Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
37 Cards in this Set
- Front
- Back
Angiv 3 fremhersekende teorier for smerteoverførsel i pulpa |
1) Frie nerveender beliggende i dentintubuli stimuleres direkte og videresender impulserne.
2) Odontoblasten er pga. sin formodede oprindelse fra crista neuralis i stand til at videresende impulser til nerveender beliggende i pulpa.
3) Den hydrodynamiske teori
|
|
Angiv lokalisation af lamina limitans og anfør hvad den består af |
- En tynd, organisk, hypomineraliseret hinde, der beklæder indersiden af dentintubuli.
- Har højt indhold af glycosaminoglycaner. |
|
Hvilke sporstoffer findes ofte i dentin? |
F, Cu, Zn, Fe |
|
Angående første dentindannelse
A. Angiv hvor dentindannelsen begynder i en molar og i en incisiv.
B. Beskriv de iee cellers udseende, der støder op til dette område. |
A. Ud for spidsen af det foldede iee svarende til en skærekant eller cuspids.
B. Højt prismatiske, proximalt placeret kerne (cellerne har omvendt polaritet) |
|
Von Kofferske fibre. |
En artefakt.
Skyldes fejlfortolkning af sølvfarvede snit, pga. udfældning af sølv i grundsubstansen i odontoblasternes intercellularrum. |
|
- Angiv kort hvorledes denne dentin opstår |
Mange dentintubuli i samme område er blevet tilstoppet med mineraliseret materiale. |
|
- Angiv hvor i tanden sklerotisk dentin hyppigst forekommer. |
I apicale 1/3 af roden
og
I kronen midtvejs mellem DEJ og pulpaoverfladen. |
|
- Angiv hvorledes sklerotisk dentin ser ud i slibesnit belyst med gennemfaldende lys |
- Glasagtigt udseende - Lysere end den omgivende dentin. |
|
A. Forklar betegnelsen interglubular dentin. B. Hvor finder man det? |
A. Bruges om områder af umineraliseret eller hypomineraliseret dentin, hvor globulære mineraliseringszoner (calcosfæritter) ikke har kunnet smelte sammen til en homogen masse.
B. I circumpulpal dentin - lige under kappedentin. |
|
Vedrørende Tomes' granulære lag. A. Angiv hvor i tanden dette lag ses B. Angiv hvoledes dette lag opstår. |
A. Ses lige under overfladen af dentinen, hvor roden er dækket af cement.
B. Opstår pga. snit gennem de løkkeformede terminale dele af dentinkanalerne |
|
Angiv 4 tydelige ziner i pulpa, der kan ses histologisk. |
1. Odontoblastzonen (ved periferien af pulpa)
2. Cellefri zone = Weil's zone
3. Cellerig zone
4. Selve pulpavævet (med større kar og nerver. |
|
- Angiv lokalisationen af membrana limitans
|
Beklæder indersiden af dentinkanalerne |
|
- Angiv hvilken opfattelse man har mht. membrana limitans eksistens |
Muligvis en præparationsartifakt |
|
I forbindelse med dentinens følsomhed - Angiv mekanismen bag den "hydrodynamiske" teori. |
Stimuli på tandoverfladen forårsager svingninger i dentintubuliernes vævsvæske, som overføres til pulpas vævsvæske.
Vævsvæskesvingningerne i pulpa påvirker herefter de perifere nervefibre i pulpa. |
|
I humane tænder skelnes mellem primær, sekundær og tertiær dentin. - Angiv hvornår dannelsen af primær og sekundær dentin definitionsmæssigt begynder - Angiv hvor sekundær dentin specielt aflejres i molarerne. |
Primær: før roddannelsen er afsluttet Sekundær: efter roddannelsen er afsluttet.
