Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
78 Cards in this Set
- Front
- Back
Hvad er vigtigt at huske ifm. hudlidelser? Hvad skal vi huske første gang vi undersøger og behandler en hudpatient? |
Hudlidelser er ofte sekundært til andre lidelser - glem derfor ikke resten af dyret! Kortlæg hudlidelsen! På den måde kan vi næste gang se hvordan tingene har udviklet sig. |
|
Anamnese i forbindelse med hudlidelse |
Hvornår opstod problemet? Hvordan og hvor på dyret opstod de første symptomer? Fokus på første symptomer: Var det pludseligt eller gradvist? Respons på evt. terapi? Kløe? Er der andre dyr eller mennesker der er afficerede? Management, parasitprofylakse, græsmarker? |
|
Udtagelse af dermatologiske prøver gøres helst... |
... i randzonen(oftest mest aktivitet her) og multiple prøver er nødvendigt! |
|
Biopsier tages fra... |
... randzoner! Undgå kroniske og inficerede områder, det er i randzonen det sker! |
|
Hvordan udtager vi en prøve ved mistanke om lus? |
Med en børste/kam/stiv tandbørste ud på et hvidt papir hvor de kan ses med det blotte øje! |
|
Hvordan udtager vi en prøve ved mistanke om chorioptes skab? |
Med en børste/kam/stiv tandbørste på et hvidt papir (ses som små sorte prikker) eller ses i et mikroskop. |
|
Hvordan udtager vi en prøve ved mistanke om sarkoptes- eller psoroptesskab? |
Hudskrab med skalpel eller skarp ske til det bløder! De ligger i hud/hårsække ligesom demodex og vi skal derfor et stykke ned. |
|
Hvordan udtager vi en prøve ved mistanke om oxuris equi? (hestens haleorm) |
Anus foldes ud så man kommer godt ind i de varme folder, og så påsættes tape hvorpå der skrabes med en negl. Tapen sættes på et objektglas med lidt parafinolie på. |
|
Hvor lever de patologiske svampe? |
Langs hårrødderne! (exothrix). Normalfloraen findes på huden. |
|
Hvordan udtager vi en prøve ved mistanke om svamp? |
Vi starter med at udtage en tot hår med en pean (sterilt!) som vi kigger direkte på i mikroskop og laver et trichogram. Hvis mikroskopien er negativ laves svampekultur (Sabourard agar (dyrkning 1-3 uger)). |
|
Hvordan udtager vi en prøve ved mistanke om bakterier i en læsion? |
Vi kan tage en svaber direkte fra huden (ofte blandingsinfektion), eller vi kan fjerne skorpen og svaber under den. Alternativt kan tages en biopsi hvorfra der dyrkes, og svaber fra biopsihullet. Hvis der er en skorpe kan man pille den af og lave et aftryk med den på et objektglas, som farves og derefter mikroskoperes (dermatophilus spp.) |
|
Hvad er vigtigt i forbindelse med udtagning af biopsier for histopatologi? |
- Undgå kroniske og inficerede områder (fare for reaktivering) - Udtag fra randzoner (det er her det sker!) - Klip ikke, brug ikke lokalanalgesi - men vask og sedér istedet! - Pas på formalin, dræber bakterierne! |
|
Behandlingsudfordringer - hest |
Ikke mange præparater registreret til hest i DK => derfor bruges kaskadereglen |
|
Generel behandlingsstrategi af hudlidelser |
Brug primært topikal behandling (chlorhexidin og antibiotika/steroidsalve) Masser af steroider Evt. systemisk antibiotika (førstevalg er penicillin) |
|
God prednisolonkur til heste |
1 mg/kg i morgenfoder 1x dgl. i 14 dage Herefter ½ mg/kg i 14 dage Til slut ½ mg/kg hver anden dag i 14 dage Altså 6 uger i alt. Det er vigtigt at vi bruger det i lang tid! |
