• Shuffle
    Toggle On
    Toggle Off
  • Alphabetize
    Toggle On
    Toggle Off
  • Front First
    Toggle On
    Toggle Off
  • Both Sides
    Toggle On
    Toggle Off
  • Read
    Toggle On
    Toggle Off
Reading...
Front

Card Range To Study

through

image

Play button

image

Play button

image

Progress

1/86

Click to flip

Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;

Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;

H to show hint;

A reads text to speech;

86 Cards in this Set

  • Front
  • Back
Hypertrofi
Forstørrelse af organer eller væv som følge af øget cellestørrelse.
Hyperplasi
Forstørrelse af organer grundet øget antal af celler.
Atrofi
Svind af organer eller væv grundet reduktion af cellestørrelse eller antal.
Metaplasi
Ændring af cellernes differentiering grundet ydre påvirkning
Dysplasi
Epitelforandring med øget celleproliferation og ufuldstændig differentiering.

- kan udvikle sig til præmaligne forandringer fx karcinom.
Iskæmi
Reduceret ilttilførsel
Nekrose
Vævsdød

Accidentel celledød, altid patologisk, ofte pga. cellebeskadigelse. Passiv proces (- ATP). Segmentering og granulering af kernen. Lysering.
Inflammatorisk proces.
* Man ser pyknose (skrumpning af kerner)
* Man ser karyorrhexi (fragmentering af kerneindhold)
* Man ser karyolyse (ingen kerner)
-Et eller flere af disse tegn = Nekrose
Gangræn
Nekrose med bakterielt betinget forrådnelse

Våd: Nekrose + infektion
Gas: Udvikler gas
Tør: Iskæmisk nekrose
Kaseøs nekrose
Karakteriseret ved at være blød, hvidlig eller gullig med cremet eller osteagtig konsistens.
-døde celler fjernes ikke.

Fx ved tuberkulose med Mykobacterium tuberculosis.
Gasgangræn
Speciel form for vådt gangræn. Fremkaldes af anaerobe bakterier af arten Clostridium.

- opstår typisk ud fra læsioner med udbredt vævsdestruktion.
- knitrer ved berøring grundet høj luftudvikling. Spreder sig.
Intravaskulære rum
Det samlede volumen af kapillærer, vener og arterier.
Interstitielle rum
Rummet mellem kapillærerne og parenkym- og bindevævscellers membraner. Opfyldt af gel eller matrix (vand, elektrolytter, glykoproteiner og andre komponenter som kollagene fibriller)

-fx pleurahulen, pericardiehulen og peritonealrummet.
Cellulære rum
Det intracellulære volumen, der er begrænset af cellemembranerne.
Lymfatiske rum
Begrænset af lymfekarrenes endotelbeklædning.
Ødem
Øget tilstrømning af væske til det interstitielle rum, så tilbagereabsorption til kapillærnettet og lymfebanerne ikke kan klare dræneringen.

Ødemvæske er et transsudat.
Transsudat
Væske med et så lavt indhold af protein, at væsken ikke kan koagulere.
Ekssudat
Udsivet væske med et højt indhold af protein.
Lokal ødem
Øget hydrostatisk tryk og ofte øget karpermapilitet.

- fx inflammatorisk ødem
Generaliseret ødem
Tab i albumin via nyrerne giver fald i det samlede intravaskulære kolloidosmotiske tryk.

- fx Nefrotisk syndrom
Hyperæmi
Øget mængde blod i et væv eller organ.
Aktiv hyperæmi
Skyldes øget blodtilstrømning.

Ses ved akut inflammation eller ved fysiologiske
tilstande (arbejde). Kaldes også reaktiv hyperæmi
Passiv hyperæmi eller stase
Skyldes nedsat afløb gennem venesystemet.
Lungeødem
Skyldes øget udsivning af væske fra lungernes interstitielle væv og derefter til alveolerne.
Ascites
Øget væskemængde i peritonealhulen.
Hæmoragi
Tab af blod fra det vaskulære system til omgivelserne.

- fx traume
Hæmostase
Standsning af blødning.

- Reaktion på beskadigelse af det vaskulære system. Omfatter reaktioner i karvæg og endothel, thrombocytter,
koagulation og fibrinolyse. Normalt endothel beskytter imod hæmostase
Plasmin
Enzym der nedbryder fibrin.
Embolus
Fremmedlegeme der transporteres fra et sted i karbanen til et andet.
Shock
Klinisk tilstand forårsaget af et drastisk fald i blodforsyningen med utilstrækkelig tilførsel af ilt og næringsstoffer til organer og væv og tilsvarende utilstrækkelig fjernelse af metaboliske affaldsstoffer.
Septisk shock
Shock forårsaget af endotoksin fra Gram-negative bakterier fx. colibakterier, proteus, klebsiella samt pseudomonas aeroginosa.
Endotoksin
Lipopolysakkarid, som i blodbanen binder sig til en receptor i cellemembranen af monocytter/makrofager og herved udløser sekretion af TNFalfa, der medierer det kadiovaskulære kollaps ved shock.