Sekundær dentin aflejres specielt i loftet o bunden af pulpakammeret i molarerne. |
|
A. Angiv et andet navn for teritær dentin
B. Anfør hvorved denne dentintype adskiller sig fra evt. primær eller sekundær dentin. |
A. Reperativ dentin
B. - Aflejres bestemte steder - Aflejres som svar på beskadigelse - Dannelseshastigheden afhænger af beskadigelsesgraden - Celler indlejres ofte i den nyddannede matrix, hvofor det tubulære mønster bliver ofte stærkt forvredet. - Dannes af odontoblastlignende celler
|
|
Dentinkanalerne forløber igennem hele dentinens tykkelse - Angiv ved hvilken flade emalje eller pulpa, at dentinkanalerne har størst diameter. |
Dentinkanalernes diameter: - Størst ved pullpa - Mindst ved emalje |
|
Angiv hvor dentinkanalernes tæthed er (antal/mm^2) er størst |
Ved pulpa |
|
Hvor er intratubulær dentin tykkest? |
Ved emalje. |
|
Angiv indholdet af en dentinkanal |
- Odontoblastudløber - Væske - Nerveender |
|
Angiv hvilken indflydelse præparationsprocessen evt. får på dentinens permeabilitet, og hvorfor? |
Nedsætter permeabiliteten pga øget intratubulær dentindannelse, så dentinkanalerne lukkes til. |
|
På hvilke punkter adskiller roddentin strukturelt og kompositionelt sig fra kronedentin? |
- Fosforyn indholdet i roddentin er ca. 1/2 af fosforyn indholdet i kronedentin.
- Roddentin er mindre mineraliseret end kronedentin
- Mineraliseringshastighende i roddentin er langsommere end kronedentin. |
|
Hvilke strukturelle komponenter ses odontoblastudløberen at indeholde? |
Kollagen type I og III |
|
Angiv hvilke cellekontakter der forekommer mellem tilstødende odontoblaster og anfør muligheden for passage af ioner intercellulært fra pulpa til dentin. |
Zonula occludens Zonula adhaerentes Desmosomer Plexuser
Det terminale cell web menes at kunne begrænse passage af molekyler og ioner fra pulpa indtil dentin. |
|
Vedrørende nydannede matrixvesikler i kappepredentinen: - Angiv elektronmikroskopisk udseende og omtrentlig størrelse |
Sfæriske, elektrontætte, membranbundne vesikler.
Omkring 100-200 nm i størrelse. |
|
Vedrørende nyddannede matrixvesikler i kappepredentinen: - Beskriv matrixvesiklernes indhold |
Indeholder substanser til mineraliseringen, fx proteoglykaner, fosfolipider og alkalisk fosfatase. |
|
Vedrørende nydannede matrixvesikler i kappepredentinen: - I forbindelse med tanddannelsen; for den initale mineraliseringsproces gælder der, at der findes 2 områder under hårdtvævsdannelsen hvor matrixvesikler optræder, og 2 hvor de ikke gør. Nævn disse. |
Ses - I kappedentin - I cellulær cement.
Ses ikke i - circumpulpal dentin - Acellulær cement (disse mineraliserer ved heterogen krystalvækst) |
|
Vedrørende nydannede matrixvesikler i kappepredentinen: - Anfør 2 hovedmekanismer hvorved matrixvesikler kan dannes. |
1) Matrixvesiklerne afsnøres fra odontoblastcellemembranen
2) Matrixvesiklerne dannes som følge af apoptose af odontoblasterne |
|
Hvorledes foregår mineraliseringen af kappedentin?
Tykkelse af kappedentin? |
Ved homogen krystalvækst udfra matrixvesikler
Tykkelse af kappedentin ca. 15-20 mikrometer |
|
Hvilke strukturer indgår i kappedentinen ved koronal dentin? |
Store kollagene fibriller Matrixvesikler |
|
Hvorledes adskiller sammensætningen af den efterfølgende circumpulpal dentinmatrix sig fra kappedentinmatrix? |
Al organisk materiale kommer nu fra odontoblasten. Tyndere kollagene fibriller. Ingen matrixvesikler
|
|
Hvorledes foregår mineraliseringen af circulumpulpale dentin? |
Ved heterogen nucleering (krystalkimsdannelse) (ingen matrixvesikler) |
|
Hvad er indholdet i det extracellulære matrix i pulpa? |
? Kollagen I og III samt grundsubstans |
|
Nævn 3 non-kollagene molekyler (heraf ét specifikt) der tænkes at forbundet med mineraliseringen af dentin? |
Fosforyn, lipider, fosfolipider, fosfoproteiner |
|
Angiv det enzym, der altid er forbundet med produktet af mineraliseret væv.
Angiv hvilke celle enzymet overvejende er lokaliseret til i forbindelse med 1) knogledannelse 2) dentindannelse 3) Emaljedannelse |
Alkalisk fosfatase
Knogledannelse: Præosteoblaster Dentindannelse: Odontoblaster Emaljedannelse: Celler i str intermedium. |
|
Angiv 3 aldersbetingede ændringer af pulpavæv |
Færre celler Færre kar Færre nerver |
|
Vigtige celler i pulpa? |
Odontoblaster Udifferentierede ektomesenchymceller Fibroblaster Dentrtiske celler |