Oh - 5 (1)

Front 1

Stomadeum?

a)Hvodan dannes det?

b) Hvad er det beklædt med?

c) Hvad dækker det?

Back 1

= Primitive mundhule

a) Dannes ved foldningen af fosteret i to planer (dag 26-28)

b) Beklædt med ectoderm (2-3 cellelag tykt; stort indhold af glycogen)

c) Dækker ectomesenchym (embryonalt bindevæv stammende fra crista neuralis)

Front 2

Primære epitelbånd?

Back 2

= Et kontinuerligt bånd af fortykket epitel

Front 3

Primære epitelbånd
Hvornår opstår det primære epitelbånd?

Back 3

Efter 37 af fosterets udviklingsdag

Front 4

Primære epitelbånd
Hvor opstår det primære epitelbånd?

Back 4

Langs den frie kant af den fremtidige over- og underkæbe.

Front 5

Primære epitelbånd
Hvordan opstår det primære epitelbånd?

Back 5

Ved sammensmeltning af seperate plader af fortykket epitel.

Front 6

Primære epitelbånd

Hvilke form har hvert af epitelbåndene?

Back 6

Groft hesteskoformet

Front 7

Primære epitelbånd

Hvad deles primære epitelbånd i hurtigt?

Back 7

Vestubularlisten

Tandlisten (dental lamina)

Front 8

Vestibularlisten

Hvordan dannes vestibulum oris?

Back 8

Ved at vestibularlisten profilerer ind i ektomesenchymet. Cellerne forstørres og falder hen (degenererer) under dannelsen af en spalte, som bliver til vestibulum oris.

Front 9

Tandlisten

Hvad medfører det lokale proliferative aktivitet?

Back 9

Epitheliale indvækster i ectomesenchymet svarende til positionen af de fremtidlige mælketænder.

Tandudviklingen fortsætter kontinuerligt i 3 morfologiske stadier:

- Knop-, kappe- og klokkestadiet.

Front 10

Tandudviklingens igangsættelse

Hvordan igangsættes tandudviklingen?

Back 10

Først af faktorer, der er til stede i 1. branchialbues epitel, og som påvirker ectomesenchymet.

Men med tiden overtages dette potentiale af ectomesenchymet, hvor denne evne opretholdes af tandpapillens celler.

Front 11

Knopstadiet (bud stage) - proliferation

Hvad repræsenterer knopstadiet?

Back 11

Første epitheliale indtrængning i ectomesenchym

- Epithelcellerne viser ingen ændring i form og funktion.

- Ectomesenchymcellerne er tæt pakket under epitelknoppen.

Front 12

Kappestadiet (cap stage) - proliferation

Hvad sker der i kappestadiet?

Back 12

Kondensering af ectomesenchymet/øget celletæthed ses i relation til den epiteliale indvækst.

Front 13

Kappestadiet (cap stage) - proliferation

Hvad skyldes kondensering af ectomesenchymet i dette stadie?

Back 13

Manglende lokal produktion af intercellular substans.

Front 14

Kappestadiet (cap stage) -proliferation

Det er muligt at identificere tandens formative elementer og støttevæv, hvilke?

Back 14

Emaljeorgan (dental organ)

Tandpapil (dental papilla)

Tandsæk (dental follicle)

Front 15

Kappestadiet (cap stage) - proliferation

Hvad ligner emaljeorganet?

Back 15

En kappe, der sidder på en bold af kondenseret ectomesenchym.

Front 16

Kappestadiet (cap stage) - proliferation

Hvilke funktioner har emaljeorganet?

Back 16

- Bestemmer kroneformen

- Initierer dentindannelsen

- Danner emalje

- Etablerer dentogingivale forbindelse

Front 17

Kappestadiet (cap stage) - proliferation

Hvad danner tandpil?

Back 17

Dentin og pulpa

Front 18

Kappestadiet (cap stage) - proliferation

Beskriv tandsækken?

Back 18

Kondenseret ectomesenchym, der begrænser tandpapil og indkapsler emaljeorganet

Front 19

Kappestadiet (cap stage) - proliferation

Hvad dannes ud fra tandsækken?

Back 19

Tandens støttevæv: cement, rodhinde, alveoleknogle.

Front 20

Kappestadiet (cap stage) - proliferation

Hvad omfatter tandkim?

Back 20

Emaljeorgan, tandpapil og tandsæk.

Front 21

Klokkestadiet (bell stage)

Morfodifferentiering?

Back 21

Morfodifferentiering:
Emaljeorganet (e.o) antager form af en klokke (underfladen på kappen fordybes)

Front 22

Klokkestadiet

Histodifferentiering:

Hvornår begynder det?

Hvad sker der?

Back 22

Begynder sent i kappestadiet og fortsætter i klokkestadiet.

En gruppe ens epitelceller omdannes til morforlogisk og funktionelt forskellige komponenter:

- Str reticulare

- Ydre emaljeepitel

- Indre emaljeepitel

- Str intermedium

Front 23

Klokkestadiet

Stratum reticulare:

Placering?

Celleform?

Cellekontakter?

Back 23

- Centralt i emaljeorganet

- Stjerneformede celler

- Cellerne sammenholdt af desmosomer (producerer glycosaminoglycaner, der optager vand)

Front 24

Klokkestadiet

Ydre emaljeepitel:

Placering?

Celleform?

Back 24

- Ved periferien af emaljeorganet

- Kubiske celler

Front 25

Klokkestadiet

Indre emaljeepitel:

Placering?

Celleform?

Back 25

- Mod tandpapillen

- Lavt prismatiske celler med højt glycogenindhold

Front 26

Klokkestadiet

Stratum intermedium:

Placering?