TNF stimulerer og er toksisk for endotelceller. Fremmer adhæsion af neutorfile granulocytter til endotelceller ved stimulering af adhæsionsmolekyler og fremmer den trombotiske proces.
Inflammation
Betændelse
- kroppens forsvar mod bakterie og virusinfektion og mod fysiske og kemiske skader eller irritation.

- kardinalsymptomer = varme, smerte, hævelse, rødme og nedsat funktion.

Ændret kargennemstrømning,
øget karpermeabilitet og migration af leukocytter (neutrofile) og makrofager. Medfører inflammatorisk ødem (ekssudat), som består af væske + celler.
Akut inflammation
Starter hurtig og fortsætter nogle dage eller få uger.

- arterioledilation => væske trænger ud af kapillærer og venoler => flydende eksudat dannes => hvide blodlegemer forlader blodstrømmen via de postkapillære venoler sammen med blodplader og erytrocytter og udgør det cellulære ekssudat.

- karakteriseret ved dominans af neutrofile granulocytter i ekssudat.
Resolution
Inflammerede væv vender tilbage til den oprindelige morfologi og funktion.

- sker ved fagocytose og absorption
Kronisk inflammation
Forløber over uger, måneder eller år evt. livsvarigt.

- kan medføre systemiske reaktioner som feber og øget antal hvide blodlegemer i det perifere blod (leukocytose)

- Karakteriseret ved mere granulationsvæv og
bindevævsdannelse. Cellerne er lymfocytter, plasmaceller og makrofager. Medfører fibrose.
Serøs inflammation
Inflammation med ekssudat af proteinholdig væske med få celler (klart og tyndtflydende næseflåd)

- fx allergisk rhinitis.
Kataralsk inflammation
Når øget mukøssekretion ledsager akut inflammation af en slimhinde.

- fx den inflammatoriske reaktion i de øvre respirationsveje ved forkølelse.
Fibrinøs inflammation
Når ekssudatet indeholder store mængder fibrin.

fx i lungevæv ved lobær pneumoni og på overflader som fx ved fibrinøs pericarditis.
Purulent (supperativ) inflammation
Karakteriseret ved pusdannelse bestående af levende og døde neutrofile granulocytter, nekrotisk væv, enzymer, nukleinsyrer og ofte bakterier.
Abses
afgrænset purulent inflammation i et ikke-præformet hulrum.
Empyem
Purulent inflammation i et præformet hulrum fx. pleurahulen.
Flegmone
Diffust udbredt purulent inflammation
Farunkel
En purulent inflammation i en hårfollikel.
Karbunkel
En gruppe af farunkler.
Hæmoragisk inflammation
Udtalt hyperæmi ledsaget af blødning fx. meningokoksepsis.

- ekssudat der indeholder store mængder erytrocytter (blodigt).
Pseudomembranøs inflammation
Nekrotiske epitelceller dækket af fibrin og granulocytter.

- fx difteritis forårsaget af Corynebacterium difteriae-toksin med dannelse af pseudomembraner i pharynx og larynx.

- fx pseudomembranøs colitis ved infektion med clostridier.
Mutualisme
Værts og mikroorganismen liver i symbiose og drager begge fordel af symbiosen.

