Mkr Små - Akutte Gi-Lidelser

Front 1

Nævn 3 kliniske symptomer der typisk ses ved lidelser i de seperate dele af GI.

Back 1

*Mundhule –> Ptyalisme, halithosis, hovedskyhed og anorexi+dysfagi (dyret vil gerne spise, men kan ikke).

*Spiserør –> dysfagi,regurgitation, anorexi, ptyalisme.

*Mavesæk –> vomitus,melena, hæmatemesis og anoreksi.

*Tyndtarm –> Diarre og vægttab, borborygmus (luft i tarmene), udspilet abdomen og vomitus.

*Tyktarm –> Frisk blod og slim ifæces, tenesmus, hyppig defækation og vomitus.

*Rektum –> tenesmus, friskblod i fæces uden påvirket konsistens og øget soignering.

Front 2

Hvilket klinisk tegn forbindes ofte med en tyndtarmslidelse?

Back 2

Vægttab! Næring bliver ikke optaget, men passerer bare igennem - deraf forøget volumen ved defækering - samt let forøget frekvens.

Front 3

Hvadforårsager vomitus?

Back 3

* Aktivering af de 4 vomituscentre i hjernen, øregangen ogtarmen (sensoriske receptorer, kemoreceptorer, vestibulære system og psychogenhukommelse = stimulus/erindring der inducerer kvalme).

*Intestinal inflammation

*Abdominal visceral smerte

*Kvælning (forsøg på at rense luftvejene) –> så vil vomitus altid ses ifb med et hosteanfald (kennelhoste).

Front 4

Definition på akut vomitus

Back 4

Vomitus < 3 dages varighed

Front 5

Hvilkeårsager mistænkes ved akut vomitus hos yngre dyr? (< 6 mdr.)

Back 5

- Intestinale parasitter

- Systemisk lidelse: Viral (meget vigtig)

- Fremmedlegemer

Front 6

Hvilkeårsager mistænkes ved akut vomitus hos ældre dyr?(> 6 mdr.)

Back 6

Diæt/foder

Intestinaleparasitter

Systemisk lidelse: Viral, Bakterier

Front 7

Akut gastritis - ætiologi?

Back 7

*Foderrelateret: oftest hund, skyldes overfodring eller indtagelse af affald

*Fremmedlegeme: særligt hos unge dyr

*Medicin: NSAID - hvis dyret har været på præparatet længe

*Kemikalier, bakterier og planter: Efterindtag af kemikalier (kølervæske –> nyresvigt

-->opkast), Bakterier (Clostridium toxin) og Planter (Påskelilje (nyresvigt) og Svampe (leversvigt)

* Virus & parasitter: Hund (Hundesyge, parvovirus) - kat (panleukopeni) - med særligt fokus på ikke vacc hvalpe og killinger!

Parasitter: toxocara og Isospora

*Metaboliske lidelser (unge dyr): Addison - altid test for denne ifb med vomitus hos unge dyr, nyre- og leverlidelse, diabetes mellitus

*Metaboliske lidelser (ældre dyr): pancreatitis!

Front 8

Akut gastritis - kliniske symptomer?

Back 8

Vomitus!

Andre mere uspecifikke symptomer:

Anorexi

Hypersalivation

Abdominale smerter.

Front 9

Akut gastritis - diagnose?

Back 9

*Anamnese

*Symptomer

*Klinisk undersøgelse

*Udeluk det åbenlyse: Fremmedlegemer, parasitter, virus (er patienten vacc?!), metabolisk lidelse.

* Symptomatisk behandling: ved milde kliniske symptomer og dehydreringsgrad < 5%

*Grundigere udredning: ved ingen respons på symptomatisk behandling efter 24t!

Front 10

Akut gastritis - udredning?

Back 10

*Anamnese

*Klinisk undersøgelse (inspicér og palper!)

*Hæmogram (systemisk inflammation, virus/bakterier)

*Biokemisk profil/Urinanalyse (metabolisk lidelse, hydreringsstatus)

* cPLI/fPLI (pancreatitis) canine/feline

*Fæces smear/Flotation

OBS: værd at bemærke, at alle ovenstående kan være normale ved akut gastritis...