|
Hvad er den klassiske progression for hudlidelser? |
1.Kløe 2. Alopeci 3. Skæl, skorper, ulcerationer 4. Lichenifikation 5. Pigment forandringer |
|
De vigtigste hudlidelser i DK - kvæg |
- Digital dermatitis - Ringorm - Papillomer - Ektoparasitter - Trykninger Dermatofilose Fotosensibilisering(sjælden) Hudleukose(sjælden) Yver og pattelæsioner(BPV, Pseudo Cow Pox, Bovine Herpes mammilitis) Haletråd |
|
De vigtigste hudlidelser i DK - får |
Dermatofilose(lumpy wool) Ektoparasitter(lus, lusefluer, skab, myiasis) Læbe skurv(ORF) Interdigital dermatitis |
|
De vigtigste hudlidelser i DK - hest |
Muk i kodebøjninger Ringorm Ektoparasitter(lus, lopper, hårsækmider, haleorm) Sommereksem Foderbetinget allergi/atopisk dermatitis Eosinofil dermatitis Seborrehea Sarkoidosis Sarkoider Papillomer/Vorter Melanomer Ulcerativ lymfangitis Fotosensibilisering Urticaria Habronema Pemphigus folliaceus(sjælden) Kronisk progressiv lymfødem |
|
Hvilke agens kan give Hudbetændelse (muk)? |
Ofte blandingsinfektioner! Dermatophilus congolensis er en af dem som tit ses! Staph spp, strept spp. og evt. dermatofytoser og skabsmider |
|
Hvilke risikofaktorer har vi for udvikling af muk? |
Fugtige omgivelser (regn og mudder, fugtig strøelse) Hovskæg Mindre hudlæsioner giver indgangsport. |
|
Symptomer på hudbetændelse (muk) |
Udbredt over ryggen og distale lemmer. Hvis dermatophilus congolensis, ses papel-lignende prominenser med krustedannelser som kan tages af med hårtot. Under skorpen findes blottet fugtigt rødt granulationsvæv og evt. ekssudat. Det klør ikke, men kan være smertefuldt! |
|
Terapi af muk |
- Fjerne skorper - Vask i klorhexidinshampoo - Hold området tørt (evt. bandagering) - luk dyrene ind - Lokal behandling med antibiotika-/steroidsalve - Systemisk antibiotika (penicillin og streptocillin) kan gives hvis de er ømme og hævede i området Får og kvæg : Systemisk AB, ikke lokalt |
|
Hvad er forskellen på alm. muk og leukocytoclastisk vasculitis? |
Behandler du for muk uden resultat -> tænk på leukocytoclastisk vasculitis! Leukocytoclastisk vasculitis ligner alm. muk men strækker sig ofte længere op af benet med demarkationslinjer. Ses især medialt eller lateralt på hestenes ikke-pigmenterede lemmer (piben) med nekrose, ulcerationer og crustedannelser. |
|
Patogenese og histopatologi på leukocytoclastisk vasculitis |
Patogenesen er ukendt, men sandsynligvis immunmedieret, evt. pga. sollys (idet det ofte er de hvide lemmer). Histopatologisk ses vaskulitis med nekrose og trombedannelser i superficielle blodkar i dermis |
|
Terapi af leukocytoclastisk vasculitis |
Anden behandling end mukken! Systemisk prednisolonbehandling (fuld skrald med steroider) og undgå direkte sollys |
|
Kronisk progressiv lymfødem |
Sygdom man ser tit! Ses på distale lemmer af store hesteracer såsom belgier, shires, clydesdales, med stort hovskæg. Det er en variant af kodeleds-dermatitis(muk) hvor udbredt hævelse og hyperplasi og fibrose finder sted og komprimering af lymfedrænage |
|
Patogenese - kronisk progressiv lymfødem |
Delvis ukendt, men man ved der er abnorm elastin produktion i lymfekar, som medfører nedsat funktion af lymfekarrene. Starter med en blød fold i kodebøjningen, tilstøder ofte sekundære bakterielle infektioner, skab og dermatofytoser |
