser der skyldes afvigende/ændret vækst og udvikling i hjernen

Forstyrrelser af hjernefunktion der påvirker emotion, indlæren, selvkontrol, hukommelse mm og som bliver tydelig med udviklingen (senere i livet)

Mental retardering, Autisme, føtalt alkoholsyndrom, Tics/tourette, sprog/kommunikationsforstyrrelser, downs, ADHD