Front 11

Akut gastritis - specifikke diagnostiske procedurer

Back 11

*Kontrast røntgen: bruges ikke så meget mere, men god, hvis man er i tvivl om der sidder et fremmedlegeme

*Ultralyd: primært den metode man benytter pt. - har den fordel, at man kan se mindre tumores end ved RX, samt fortykkelse af slimhinden

*Endoskopi: ved fremmedlegeme, ventrikelulcus, tumor, biopsi - metoden er god til at vurdere mukosa-siden af tarmen. OBS: store dele af jejunum og Ileum kan ikke erkendes ved brug af endoskop...

*Eksplorativ laparatomi (digitalt): Ved mistanke om obstruktion af tarm på serosa-siden (biopsi eller resektion)

Front 12

Endoskopi - definition

Back 12

En kikkertundersøgelse af invendige hulrum vha lysbærende instrument, som også er i stand til at fjerne fremmedlegemer.

Ikke invasivt på samme måde som laparatomi!

Front 13

Akut gastritis med vomitus - terapi?

Back 13

*Væsketerapi hvis dehydrering (korriger elektrolyt/syrebase)

*Skånefoder (letfordøjeligt og fedtfattigt fx kogt ris+kylling)

* Antiemetika (maropitant)

* Histamin–blokker (Ranitidin)

*Proton pumpeinhibitor (Omeprazol) *Slimhindebeskytter (Sucralfat)

Front 14

Hvorfor må man ikke give antiemetika af typen dopaminerge antagonister (metoclopramid) til patienter med fremmedlegemer?

Back 14

Den sætter gang i ventrikeltømning!

Front 15

Hvornår kræver en patient med akut gastritis videre udredning?

Back 15

* Opkastninger eller diarre fortsætter mere end 2–3 dage.

*Der udvikles yderligere symptomer.

Front 16

Hvad er 4 typiske årsager til akut diarre?

Back 16

* Osmotisk –> vandopløselige stoffer der ikke optages menbinder vandet i tarmen --> vandig diarre (den hyppigste årsag til akut diarre)

*Sekretorisk –>Na/K- og vandkanaler i mukosa er påvirket, så der sker en øget sekretion af væske fra tarmen

* Eksudativ –> øget permeabilitet, samt nedsat lukning ml cellerne-->øget tab af væske og elektrolyt fra væv ud i tarm (ses ved kroniske inflammatoriske lidelser)

* Motilitetsforstyrrelser –> Oftere hypomotilitet frem forhypermotilitet.

OBS: En blanding af ovenstående er almindelig!

Front 17

Ætiologi - akut diarre

Back 17

Virus infektioner:

Parvovirus, Panleukopeni (begge livstruende, hvis dyret ikke er vacc!), samt Coronavirus.

Bakterie infektioner:

Campylobacter, Salmonella, Clostridier og E. coli

Front 18

Hvordan ser diarre ud i forbindelse med parvovirus og hvorfor?

Back 18

Parvovirus –> nærmest rent blod og voldsomme smertergrundet destruktionen af den absorptive overflade (villi i tarmen).

Front 19

Hvordan kan de kliniske tegn anvendes til at skelne mellem en tyndtarms– og tyktarmslidelse?

Back 19

Front 20

Hvilke andre kliniske tegn kan medfølge diarre?

Back 20

Feber

Lymfadenopati (hævelse af lymfeknude)

Vægttab

Anæmi –> ikterus, ved meget voldsom diarre (skade på tarmceller) eller store parasitbyrder sfa anæmi

Ascites –> hvisproteintabende enteropati

Front 21

Hvilkelidelser medfører intestinalt proteintab?

Back 21

* Parvovirus, salmonella og andre agens til akut infektiøsenteritis --> Hæmorrhagisk Gastroenteritis (HGE)

* Parasitter som Ancylostomaog Trichuris.

