Almen Patologi - Fagtermer Og Begreber

Front 1

Hypertrofi

Back 1

Forstørrelse af organer eller væv som følge af øget cellestørrelse.

Front 2

Hyperplasi

Back 2

Forstørrelse af organer grundet øget antal af celler.

Front 3

Atrofi

Back 3

Svind af organer eller væv grundet reduktion af cellestørrelse eller antal.

Front 4

Metaplasi

Back 4

Ændring af cellernes differentiering grundet ydre påvirkning

Front 5

Dysplasi

Back 5

Epitelforandring med øget celleproliferation og ufuldstændig differentiering.

- kan udvikle sig til præmaligne forandringer fx karcinom.

Front 6

Iskæmi

Back 6

Reduceret ilttilførsel

Front 7

Nekrose

Back 7

Vævsdød

Accidentel celledød, altid patologisk, ofte pga. cellebeskadigelse. Passiv proces (- ATP). Segmentering og granulering af kernen. Lysering.
Inflammatorisk proces.
* Man ser pyknose (skrumpning af kerner)
* Man ser karyorrhexi (fragmentering af kerneindhold)
* Man ser karyolyse (ingen kerner)
-Et eller flere af disse tegn = Nekrose

Front 8

Gangræn

Back 8

Nekrose med bakterielt betinget forrådnelse

Våd: Nekrose + infektion
Gas: Udvikler gas
Tør: Iskæmisk nekrose

Front 9

Kaseøs nekrose

Back 9

Karakteriseret ved at være blød, hvidlig eller gullig med cremet eller osteagtig konsistens.
-døde celler fjernes ikke.

Fx ved tuberkulose med Mykobacterium tuberculosis.

Front 10

Gasgangræn

Back 10

Speciel form for vådt gangræn. Fremkaldes af anaerobe bakterier af arten Clostridium.

- opstår typisk ud fra læsioner med udbredt vævsdestruktion.
- knitrer ved berøring grundet høj luftudvikling. Spreder sig.

Front 11

Intravaskulære rum

Back 11

Det samlede volumen af kapillærer, vener og arterier.

Front 12

Interstitielle rum

Back 12

Rummet mellem kapillærerne og parenkym- og bindevævscellers membraner. Opfyldt af gel eller matrix (vand, elektrolytter, glykoproteiner og andre komponenter som kollagene fibriller)

-fx pleurahulen, pericardiehulen og peritonealrummet.

Front 13

Cellulære rum

Back 13

Det intracellulære volumen, der er begrænset af cellemembranerne.

Front 14

Lymfatiske rum

Back 14

Begrænset af lymfekarrenes endotelbeklædning.

Front 15

Ødem

Back 15

Øget tilstrømning af væske til det interstitielle rum, så tilbagereabsorption til kapillærnettet og lymfebanerne ikke kan klare dræneringen.

Ødemvæske er et transsudat.

Front 16

Transsudat

Back 16

Væske med et så lavt indhold af protein, at væsken ikke kan koagulere.

Front 17

Ekssudat

Back 17

Udsivet væske med et højt indhold af protein.

Front 18

Lokal ødem

Back 18

Øget hydrostatisk tryk og ofte øget karpermapilitet.

- fx inflammatorisk ødem

Front 19

Generaliseret ødem

Back 19

Tab i albumin via nyrerne giver fald i det samlede intravaskulære kolloidosmotiske tryk.

- fx Nefrotisk syndrom

Front 20

Hyperæmi

Back 20

Øget mængde blod i et væv eller organ.

Front 21

Aktiv hyperæmi

Back 21

Skyldes øget blodtilstrømning.

Ses ved akut inflammation eller ved fysiologiske
tilstande (arbejde). Kaldes også reaktiv hyperæmi

Front 22

Passiv hyperæmi eller stase

Back 22

Skyldes nedsat afløb gennem venesystemet.

