Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
107 Cards in this Set
- Front
- Back
Nervesystemets hovedfunktion. |
Kommunikation. |
|
Irritabilitet (excitabilitet): |
•evnen til at registrere og reagere på forskellige stimuli |
|
Konduktivitet: |
•evnen til at sende et signal om at stimulationen har fundet sted, til andre dele af cellen |
|
Nervekerner (nuclei).
(CNS) |
Cellelegemer samlet i grupper. |
|
Nervefibre.
(CNS) |
Axon + skede. |
|
Ledningbane.
(CNS) |
Flere nervefibre, der løber samlet. |
|
Ganglier.
(PNS) |
Grupper af cellelegemer. |
|
Plexer.
(PNS) |
Sammenfletninger af nervefibre. |
|
Perifere nerver.
(PNS)
|
Bundter af paralelle nervefibre. |
|
Det somatiske nervesystem |
•Bevidste – viljestyrrede (÷ reflekser)
•Skeletmuskulatur |
|
Det autonome nervesystem |
•Ubevidste – ikke viljestyrrede •Glat muskulatur, hjertemuskulatur, kirtelvæv
•Sympatisk del – Parasympatisk del |
|
Hjernenerver (PNS). |
Nerver der stammer fra hjernen af. |
|
Spinalnerver (PNS). |
Nerver, der stammer fra rygmarven. |
|
Efferente. |
Motoriske. Fra CNS til periferi. |
|
Afferente. |
Sensoriske (aaaaahhh, sensorisk). Fra periferi til CNS. |
|
Soma. |
Cellelegeme. |
|
Perikaryon. |
Cytoplasmaet omkring cellekernen. |
|
Dendritter. |
Neuronets udløbere, der ikke er axonet. |
|
Axonet. |
Den lange udløber, der sender aktionspotentialet. |
|
Kollateraler. |
Forgreninger på axonet. Typisk vinkelret på. |
|
Spinae. |
Forgreninger på dendritter. Spidsvinklet. |
|
Hvordan ses forskel på dendritter og axonet. |
Axonet er tyndest. Forgreningernes vinkel. |
|
Et andet ord for ergastoplasma. |
Nissl-substans. |
|
Hvad er Nissl-substans? |
•Ergastoplasma - udgøres af ru ER (basofili skyldes store mængder RNA)
+ perikaryon, dendritter (start) - axon, udspringskonus
|
|
Neuroners cytoskelet. |
Neurofibriller (intermediære filamenter). Mikrotubuli: minus-enden vendende mod cellelegemet. Findes også i perikaryon. |
|
Dendritters funktion. |
Forøger overfladen af neuronet. Modtage impulser. |
|
Udspringskonus. |
Den del af cellelegemet, hvor axonet tilhæfter. |
|
Præterminale forgreninger. |
Forgreninger nær enden af axonet. |
|
Terminal / endeknop. |
Enden af axonet. Opsvulmet. |
|
Axontransport i anterograd retning. |
Cellelegeme mod axonterminalen.
Både hurtig (kinesin) og langsom. |
|
Retrograd transport. |
Kun hurtig (dynein). |
|
Hurtig transport er afhængig af _____. |
Mikrotubuli. |
|
Unipolær. |
En udløber. |
|
Pseudounipolære. |
T-formet. 1 udløber, der deler sig i 2, men det er 1 langt axon. |
|
Bipolære. |
1 udløber fra hver side af axonet. |
|
Multipolære. |
De mest almindelige. 1 axon. Flere dendritter. |
|
Synapser. |
Cellekontakt hvor impulsbølgen overføres fra nervecelle til nervecelle vha. kemiske transmittersubstanser (neurotransmitter). |
|
Neurotransmitter. |
En kemisk substans, der ved exocytose frigøres fra en nerveterminal som reaktions på axonets aktionspotentiale, og som overfører signalet til en anden celle, der herved exciteres eller inhiberes. |
|
Præsynaptisk del. |
Enden på axonet, der 'har' signalet. Indeholder synaptiske vesikler. |
|
Postsynaptis del. |
Modtager-cellen. Specifikke receptorer. |
|
Hvor bred er den synaptiske kløft? |
Ca. 25 nm. |
|
Projektionsneuroner. |
Almindelige nerveceller. Mange dendritter. Langt axon. Også kaldes type I. |
|
Interneuroner. |
Neuroner indskudt mellem projektionsneuroner. Formidler kontakt mellem projektionsneuronerne. |
|
Neuropil. |
Samlinger af axonale, dendritiske og gliale udløbere. Arrangeret som et tilsyneladende kaotisk fletværk. |
|
Bouton. |
De knopformede udvidelser på et axon, hvor den danner synapser. |
|
Type I synapser. |
Membranindersiden på henholdvis den præsynaptiske og postsynaptiske del er meget elektrontæt og assymetrisk. |
|
Type II synapser. |
Membranindersiderne (præ- og postsynaptisk) er mindre elektrontæt (i.f.t. type I synapser) og meget asymmetrisk. |
|
Den frigivelige pulje (vesikler). |
Vesikler bundet til indersiden af den præsynaptiske membran.