|
Terapi - kronisk progressiv lymfødem |
Vask i saltvand, tjæresæbe, Sebacil(middel mod skab). Vigtigt med motion for at mindske væskeudtrædningen i vævet, evt. støttebandager |
|
Lymfangitis (cellulitis) |
Kan opstå fra et sår som giver videre infektion i lymfekarret. Opstår ofte akut og ses som en diffus hævelse evt. med serumudsvedninger fra benet. De er ofte meget ømme og halte. Kan have feber. |
|
Diagnostik af lymfangitis |
- Scanning viser udvidede lymfekar - Dyrkning fra FNASP eller biopsi bør foretages i det helt akutte stadie, da resistensproblemer kan være afgørende |
|
Terapi af lymfangitis |
- Behandling skal iværksættes med det samme! Jo længere tid der går jo større er sandsynligheden for kronisk lymfebeskadigelse - Kolde omslag flere gange dagligt efterfulgt af varme omslag - NSAID (Finadyne) i 7 dage - Penicillin + gentamicin i 7 dage - Motionering - Støttebandage og laminitis-tjek på modsatte ben - Når det akutte stadie er ovre gives prednisolon i 2 uger, trappes ned over 4 uger Prognosen er reserveret hvis behandling ikke iværksættes tidligt |
|
Agens til ringorm (dermatofytose)? |
Trichophyton spp. og microsporum spp. Formerer sig i epidermis og gennemvokser hårskaftet så håret knækker og der opstår skældannelse og alopeci Strikt aerobe agens som dør ud midt i læsionen under skorpen, hvorfor det især er vigtigt at udtage prøver fra randzonen. Ses primært hos unge dyr, og muligvis ses erhvervet immunitet efter første infektion. |
|
Symptomer på ringorm |
1-4 ugers inkubationstid hvorefter der ses en eller flere små runde processer der kan vokse sig op til 5-10 cm og evt. konfluere med andre. Centralt ses ofte skældannelse og hyperkeratose, væksten sker i randzonen. Kalv: Hoved, hals, perineum Hest: Sadelleje, distalt på lemmer Får: Hoved, (sjældent på uldbeklædt hud) |
|
Terapi ringorm |
- Ofte spontan heling om sommeren på græs - Vask med enilconazol (Imaverol) eller brentan-salve Man kan vaccinere mod ringorm!! |
|
Hvilke 3 agensgrupper har vi som giver skab? |
- Sarcoptes spp. (benskab, fnat) - Chorioptes spp. (haleskab, skabmuk, scrotum) - Psoroptes spp. (ondartet fåreskab, krops- og øreskab) |
|
Symptomer på skab |
Primært indendørs og om vinteren. Initielt ses papeldannelser og herefter krustedannelser, hyperkeratose og alopeci(får mister uld). Intens kløe! Evt. vægttab og utrivelighed |
|
Terapi af skab |
Flumetrin Moxidectin Frontline eller Sebacil til hest (kaskaderegel) |
|
Lus ses primært hos... |
... syge dyr og under dårlige forhold, primært om vinteren |
|
Symtomer på lus |
- Kløe - Alopeci - Hyperkeratose - Evt. vægttab og anæmi (blodsugende lus) |
|
Terapi af lus |
Samme som skab! Flumetrin og Moxidectin Frontline eller Sebacil til hest (kaskaderegel) |
|
Myiasis |
Maddiker fra diverse spyfluer! Spyfluerne tiltrækkes af fugtig og varm pels, diarre, urin, hudlæsioner fx efter kastration(kun hvis dyrlæge har anlagt lokalanalgetika) eller halekupering(tilladt de første 7 dage hvis der anlægges elastrator hos lam), hvor de lægger deres æg i hudfolder og sår. Larverne invaderer huden, frigiver stoffer der nedbryder vævet, som larverne efterfølgende ernærer sig af. |