Front 23

Lungeødem

Back 23

Skyldes øget udsivning af væske fra lungernes interstitielle væv og derefter til alveolerne.

Front 24

Ascites

Back 24

Øget væskemængde i peritonealhulen.

Front 25

Hæmoragi

Back 25

Tab af blod fra det vaskulære system til omgivelserne.

- fx traume

Front 26

Hæmostase

Back 26

Standsning af blødning.

- Reaktion på beskadigelse af det vaskulære system. Omfatter reaktioner i karvæg og endothel, thrombocytter,
koagulation og fibrinolyse. Normalt endothel beskytter imod hæmostase

Front 27

Plasmin

Back 27

Enzym der nedbryder fibrin.

Front 28

Embolus

Back 28

Fremmedlegeme der transporteres fra et sted i karbanen til et andet.

Front 29

Shock

Back 29

Klinisk tilstand forårsaget af et drastisk fald i blodforsyningen med utilstrækkelig tilførsel af ilt og næringsstoffer til organer og væv og tilsvarende utilstrækkelig fjernelse af metaboliske affaldsstoffer.

Front 30

Septisk shock

Back 30

Shock forårsaget af endotoksin fra Gram-negative bakterier fx. colibakterier, proteus, klebsiella samt pseudomonas aeroginosa.

Front 31

Endotoksin

Back 31

Lipopolysakkarid, som i blodbanen binder sig til en receptor i cellemembranen af monocytter/makrofager og herved udløser sekretion af TNFalfa, der medierer det kadiovaskulære kollaps ved shock.

TNF stimulerer og er toksisk for endotelceller. Fremmer adhæsion af neutorfile granulocytter til endotelceller ved stimulering af adhæsionsmolekyler og fremmer den trombotiske proces.

Front 32

Inflammation

Back 32

Betændelse
- kroppens forsvar mod bakterie og virusinfektion og mod fysiske og kemiske skader eller irritation.

- kardinalsymptomer = varme, smerte, hævelse, rødme og nedsat funktion.

Ændret kargennemstrømning,
øget karpermeabilitet og migration af leukocytter (neutrofile) og makrofager. Medfører inflammatorisk ødem (ekssudat), som består af væske + celler.

Front 33

Akut inflammation

Back 33

Starter hurtig og fortsætter nogle dage eller få uger.

- arterioledilation => væske trænger ud af kapillærer og venoler => flydende eksudat dannes => hvide blodlegemer forlader blodstrømmen via de postkapillære venoler sammen med blodplader og erytrocytter og udgør det cellulære ekssudat.

- karakteriseret ved dominans af neutrofile granulocytter i ekssudat.

Front 34

Resolution

Back 34

Inflammerede væv vender tilbage til den oprindelige morfologi og funktion.

- sker ved fagocytose og absorption

Front 35

Kronisk inflammation

Back 35

Forløber over uger, måneder eller år evt. livsvarigt.

- kan medføre systemiske reaktioner som feber og øget antal hvide blodlegemer i det perifere blod (leukocytose)

- Karakteriseret ved mere granulationsvæv og
bindevævsdannelse. Cellerne er lymfocytter, plasmaceller og makrofager. Medfører fibrose.

Front 36

Serøs inflammation

Back 36

Inflammation med ekssudat af proteinholdig væske med få celler (klart og tyndtflydende næseflåd)

- fx allergisk rhinitis.

Front 37

Kataralsk inflammation

Back 37

Når øget mukøssekretion ledsager akut inflammation af en slimhinde.

- fx den inflammatoriske reaktion i de øvre respirationsveje ved forkølelse.

Front 38

Fibrinøs inflammation

Back 38

Når ekssudatet indeholder store mængder fibrin.

fx i lungevæv ved lobær pneumoni og på overflader som fx ved fibrinøs pericarditis.

Front 39

Purulent (supperativ) inflammation

Back 39

Karakteriseret ved pusdannelse bestående af levende og døde neutrofile granulocytter, nekrotisk væv, enzymer, nukleinsyrer og ofte bakterier.