- fx den normale bakterieflora beskytter mod sygdomsfremkaldende bakterier.
Parasitisme
Når værtsorganisme lever i symbiose med mikroorganisme, men beskadiges af dem.
Hydrob forandring
Ophobning af vand og salte (ballooncells)
Dystrofi
Vævsforandringer som skyldes ernæringsmæssige eller metaboliske forstyrrelser
Dystrofisk calcifikation
Kalkaflejring i nekrotisk væv, der ses ikke
sammenhæng med serum-Ca 2+.
Metastatisk calcifikation
Kalkaflejring som følge af hypercalcæmi, dvs.
stigning i serum-Ca 2+.
Koagulationsnekrose
Den almindeligste form for nekrose. Fast og
lyserødt væv. Skyldes somregel iskæmi.
Kollikvationsnekrose
Ses i CNS pga. iskæmi. Flydende dødt væv
Fedtnekrose
Traumatisk (eks. mamma) eller enzymatisk (eks. pancreas).
Faste gullige eller grålige områder i fedtvævet
Hæmoragisk nekrose
Blodfyldt nekrotisk væv. Ofte koagulations-nekrotisk væv med hæmoragiske infarkter
Fibrinoid nekrose
Ophobning af forskellige plasmaproteiner
Apoptose
Kontrolleret celledød, normalt fysiologisk (kan være patologisk).
Kondensering af kromatin. Pakning af organeller i apoptotiske vesikler som
fagocyteres. Aktiv proces (+ ATP).
Infarkt
Nekrose som skyldes stærkt nedsat eller ophævet cirkulation.
Akut stase
Venstresidig hjerte insuff.
Kronisk satse
Kronisk hjerteinsuff. som kan
give kronisk lungestase eller leverstase.
Arteriolosklerose
Fortykkelse og stivhed i arteriolerne.
Aneurismer
Abnorm og lokaliseret dilatation af en arterie. Opdeles i 3 typer

Dissekerende aneurismer: Blodet dissekerer sig langs de laminære
planer i tunica media, hvorved der dannes en blodfyldt kanal i væggen
parallelt med det egentlige lumen
Koagel
Masse bestående af blodets komponenter dannet intra- eller ekstravaskulært alene ved koagulation.
Trombose
De processer der fører til trombedannelse. Virchows triade
(disponeringer) – Ændring i karvæg, i blodets strøming og i
blodsammensætningen
Thrombe
En solid intravaskulær masse bestående af komponenter i strømmende
blod fikseret til karvæggen dannet in vivo. Forekommer hovedsaglig pga.
endothelbeskadigelse.
Kan ende med lysering (plasminsystemet), embolisering eller organisation
(heling med dannelse af arvæv).
Hvid trombe
Arteriel trombe bestående hovedsagligt af thrombocytter og fibrin.
Fast, sprød og grålig. Skyldes bla. turbulens.
Rød trombe
Venøs trombe bestående af erythrocytter, leukocytter og fibrin. Blød,
gelatinøs og mørkerød. Skyldes bla. stase.
Tromboembolus
Et stykke løsrevet trombe (den hyppigste form)
Lungeembolus
Hyppigst tromber fra dybe UE-vener. Medfører somregel kun infarkt
hos patienter med i forvejen kompromitteret lungekredsløb.
Sadelembolus
Løsrivning af stor trombemasse, der tilstopper hele a. pulmonalis-gebetet. Medfører døden indenfor få minutter.
Ateromatøs embolus
Arteriel embolus
Fedtembolus
Frie fedtansamlinger i blodbanen pga. traume på store rørknogler eller på fedtvæv.
Infarkt
Nekrose som skyldes stærkt nedsat eller ophævet cirkulation.
Hypovolæmisk shock
Udtalt fald i blodvolumen
Det cellulære respons
Migration og adhæsion (selektin og integrin)
Emigration (vha. enzymer og diapedese)
Kemotaxi (vandring imod høj konc. af kemotaxiner)
Fagocytose (pga. opsonering vha. komplement mm.)
Histamin.
Cellemediator, som binder sig til karvæggen ved inflammation. Medfører
kontraktion af endothelcellerne → øget permeabilitet.
Granulomatøs inflammation
Ansamlinger af makrofager (granulom)
Granulationsvæv
Speciel type bindevæv med mange inflammatoriske celler.
Forstadie til dannelse af arvæv.
Fordele ved inflammation:
* Fortynding af toxiner
* Udsivning af antistoffer/komplement → opsonering og lysering.
* Ekssudat af fibrinogen → nedsat spredning af infektion.
* Antigen dræneres til lymfen → adaptivt immunsystem.
* Transport af medicin til området pga. utætte blodkar.
Infektion
Inflammation, der skyldes mikroorganismers indtrængen i væv.
Sår
En beskadigelse af en overflade, hvor det normale epitheldække er
ødelagt.
* Vulnera: Skyldes ydre vold.
* Ulcera: Skyldes sygdomsproces, der medfører nekrose af overfladen.
Feber
Fremkaldes af pyrogener (endogene eller exogene). Døde bakterier og deres produkter er exogene pyrogener.
Leukocytose
Forøgelse af antal leukocytter i blodet.
Leukopeni
Nedsat antal leukocytter i blodet
Fibrose
Dannelse af karrigt bindevæv kaldet granulationsvæv med
efterfølgende fibrose (arvævsdannelse).
* Inflammationsfasen (angiogenese og)
* Fibroplasifasen (dannelse af granulationsvæv)
* Modningsfasen (dannelse af egentligt arvæv)