Pensum Modul 1.2 Aau 2014

Front 1

Definer begrebet farmakologi

Back 1

Farmakologi er læren om lægemidler. Farmakologi opdeles i farmakokinetik og farmakodynamik.

Front 2

Definer begrebet farmakodynamik

Back 2

Farmakodynamik er hvad lægemidlet gør ved kroppen, altså lægemidlets virkemåde i organismen.

Front 3

Definer begrebet farmakokinetik

Back 3

Farmakokinetik er hvad organismen gør ved lægemidlet. Lægemidlets stofskifte i organismen. Omfatter både metabolisering (biotransformation) og udskillelse (ekskretion)

Front 4

Definer begrebet toksikologi

Back 4

Toksikologi indebærer læren om selve giftstofferne og deres virkningsmekanismer, samt om hvilke forgiftningssymptomer de kan forårsage i levende organismer.

Front 5

Definer begrebet lægemiddel

Back 5

Et lægemiddel er en naturligt eller syntetisk kemisk forbindelse som bruges til at diagnosticering, forebyggelse, behandling eller lindring af sygdom eller symptomer.

Front 6

Definer begrebet ligand

Back 6

Et molekyle, som er i stand til at binde sig til og danne et kompleks med en receptor og fremkalde en biologisk virkning.

Front 7

Definer begrebet receptor

Back 7

Makromolekyle som medierer en biologisk virkning, efter en ligand har bundet sig til receptoreren. De fleste receptorer er proteiner.

Front 8

Definer begrebet agonist

Back 8

En agonist er et ligand der har en høj affinitet og en høj intrinsic aktivitet.

Front 9

Definer begreberne antagonist

Back 9

En antagonist har høj affinitet og lav intrinsic aktivitet. Den blokerer typisk for agonistens binding til receptoren.

Front 10

Definer begrebet partiel agonist

Back 10

(= partiel antagonist) - lægemiddel, som har nogen receptorstimulerende virkning, men som virker antago- nistisk overfor lægemidler med højere efficacy

Front 11

Definer begrebet non-kompetitiv antagonist

Back 11

En non-kompetitiv antagonist binder sig til receptoren, og gør det umuligt for en agonist at få binding eller opnå effekt/respons på receptorer. Ved tilstedeværelse af en non-kompetitiv antagonist vil E-max falde.

Front 12

Definer affinitet

Back 12

Affinitet fortæller om hvor stærk bindingen mellem ligand og receptor er. Ligander med lav affinitet vil blive hæmmet af ligander med høj affinitet.

Front 13

Definer efficacy (intrinsic activity)

Back 13

Efficacy (intrinsic activity) fortæller om lægemidlets virkning på receptorens respons. En høj efficacy skaber en høj respons fra receptoren, og derved en større virkning i forhold til dosis.

Front 14

Beskriv hvordan lægemiddel-receptor interaktion kan karakteriseres med hensyn til bindingsaffinitet (KD).

Back 14

Responset på lave doser af et stof er som regel direkte proportionalt med dosis, mens forøgelsen af responset aftager i takt med at dosis stiger, endelig nås en dosis, hvor en yderligere stigning i respons ikke kan fås.

Front 15

Skitser log koncentration-virkningskurver for agonister med forskellig affinitet og effiacy.

Back 15

1

Front 16

Skitser log koncentration-virkningskurve for en agonist alene/agonist

Back 16

Front 17

Skitser log koncentration-virkningskurve for en kompetitiv antagonist sammen med en agonist

Back 17

Front 18

Skitser log koncentration-virkningskurve for non-kompetitiv antagonist sammen med en agonist

Back 18

Front 19

Hvordan bestemmes KD, som den stofkoncentration der giver 50% binding i et log koncentration-virkningskurve diagram?

Back 19

Kd aflæses som Emax/2 svarende til ”den koncentration hvor 50% af receptorerne er besatte”. Jo højere affinitet desto lavere Kd.

Front 20

Definer begrebet potens

Back 20

Potens er lægemidlets styrke. Hvis lægemidlet har en lav potens, kræver det en højere dosis for at opnå en virkning, end ved et lægemiddel som har en høj potens.

Front 21

Definer begrebet maksimalvirkning

Back 21

Maksimalvirkning for et lægemiddel er den maksimale virkning det kan opnå. På et tispunkt vil dosis-virknings kurven flade ud og blive vandt, hvilket betyder at en højere dosis ikke vil give en højere virkning.

Front 22

Skitsere log dosis-virkningskurver for lægemidler med forskellig potens og maksimalvirkning

Back 22

Front 23

Definer kompetitv antagonist

Back 23

En kompetitiv antagonist kæmper med agonisten om at få binding på receptoren. En øgning af agonist-dosis vil hæmme den kompetitive antagonist's virkning.