Celleform?

Celler med hvilke aktivitet?

Back 26

- Mellem stratum retuculare og indre emaljeepitel

- Få lag affladede celler

- Cellerne har alkaliske fosfatase aktivitet (betydning for dannelsen af knoglestruktr)

Front 27

Cervikale loop?

Back 27

= Kanten af emaljeorganet, hvor indre og ydre emaljepitel mødes.

Front 28

Transiente (overgangs-) strukturere i emaljeorganet (kappestadiet)

Emaljeknude?

Back 28

Centralt lokaliseret fortykkelse ydgående fra det indre emaljeepitel.

Front 29

Transient (overgangs) strukturere i emaljeorganet (kappesadiet)

Emaljestreng/emaljeseptum?

Back 29

Streng/septum af celle, der løber fra emaljeknuden mod ydre emaljepeitel.

Front 30

Transiente strukturer i emaljeorganet (kappestadiet)

Emaljenavle?

Back 30

En plet af celler i det ydre emaljeepitel på den labiale side af tandkim, hvor emaljestrengen eventuelt ender.

Front 31

Transiente strukturer i emaljeorganet (kappestadiet)

Hvilke funktion har strukturerne: Emaljestreng og emaljenavle?

Back 31

Uklart hvilket funktion de har, men måske har de betydning fro den initiale cuspisplacering under dannelsen af kronemønsteret.

Front 32

Finstruktur - emaljeorgan - klokkestadie

Hvilke finstruktur er emaljeorganet omgivet af?

Back 32

Basalmembran ( basal lamina) langs dets periferi.

Front 33

Finstruktur - emaljeorgan - klokkestadie

Hvilke finstrukturer er der mht. det indre emaljeepitel?

Back 33

Indre emaljeepitelets lavt prismatoske cell​er

- Har cellekontakter i form af junctionale komplekser

- Har centralt placerede kerner.

- Har følgende strukturer i cytoplasmaet:

*frie ribosomer

*få spredte cisterner af RER,

*jævnt fordelte mitokondrier

*Golgikompleks lokaliseret mod str. intermedium

*få tonofilamenter (mht. cytoskelettet)

*et højt indhold af glykogen.

Front 34

Finstruktur - emaljeorgan - klokkestadie

Hvilke strukturer er der mht. ydre emaljeepitel?

Back 34

- Almindelige cytoplasmatiske organeller inklusive tonofilamenter, der er sparsomt fordelt

- Cellekontakter i form af junctionale komplekser

Front 35

Finstruktur - emaljeorgan - klokkestadie

Hvilke strukturer er der mht. str reticulare og str. intermedium?

Back 35

Desmosomer mellem de enkelte celler og nabocellelagene (henholdsvis ydre/indre emaljeepitel)

Front 36

Tandpapil - Klokkestadiet

Hvordan er tandpapillen adskilt fra emaljeorganet?

Back 36

Af en basalmembran hvorfra aperiodiske fibriller hænger ned i en acellulær zone (cellefri zone)

Front 37

Tandpapil - klokkestadiet

Hvad består tandpapillen af?

Back 37

Udifferentierede ectomesenchymceller og få, fine, spredte kollagene fibriller.

Front 38

Tandsækken - klokkestadiet

Hvad indeholder det?

Back 38

Flere kollagene fibriller, der er orienteret rund om emaljeorganet og tandpapillen.

Front 39

Emaljeknudens betydning for tandformen?

Hvornår dannes den primære emaljeknude?

Back 39

I den sene knopstadie

Front 40

Emaljeknudens betydning for tandformen

Hvor dannes den primære emaljeknude?

Back 40

I centrum af tandskimsepitelet

Front 41

Emaljeknudens betydning for tandformen

Hvad markerer dannelsen af emaljeknuden?

Back 41

Begyndelsen på udviklingen af tandformen.

Front 42

Emaljeknudens betydning for tandformen

Hvordan dannes kappen?

Back 42

Emaljeknudens celler ophører med at profilere (dele sig) og tandkimsepitelet vokser lateralt på hver side af emaljeknuden.

På hver sin side af emaljeknude foldes det indre emaljeepitel indad i emaljeorganet.

Foldningen giver anledning til 2 epiteliale furer, emaljefurerne, en på den linguale og en på den labiale side af tandkimen.

Emaljefurerne sammen med det tilknyttede mesenchym er de primære strukturer, der senere tjener til dannelsen af de linguale og labiale cuspides.

Front 43

Emaljeknudens betydning for tandformen

Hvor sidder den primære emaljeknude hos mus i 3-dimensionel rekonstruktion?

Back 43

Langs midtlinjen af emaljeorganet i mesial-distal retning således, at den har en stavformet udstrækning.

Front 44

Emaljeknudens betydning for tandformen

Hvor længe er den primære emaljeknude eksisterende?

Back 44

Er kun tilstede under dannelsen af kappestadiet, hvorefter den forsvinder ved apoptose, og hvor cellerne i iee genoptager proliferationen.

Front 45

Emaljeknudens betydning for tandformen

Hvornår ser man den sekundære emaljeknude?

Back 45

Ved begyndelsen af eller lidt før den synlige udvikling af cuspides

Front 46

Emaljeknudens betydning for tandformen

Hvilke form har den sekundære emaljeknude i modsætning til den langstrakte stav-lignende primære emaljeknude ?

Back 46

Er en celleslynge, der markerer en cuspis.

Front 47

Emaljeknudens betydning for tandformen

Hvor længe eksisterer den sekundære emaljeknude?

Back 47

Når cuspisudviklingen én gang er initieret, forsvinder det den som den primære ved apoptose.