Meget hurtig exocytose. |
|
De perifære nerveceller består af. |
Schwannske celler og satelitceller. |
|
De centrale gliaceller består af. |
Astrocytter. Oligodendrocytter. Mikroglia. Ependym. |
|
Astrocytter udseende. |
Stjerneformede med mange udløbere. Lys kerne. Glykogenkorn. |
|
Astrocytter inddeles i 2 grupper. Hvilke? |
Fibrøs astrocyt og protoplasmatisk astrocyt. |
|
Hvad er perivaskulære fodprocesser? |
Astrocytternes udløbere splatter ud på blodkarrene og neuronerne og opretholder blodhjernebarrieren. |
|
Astrocytters funktion. |
Opretholde blod/hjerne-barrieren. Opretholde kemiske koncentrationer. Fjerne 'affald' Reperationer, ardannende (sclerose).
|
|
Hvor ses de fibrøse astrocytter? |
I hvid substans. |
|
Hvor ses protoplasmatiske astrocytter? |
I grå substans. |
|
Hvad er forskellen mellem fibrøse astrocytter og proplasmatiske astrocytter? |
Fibrøs: færre, længere og mindre forgrenede udløbere. Hvid substans. Protoplasmatisk: flere, kortere og mere forgrenede udløbere. Grå substans.
|
|
Hvordan er oligodendrocytter udseende. |
Mindre forgrenede end astrocytter. Mindre og mørkere kerne end astrocytter. |
|
Oligodendrocytter deles op i 2 grupper. Hvilke? |
Satelitære og interfascikulære. |
|
Hvor ses satelitære oligodendrocytter? |
I grå substans. Ligger direkte op ad nervecellelegemet. |
|
Hvor ses interfascikulære oligodendrocytter. |
I hvis substans. Danner myelinskeder flere steder sammentidig. |
|
Hvad er satelitceller. |
Gliaceller i PNS, der læger sig omkring nervecellerlegemerne i de perifære ganglier. |
|
Hvordan ser mikroglia ud? |
Små celler. Lille mørk kerne. Spinkler udløbere med små spinae. |
|
Hvad er mikroglias funktion. |
Normalt er de hvilende/residente, men ved aktivering kan de fagocytere og være antigen-præsenterende. |
|
Hvad er ependym? |
Enlaget kubisk epithel, der beklæder hjerneventriklerne og centralkanalen. Cilier vendt mod ventriklerne. |
|
Hvilke celler danner myelinskeder? (PNS og CNS) |
CNS: interfascikulære oligodendrocytter. PNS: Schwannske celler. |
|
Hvad er myelins funktion? |
Hurtigere nerveledning. |
|
Hvad er en schwannsk skede? |
En schwannsk celler, der omgiver flere axoner kan 'fange' axoner i schwannske skeder. |
|
Mesaxon. |
Dobbeltfolden i en schwannsk skeder, hvor axonet/axonerne ligger i. |
|
Den intraperiodiske linje. |
De ydre membraner smelter sammen under dannelsen af myelinskeder. |
|
Ranviersk indsnøring. |
Interval mellem 2 myelinsegmenter. |
|
Internodalsegment. |
Strækningen mellem 2 ranvierske indsnøringer. |
|
Hvad skyldes den hvide farve i hjernes hvide substans? |
Myelin. |
|
Hvilke gliaceller finder i grå substans? |
Protoplasmatiske astrocytter. satelitære oligodendrocytter, mikroglia. |
|
Hvilke celler findes i hvid substans? |
Interfascikulære oligodendrocytter, fibrøse astrocytter, mikroglia. |
|
Grå, hvid eller begge substanser? Myelinerede axoner. |
Overvejende hvid. |
|
Grå, hvid eller begge substanser? Mikroglia. |
Begge. |
|
Grå, hvid eller begge substanser? Protoplasmatiske astrocytter. |
Grå. |
|
Grå, hvid eller begge substanser? Umyelinerede axoner. |
Grå. |
|
Grå, hvid eller begge substanser? Fibrøse astrocytter |
Hvid. |
|
Grå, hvid eller begge substanser? Satelitære oligodendrocytter. |
Grå. |
|
Epineuriet. |
Omgiver hele nerven. tæt, uregelmæssigt bindvæv.