Front 24

Tegn kurver for to ligander med samme effekt men forskellig potens

Back 24

Front 25

Tegn kurver for to ligander med samme potens men forskellig effekt

Back 25

Front 26

Tegn kurver for fuld agonist og partiel agonist.

Back 26

Fuld agonist når emax, mens partiel agonist ikke når samme effekt.

Front 27

Definere lægemiddelbivirkninger

Back 27

Lægemiddelbivirkninger er de utilsigtede virkninger som lægemidlet har på kroppen. Indtræder ved normalt anvendte doser og/eller som følge af medicineringsfejl, forkert brug og misbrug.

Front 28

Beskriv de almene principper for forgiftningsbehandling

Back 28

Afvaskning, fremkaldelse af opkastning (ipecacuanha), aspiration, medicinsk kul, dialyse, forceret diurese, pH-ændring, antiarytmika, midler til shockbehandling, antidotbehandling.

Front 29

Definer ED50

Back 29

ED50: ( median Effektive Dose) – den enkeltdosis, der fremkalder en famakologisk effekt hos halvdelen af en population.

Front 30

Definer TD50

Back 30

TD50: ( median Toxic Dose) – den enkeltdosis, der fremkalder en toksisk effekt hos halvdelen af en population.

Front 31

Definer LD50

Back 31

LD50: ( median Lethal Dose)- den enkeltdosis, der fremkalder dødsfald hos halvdelen af en population ( dyreforsøg).

Front 32

Definer det terapeutiske index

Back 32

Terapeutisk index: Det terapeutiske index eller terapeutiske vindue, er de stofkoncentrationer hvor lægemidlet har en positiv virkning.

Front 33

Definer teratogen effekt

Back 33

Et stof der passerer placentabarrieren og foresager foster misdannelser er teratogen

Front 34

Definer embryotoksisk effekt

Back 34

Embryotoksiske stoffer/lægemidler skader embryoets udvikling - de første 8 uger efter befrugtning.

Front 35

I hvilket trimester er risikoen for fostermisdannelser størst?

Back 35

1. trimester

Front 36

Angiv lægemidler med teratogen effekt

Back 36

Talidomid, cytostatika, måske kønshormoner

Front 37

Angiv stoffer med embryotoksisk effekt og beskriv deres effekt

Back 37

f.eks. af lægemidlerne tetracyklin og aminoglykosider

Front 38

Angiv lægemidler som ikke bør anvendes omkring fødselstidspunktet. Beskriv hvorfor.

Back 38

Opiater med lang virkningstid, acetylsalicylsyre

Front 39

Angiv lægemidler som ikke bør anvendes af lakterende

Back 39

Lithium og tetracyklin

Front 40

Angiv hvorfor nyfødte kan være særligt udsatte for lægemiddelforgiftning

Back 40

Uudviklet blod-hjerne barriereforhold, uudviklet evne til elimination i lever og nyrer.

Front 41

Beskriv mekanismen diffusion, hvorved lægemidlet passerer en biologisk membran.

Back 41

De fleste lægemidler passerer biologiske membraner ved hjælp af diffusion. Det er molekylers naturlige tendens til at bevæge sig mod områder med lav koncentration. Da der ikke anvendes energi fra systemet anses denne transport for værende passiv.

Front 42

Beskriv mekanismen filtration, hvorved lægemidlet passerer en biologisk membran.

Back 42

Ved trykforskelle kan mindre lægemidler passere porer i membranen sammen med vand.

Front 43

Beskriv mekanismen carrier-medieret transport, hvorved lægemidlet passerer en biologisk membran.

Back 43

Lægemidler kan passere membraner ved at benytte aktive transportsystemer der samtidig transporterer endogene substanser.

Front 44

Beskriv mekanismen endocytose, hvorved lægemidlet passerer en biologisk membran.

Back 44

Cellers optagelse af væske og makromolekyler fra omgivelserne, ved at der i cellemembranen dannes fordybninger, der afsnøres som vesikler (blærer), der vandrer ind i cellen.

Front 45

Angiv fysisk-kemiske egenskaber af betydning for lægemidlets transport over biologiske membraner

Back 45

Lipidopløselighed (fedtopløselighed), molekylstørrelser, ladningsforhold (pH).

Front 46

Angiv hvorfor mavesækken er så stor en farmakologisk udfordring.