|
Symptomer på myiasis |
- Uro - Kløe - Feber - Anoreksi - Fugtig brunlig uld |
|
Terapi myiasis Profylakse |
- Oprensning, skylning, evt. kirurgisk debridement - Ivermectin Reduktion af flueantal, hygiejne, klip ulden af i de disponerede områder |
|
Agens i sommersår(sår der ikke vil hele) |
Stephanofilaria spp (kvæg) Habronema spp. og Draschia (hest) |
|
Patogenese sommersår hos kvæg |
L3 stadier af Stephanofilaria spp. overføres med fluer til fugtige områder af huden hvor larverne graver sig ned og lever. De lægger deres æg i huden og en ny flue optager æggene og ægget klækkes og udvikler sig til en ny L3 larve i fluen. |
|
Patogenese sommersår hos hest |
Voksne parasitter lever i ventriklen, æg udskilles i fæces => fluer optage æg, L3 udvikles i flue, fluen afsætter L3 på huden hvor larverne penetrerer de tyndhudede områder såsom mediale øjenkrog, pattebasis, ventrale midtlinje lyskefold, hals, præputium |
|
Symptomer på sommersår |
- Ekssudativt granulationsvæv som ikke rigtigt vil hele, ofte med gule granula - Grænseområdet til normal hud er ofte let fortykket - Kløe |
|
Terapi af sommersår |
- Heler ofte i løbet af vinteren, men kommer igen - Flumethrin - Moxidectin - Prednisolonbehandling i LANG tid! - Fluespray forebyggende |
|
Sommereksem (culicoides hypersensitivitet) skyldes... |
... mitter! Culicoides spp., Simulium spp. (800 arter) |
|
Patogenese sommereksem |
Allergisk reaktion mod mitternes spyt, type 1 (straks) og type IV (langsom), IgG, IgE) |
|
Symptomer sommereksem Diagnose sommerekssem |
- Sæsonbetinget - Svær kløe på man, hale, ryg, evt. andre steder - Alopeci, hyperkeratose, evt. sekundære infektioner (pga. kløen) Kliniske symptomer forsvinder når de kommer på stald om sommeren! |
|
Differentialdiagnoser til sommereksem |
- Haleskab (chorioptes) - Haleorm (oxyuris) - Lus - Foderbetinget allergi - Eosinofile knopper |
|
Terapi og profylakse af sommereksem |
Ingen helbredning! - Undgå fold morgen og aften i mittesæsonen maj-september - Prednisolon (eller dexamethason start-up hvis det er meget slemt) OBS laminitis - Antihistamin - Omega 3 og 6 fedtsyrer i foderet - Topikal behandling med tjære-, svovl- eller salisylsyreshampoo |
|
Urticaria |
Nældefeber! Allergisk reaktion (type 1 men også II og III) på fx insektstik, giftige planter, fodermidler, medicin. Men også non-immunologisk på motion, kulde, stress (fx før løb) |
|
Symptomer på urticaria |
Ødematøse hævelser (kvadler) Sjældent systemisk kredsløbspåvirkning |
|
Terapi af urticaria |
Evt. systemisk steroidbehandling (dexamethason), antihistaminer (hydroxin) - skynd dig hvis du vil tjene penge! :) |
|
Pemphigus folliaceus |
Den hyppigste autoimmune dermatologiske lidelse hos hest. Autoimmun lidelse hvor der dannes autoantistoffer mod bindingerne (glycocalyx) mellem keratinocytter i epidermis => cellerne løsnes fra hinanden (acantholyse). Der ses ligeledes intraepidermale pustler. |
|
Symptomer og diagnostik på pemphigus folliaceus |
- Skæl - Skorper - Alopeci - Pustler - Evt. kløe Kan være lokalt eller diffust udbredt, evt. med systemisk påvirkning Diagnostik: Hudbiopsi |
|
Terapi og prognose af pemphigus folliaceus |
Langvarig prednisolonbehandling. Prognose rimelig god for unge heste. |