Front 40

Abses

Back 40

afgrænset purulent inflammation i et ikke-præformet hulrum.

Front 41

Empyem

Back 41

Purulent inflammation i et præformet hulrum fx. pleurahulen.

Front 42

Flegmone

Back 42

Diffust udbredt purulent inflammation

Front 43

Farunkel

Back 43

En purulent inflammation i en hårfollikel.

Front 44

Karbunkel

Back 44

En gruppe af farunkler.

Front 45

Hæmoragisk inflammation

Back 45

Udtalt hyperæmi ledsaget af blødning fx. meningokoksepsis.

- ekssudat der indeholder store mængder erytrocytter (blodigt).

Front 46

Pseudomembranøs inflammation

Back 46

Nekrotiske epitelceller dækket af fibrin og granulocytter.

- fx difteritis forårsaget af Corynebacterium difteriae-toksin med dannelse af pseudomembraner i pharynx og larynx.

- fx pseudomembranøs colitis ved infektion med clostridier.

Front 47

Mutualisme

Back 47

Værts og mikroorganismen liver i symbiose og drager begge fordel af symbiosen.

- fx den normale bakterieflora beskytter mod sygdomsfremkaldende bakterier.

Front 48

Parasitisme

Back 48

Når værtsorganisme lever i symbiose med mikroorganisme, men beskadiges af dem.

Front 49

Hydrob forandring

Back 49

Ophobning af vand og salte (ballooncells)

Front 50

Dystrofi

Back 50

Vævsforandringer som skyldes ernæringsmæssige eller metaboliske forstyrrelser

Front 51

Dystrofisk calcifikation

Back 51

Kalkaflejring i nekrotisk væv, der ses ikke
sammenhæng med serum-Ca 2+.

Front 52

Metastatisk calcifikation

Back 52

Kalkaflejring som følge af hypercalcæmi, dvs.
stigning i serum-Ca 2+.

Front 53

Koagulationsnekrose

Back 53

Den almindeligste form for nekrose. Fast og
lyserødt væv. Skyldes somregel iskæmi.

Front 54

Kollikvationsnekrose

Back 54

Ses i CNS pga. iskæmi. Flydende dødt væv

Front 55

Fedtnekrose

Back 55

Traumatisk (eks. mamma) eller enzymatisk (eks. pancreas).
Faste gullige eller grålige områder i fedtvævet

Front 56

Hæmoragisk nekrose

Back 56

Blodfyldt nekrotisk væv. Ofte koagulations-nekrotisk væv med hæmoragiske infarkter

Front 57

Fibrinoid nekrose

Back 57

Ophobning af forskellige plasmaproteiner

Front 58

Apoptose

Back 58

Kontrolleret celledød, normalt fysiologisk (kan være patologisk).
Kondensering af kromatin. Pakning af organeller i apoptotiske vesikler som
fagocyteres. Aktiv proces (+ ATP).

Front 59

Infarkt

Back 59

Nekrose som skyldes stærkt nedsat eller ophævet cirkulation.

Front 60

Akut stase

Back 60

Venstresidig hjerte insuff.

Front 61

Kronisk satse

Back 61

Kronisk hjerteinsuff. som kan
give kronisk lungestase eller leverstase.

Front 62

Arteriolosklerose

Back 62

Fortykkelse og stivhed i arteriolerne.

Front 63

Aneurismer

Back 63

Abnorm og lokaliseret dilatation af en arterie. Opdeles i 3 typer

Dissekerende aneurismer: Blodet dissekerer sig langs de laminære
planer i tunica media, hvorved der dannes en blodfyldt kanal i væggen
parallelt med det egentlige lumen

Front 64

Koagel

Back 64

Masse bestående af blodets komponenter dannet intra- eller ekstravaskulært alene ved koagulation.