Back 46

- Tykkelsen af ventrikelslimhinden forhindrer diffusion
- Den lave pH kan ødelægge lægemidlerne
- Reaktion mellem fødevarer og andre lægemidler kan nedbryde lægemidlet.
En forsinket ventrikelstrømning kan forsinke absorptionen fra tarm lumen

Front 47

Definere steady state begrebet for lægemidlers koncentration i plasma

Back 47

Steady state, er den ligevægt der opstår ved gentagen dosering hvor absorption og elimination foregår nogenlunde med samme hastighed. Det giver en bedre terapeutisk effekt.

Front 48

Redegøre for de forhold der bestemmer steady state plasma-koncentrationen af et lægemiddel (”van Rossums formel”).

Back 48

Front 49

Skitser forløbet af plasmakoncentrationen ved gentagen dosering.

Back 49

Front 50

Anigv hvornår steady state indtræder

Back 50

Ved gentagen dosering kan det beregnes at 75% af steady state koncentrationen af et lægemiddel nås efter 2 halveringstider og 98,5% (i praksis 100%) nås efter 6 halveringstider.

Front 51

Skitsere forskellen på plasmakoncentrationskurvens forløb ved gentagen peroral og intravenøs dosering

Back 51

Intravenøs går meget hurtig op, mens peroral stiger mere forsigtigt. Eliminationen sker med samme hastighed.

Front 52

Definer AUC, arealet under kurven

Back 52

AUC, arealet under kurven, er det areal der findes under kurven i et koncentration/tid plot. AUC er proportionel med biotilgængeligheden.

Front 53

Definer firstpass effekten

Back 53

Omsætning af lægemidler, der finder sted fra absorptionsstedet til det systemiske kredsløb. De fleste oralt doserede lægemidler absorberes i den del af gastro-intestinalkanalen der drænes af vener, der løber sammen i det hepatoportale system, og lægemidlet passerer derfor først leveren, inden det systemiske kredsløb. I leveren omsættes en del af lægemidlet der derfor bliver inaktivt.

Front 54

Beskriv hvordan lægemidler kan administreres for at undgå firstpass problemet.

Back 54

Intravenøs, intramuskulært, subkutant, rectalt, sublingualt, dermalt.

Front 55

Definer biotilgængelighed

Back 55

Den fraktion af en dosis der når det systemiske kredsløb.

Front 56

Definer absorptions begrebet

Back 56

Ved absorption forståes den proces, hvor lægemidlet transporteres fra applikationsstedet til det systemiske kredsløb.

Front 57

Definer absorptionsfraktion

Back 57

Absorptionsfraktionen er den del af lægemidlet, der findes i uændret form i det systemiske kredsløb

Front 58

Skitser plasmakoncentrationskurver for peroral, intravenøs, intramuskulær, subkutan og rektal administration.

Back 58

.

Front 59

Angiv hvornår følgende administrationsveje foretrækkes; peroral, intravenøs, intramuskulær, subkutan og rektal administration.

Back 59

.

Front 60

Beskriv fordele og ulemper ved peroral administration

Back 60

Fordele: Nemt, billigt.
Ulemper:

Front 61

Beskriv fordele og ulemper ved intravenøs administration

Back 61

.

Front 62

Beskriv fordele og ulemper ved intramuskulær administration

Back 62

.

Front 63

Beskriv fordele og ulemper ved subkutan administration

Back 63

.

Front 64

Beskriv fordele og ulemper ved rektal administration

Back 64

.

Front 65

Angiv lokalisationer for absorption af lægemidler i hele fordøjelseskanalen

Back 65

.

Front 66

Beskriv forskellen på plasma og serum

Back 66

Plasma vandig gullig væske efter centrifugering af blod. Blodserum er den flydende del af koaguleret blod (modsat plasma som er fra ukoaguleret blod). Ved fremstillingen af serum fjernes både blodcellerne og fibrinogen.

Front 67

Opstil en formel for beregning af fordelingsvolumen Vd, udfra indgivet dosis og plasmakoncentration

Back 67

Vd = dosis/plasmakoncentrationen

Front 68

Vide at koncentrationen i plasma af et lægemiddel ved flergangsdosering kan bestemmes som: C = Dosis /(doseringsinterval x Cl)

Back 68

.

Front 69

Redegør for sammenhængen mellem Vd, biologisk tilgængelighed og clearence ud fra formlen :
Clearence (Cl) Cl = ke x Vd, hvor ke udtrykkes som ln2/T1⁄2

Back 69

.

Front 70

Angiv særlige biologiske barrierer, der kan udgøre en farmakologisk og toksologisk udfordring. Herunder blod-hjerne barrieren, blod-placenta barrieren, blod-testis barrieren samt huden. Beskriv hvorfor.

Back 70

.

Front 71

Definer og angive eksempler på 0. og 1. ordens kinetik.

Back 71

.

Front 72

Skitser plasmakoncentrationskurver efter intravenøs administration svarende til 0. og 1 orden elimination.