|
Hvilke andre differentialdiagnoser har vi til kløende, skorpebelagte og skællende hudlidelser hos hest? |
Seborrhea Eosinofil dermatitis og stomatitis Sarkoidosis |
|
Seborrhea |
Overdreven skæl- og skorpedannelser. Kan være en primær lidelse, men er oftest sekundært til noget andet, fx forskudt hudflora |
|
Eosinofil dermatitis og stomatitis |
Generaliseret eosinofil infiltration i hud (hoved, hals, lemmer), mundhule og i tarm |
|
Sarkoidosis |
Generaliseret granulomatøs lidelse, hvor hud og bl.a. lunger, tarm, lymfeknuder, milt og lever kan være afficeret |
|
Terapi på ovenstående 3 lidelser |
Steroid eller boltpistol |
|
Equine sarkoider - patogenese |
- Fibro-epithelial tumor - Bovin papillomavirus type 1/2 - Udvikles evt. i et område med tidligere traume, især på tyndhudede områder - Nogle heste genetisk disponerede? |
|
Typer af sarkoider |
- Occulte - Verrukøse - Nodulære - Fibroblastiske - Mixed |
|
Diagnostik af equine sarkoider |
- Hudbiopsi, men pas på! Aktiverer tumorcellerne og spredes. Især verrukøse og occulte bliver let aggresive => bedre at fjerne hele tumoren og sende den ind i <1 cm tykke stykker i formalin sammen med et foto eller grundig beskrivelse |
|
Differentialdiagnoser til equine sarkoider |
- Papillomer ("unghestevorter") - Fibromer - Granulationsvæv - Sommersår - Neurofibromer - Pladecellecarcinom - Mastcelletumor |
|
Terapi af sarkoider |
- Lad dem være og kortlæg dem (vent og se) - NSAID eller prednisolon inden, og derefter aciclovir eller efudix creme - Immunoterapi - Kirurgi (kryoterapi, laserkirurgi - skalpel kan sprede virus) - Ligering af stilkede mindre tumorer - Stråling (få steder det er muligt) - Kemoterapi (Cisplatin) |
|
Hvordan kan man nogle gange adskille sarkomer og papillomer? |
Papillomerne er ofte mindre i forhold til sarkomer |
|
Papillomer |
Klassiske vorter. Skyldes bovin papillomavirus. Hest: Mule, hoved, ører, distale lemmer, genitialier Kvæg: Patter og yver, hoved, hals, ryg Får/geder: Sjældent Generelt unge dyr, spontan helbredelse efter 3-4 mdr. Terapi som for sarkoider |
|
Melanomer |
Ses især hos ældre hest og meget ofte hos skimler! Især i haleregion og spytkirtler, men også i indre organer. Udgår fra melanocytter i huden og kan være benigne eller maligne |
|
Diagnostik af melanomer |
FNASP eller biopsi |
|
Behandling af melanomer |
Ingen behandling, de fleste heste lever uden problemer med dem. Ved tegn på vækst fjernes de dog straks. Cimetidin (mavesårsbehandling) har vist nogen effekt mod melanomer |
|
ORF |
Parapox virus - Zoonose! Elsker epithel - invaderer epidermis og bliver der Smitter via kontakt Initielt dannes papler, vesikler og pustler i læberand som spredes til mund og næseområde hvor der ses tykke skorper Forekomst: Får og geder Terapi: Selvbegrænsende |
|
Fotosensibilisering |
Ved indtagelse af engbrandbæger og lupin Skaber øget lysfølsomhed i huden sfa. de fotodynamiske stoffer. Forekomst: Kvæg, får og hest på græs på ikke-pigmenterede områder Symptomer: Rødme og hævelse afløses af hudnekrose og huden falder af |
|
Take home message omkring hudlidelser hos store dyr |
Ofte svært at stille eksakt diagnose Er der kløe? Behandling består ofte i AB og steroider og evt. ektoparasitære midler |