Front 65

Trombose

Back 65

De processer der fører til trombedannelse. Virchows triade
(disponeringer) – Ændring i karvæg, i blodets strøming og i
blodsammensætningen

Front 66

Thrombe

Back 66

En solid intravaskulær masse bestående af komponenter i strømmende
blod fikseret til karvæggen dannet in vivo. Forekommer hovedsaglig pga.
endothelbeskadigelse.
Kan ende med lysering (plasminsystemet), embolisering eller organisation
(heling med dannelse af arvæv).

Front 67

Hvid trombe

Back 67

Arteriel trombe bestående hovedsagligt af thrombocytter og fibrin.
Fast, sprød og grålig. Skyldes bla. turbulens.

Front 68

Rød trombe

Back 68

Venøs trombe bestående af erythrocytter, leukocytter og fibrin. Blød,
gelatinøs og mørkerød. Skyldes bla. stase.

Front 69

Tromboembolus

Back 69

Et stykke løsrevet trombe (den hyppigste form)

Front 70

Lungeembolus

Back 70

Hyppigst tromber fra dybe UE-vener. Medfører somregel kun infarkt
hos patienter med i forvejen kompromitteret lungekredsløb.

Front 71

Sadelembolus

Back 71

Løsrivning af stor trombemasse, der tilstopper hele a. pulmonalis-gebetet. Medfører døden indenfor få minutter.

Front 72

Ateromatøs embolus

Back 72

Arteriel embolus

Front 73

Fedtembolus

Back 73

Frie fedtansamlinger i blodbanen pga. traume på store rørknogler eller på fedtvæv.

Front 74

Infarkt

Back 74

Nekrose som skyldes stærkt nedsat eller ophævet cirkulation.

Front 75

Hypovolæmisk shock

Back 75

Udtalt fald i blodvolumen

Front 76

Det cellulære respons

Back 76

Migration og adhæsion (selektin og integrin)
Emigration (vha. enzymer og diapedese)
Kemotaxi (vandring imod høj konc. af kemotaxiner)
Fagocytose (pga. opsonering vha. komplement mm.)

Front 77

Histamin.

Back 77

Cellemediator, som binder sig til karvæggen ved inflammation. Medfører
kontraktion af endothelcellerne → øget permeabilitet.

Front 78

Granulomatøs inflammation

Back 78

Ansamlinger af makrofager (granulom)

Front 79

Granulationsvæv

Back 79

Speciel type bindevæv med mange inflammatoriske celler.
Forstadie til dannelse af arvæv.

Front 80

Fordele ved inflammation:

Back 80

* Fortynding af toxiner
* Udsivning af antistoffer/komplement → opsonering og lysering.
* Ekssudat af fibrinogen → nedsat spredning af infektion.
* Antigen dræneres til lymfen → adaptivt immunsystem.
* Transport af medicin til området pga. utætte blodkar.

Front 81

Infektion

Back 81

Inflammation, der skyldes mikroorganismers indtrængen i væv.

Front 82

Sår

Back 82

En beskadigelse af en overflade, hvor det normale epitheldække er
ødelagt.
* Vulnera: Skyldes ydre vold.
* Ulcera: Skyldes sygdomsproces, der medfører nekrose af overfladen.

Front 83

Feber

Back 83

Fremkaldes af pyrogener (endogene eller exogene). Døde bakterier og deres produkter er exogene pyrogener.

Front 84

Leukocytose

Back 84

Forøgelse af antal leukocytter i blodet.

Front 85

Leukopeni

Back 85

Nedsat antal leukocytter i blodet

Front 86

Fibrose

Back 86

Dannelse af karrigt bindevæv kaldet granulationsvæv med
efterfølgende fibrose (arvævsdannelse).
* Inflammationsfasen (angiogenese og)
* Fibroplasifasen (dannelse af granulationsvæv)
* Modningsfasen (dannelse af egentligt arvæv)