Back 72

.

Front 73

Skitser plasmakoncentrationskurver efter intravenøs administration svarende til blandet 0. og 1 orden elimination.

Back 73

.

Front 74

Definere den biologiske halveringstid for et lægemiddel (T1⁄2) og angive forholdet til eliminationskonstanten (ke).

Back 74

.

Front 75

Angiv årsager til at de fleste lægemidler udskilles efter 1. ordens kinetik

Back 75

..

Front 76

Definere plasmaclearence og beskrive metoder til dens bestemmelse

Back 76

.

Front 77

Vide at clearence (Cl) kan bestemmes som Cl = ke x Vd

Back 77

.

Front 78

Beskrive mekanisme for lægemidlers udskillelse (glomerulær filtration, tubulær sekretion, tubulær reabsorption)

Back 78

.

Front 79

Beskrive fysisk-kemiske forhold ved lægemidler der påvirker deres renale elimination

Back 79

.

Front 80

Beskrive betydningen af nyrefunktionen for udskillelsen af lægemidler med renal elimination

Back 80

.

Front 81

Beskrive hvordan man ad farmakologisk vej kan påvirke den renale eliminationsvej.

Back 81

.

Front 82

Redegøre for metabolismens indflydelse på den farmakologiske virkning, toksicitet og elimination af lægemidler med overvejende hepatisk elimination.

Back 82

.

Front 83

Beskrive hvordan leveren kan påvirke lægemidlers elimination gennem enzyminduktion og vide at forudsætningen herfor er genetisk betinget

Back 83

.

Front 84

Vide at metabolismen af lægemidler varierer med faktorer som: i) Etnicitet, alder, køn; ii) Genetiske forhold; iii) Samtidig administration med andre lægemidler, og iv) Ernæringstilstand

Back 84

.

Front 85

Angive simple fysiologiske virkninger ved adrenerg stimulation

Back 85

.

Front 86

Angive simple fysiologiske virkninger ved kolinerg stimulation.

Back 86

.

Front 87

Inddel og angiv væsentlig lokalisation(er) for kolinerge receptorer

Back 87

.

Front 88

Inddel og angiv væsentlig lokalisation(er) for muskarinerge receptorer

Back 88

.

Front 89

Inddel og angiv væsentlig lokalisation(er) for nikotinerge
receptorer

Back 89

.

Front 90

Inddele og angive væsentlig lokalisation for adrenerge receptorer incl. underformer

Back 90

.

Front 91

Inddele og angive væsentlig lokalisation for noradrenerge receptorer incl. underformer

Back 91

.

Front 92

Inddele og angive væsentlig lokalisation for dopaminerge receptorer incl. underformer

Back 92

.

Front 93

Beskriv syntese og nedbrydning af acetylcholin og angiv involverede enzymer

Back 93

.

Front 94

Beskriv syntese og nedbrydning af adrenalin og angiv involverede enzymer

Back 94

.

Front 95

Beskriv syntese og nedbrydning af noradrenalin og angiv involverede enzymer

Back 95

.

Front 96

Beskriv syntese og nedbrydning af dopamin og angiv involverede enzymer

Back 96

.

Front 97

Redegør for lokalisation, oplagring, frigørelse, genoptagelse og inaktivering af acetylcholin og angiv involverede enzymer

Back 97

.

Front 98

Redegør for lokalisation, oplagring, frigørelse, genoptagelse og inaktivering af adrenalin og angiv involverede enzymer

Back 98

.

Front 99

Redegør for lokalisation, oplagring, frigørelse, genoptagelse og inaktivering af noradrenalin og angiv involverede enzymer

Back 99

.

Front 100

Redegør for lokalisation, oplagring, frigørelse, genoptagelse og inaktivering af dopamin og angiv involverede enzymer

Back 100

.

Front 101

Give eksempler på anvendelse og kontraindikationer af kolinerge stoffer med direkte virkning på den kolinerge receptor

Back 101

.

Front 102

Give eksempler på anvendelse af lægemidler med acetylcholinesterase-hæmmende virkning

Back 102

.

Front 103

Redegøre for inddelingen af perifere adrenerge receptorer i alpha 1 og alpha 2, beta 1 (cardieller) og beta 2 (bronchiale og vaskulære) og angive virkninger ved stimulation.

Back 103

.

Front 104

Give eksempler på anvendelse og kontraindikationer af adrenerge stoffer med direkte virkning på adrenerge receptorer

Back 104

.

Front 105

Beskrive hvordan lægemidler kan have affinitetsforskelle men samtidig virkning overfor adrenerge, noradrenerge og dopaminerge receptorer.

Back 105

.