Adskiller også fasciklerne med perineuriet indeni. |
|
Perineuriet. |
Omgiver fasciklerne. Mindre fiberrigt end epineuriet. Indeholder mange zonula occludentes. |
|
Blod-nerve-barrieren. |
Opretholdes af perineuriet. |
|
Endoneuriet. |
Omgiver de enkelte nervefibre. Løst bindevæv. |
|
Hjernenerve- og spinalganglier er omgivet af _____. |
Bindevævskapsel. |
|
Har ganglier også et epi- og perineurium? |
Ja. |
|
Hvilken slags celler omgiver nervecellelegemerne i ganglierne? |
Satelitceller. |
|
Hvad er intramurale ganglier? |
Autonome ganglier indlejret i bindevævet af organer. Har derfor ikke sin egen bindevævskapsel. |
|
Deffinitionen af det autonome nervesystem. |
Den del af nervesystemet, der regulerer viscerale funktioner. |
|
Parasympatiske og sympatiske nervesystem. |
Sympatiske: op i fart, run. Parasympatiske: ned i fart. |
|
Efferente, somatiske nerveender. |
- myelinerede
- ender i tværstribet skeletmuskulatur - motorisk endeplade |
|
Efferente, viscerale nerveender. |
- umyelinerede
- ender i hjertemuskulatur, glat muskulatur eller kirtelepithel |
|
Afferente nerveender enddeles i 2 grupper. Hvilke? |
Frie(epitheler, bindevæv, muskulatur) og indkapslede(typisk i legemer el. kapsler). |
|
Efferente nerver kan også inddeles efter deres anatomiske position i 3 hoved grupper. Hvilke? |
Exteroceptorer, proprioceptorer og interoceptorer. |
|
Hvis påvirkes exteroceptorer af? |
Eksterne stimuli. - tryk, berøring, smerte, temperatur, syn, lugt, smag, hørelse. |
|
Hvad påvirkes proprioceptorer af? |
Stimuli opstået i muskler, sener og led. Udløst af bevægelse og stilling. |
|
Hvad påvirkes interoceptorer af? |
Stimuli fra indre organer. |
|
Hurtig og langsom adaption. |
Langsom: bliver ved med at sende aktionspotentiale medens stimulus er der (eller i hvert fald længe) Hurtig: reagerer typisk kun i starten og slutningen af stimulus eller hvis stimulus endrer sig. |
|
Nævn nogle frie, afferente nerveender. |
Nociceptorer, mekanoceptorer, termoceptorer. |
|
Hvad er en nociceptor? |
Reagerer på stimuli, der er potentielt skadelig. Smerte. |
|
Termoreceptorer. |
Kan føler kulde og varme. |
|
Mekanoreceptorer. |
Reagerer på lette mekaniske påvirkniger. |
|
Hvad er transneural/trasnsynaptisk degeneration. |
Degeneration overfører gennem synapser til sammenhængende neuroner. |
|
Et myelineret axon overskæres. Hvad sker? |
Det distale segment fagocyteres. Axonet nedbrydes til nærmeste kollateral. Der efterladet et hulrum i de schwannske celler, som axonet kan vokse ind i. |
|
Regeneration af neuroner. Terminal knopsskydning. |
Fibrene vokser roddet og tilsyneladende tilfældigt ud omkring retraktionskolben af den proximale del til den rammet et hulrum i de schwannske celler. Nu trækkes de andre fibre tilbage og axonet gror ad den tidligere vej. |
|
Regenerations af neuroner. Kollateral knopsskydning. |
Nabo-neuroet laver kollateral knopskydning, rammer det distale segment af axoner og overtager funktionen af denne. |