* Kronisk enteritis

Front 22

POMR til differentiering af akut diarre

Back 22

*Anamnese

*Klinisk undersøgelse --> bekræft --> lokaliser

*IPL

*Skelne mellem primære og sekundære GI-problemer (for at kunne udelukke metaboliske lidelser) + LAB-undersøgelser

*Diagnostisk plan for GI-problemet --> DAMNIT --> hvilke diagnoser er mulige og hvordan diagnosticeres de --> PLAN: diagnostisk, terapeutisk og klientinformatorisk.

*Udredning --> diagnose -->Terapi --> opfølgning.

Front 23

Minimums database ved akut diarre?

Back 23

Klinisk undersøgelse

Fæces undersøgelse (altid!) - dette for at udelukke spole- eller hageorm (hyppigt)
Hæmogram

Biokemi

Urinanalyse

Røntgenbilleder (ved mistanke om intussiseption)

Front 24

Hvader vigtigt at overveje ved anvendelse af en Parvotest (ELISA)?

Back 24

Kan først måle antistoffer i blodet på dag 4–5 efter smitte,hvor det immunologiske respons er startet. Hvis der ses symptomer mere end 7 dage kan testen være negativ på fæcesda den ikke udskiller virus mere. Overvej derfor nøje om der er brug for blod eller fæces!

Front 25

Hvordanbehandles en akut grad 1 diarre patient?

Back 25

En patient med et uforstyrret almenbefindende.

* Vandtilbydes hyppigt i små mængder.

* Letfordøjeligt foder i små portioner altefter dyrets tolerance.

Symptomerne skal være bedret indenfor 1–2 døgn.

Front 26

Hvordan behandles en akut grad 2 diarre patient?

Back 26

Patienten er let nedstemt og dehydreret og der ses eventueltblod i fæces.

* Minimumsdatabase, fæcessmear og parvotest.

* Overvejindlæggelse i isolation (så dyret ikke smitter andre) og rehydrering.

* Vand tilbydes ofte i småmængder.

* Letfordøjeligt foder i mængder efter dyrets tolerance.

* Overvejbehov for antibiose!

Er der mistanke om Salmonella og Campylobacter skal dyret have AB og hvis systemisk påvirket iøvrigt.

Front 27

Hvordan behandles en akut grad 3 diarre patient?

Back 27

Patienten er nedstemt, dehydreret, kredsløbspåvirket, harblod i fæces og muligvis feber.

* Minimumsdatabase, parvotest, fæces smear ogmikrobiologi.

* Dette dyr skal indlægges i isolation, rehydrering og shockterapi.

* Minimal enterel ernæring (sikrer næring til enterocyterne).

* Vand tilbydes i små mængder.

* AB (patienten er systemisk påvirket) ogantiemetika.

* Evt. sondefodring

Front 28

Hvad bør man overveje inden indgivelse af væsketerapi?

Back 28

Om det er vævet (dehydrering) eller blodbanen (schock) der mangler væske...

Front 29

Hvadskal overvejes i forbindelse med væsketerapi af hhv krystalloider og kolloider til en diarre patient?

Back 29

* Krystalloider rehydrerer vævene da de er små nok til at trækkeud i vævet og tager væsken med.

* Kolloider bliver i blodbanen og givervolumenekspansion af blodet. Godt til opretholdelse af normotension ogcirkulation.

Front 30

Hvornår ses "bedestilling" hos hund?

Back 30

Ifb med smerter i craniale abdomen

Front 31

Akut pancreatitis - Anamnese

Back 31

*Fedtholdigt måltid (hvis dyret er på lav fedtdiæt)

*Ofte ældre dyr

*Obes

Front 32

Akut pancreatitis - Kliniske tegn

Back 32

Meget varierende, men som oftest:

*Nedstemthed

*Anoreksi

*Vomitus (+/- diarre)

*Udtalt abdominal smerte i craniale abdomen

Front 33

Pancreas fysiologi?

Back 33

Pancreas danner Amylase og Lipase der hydrolyserer hhv stivelse og fedtstoffer.

For at undgå, at pancreas nedbryder stivelse og fedtstof i selve pancreas, så opbevares enzymerne i inaktive zymogener til de kommer ud fra selve pancreas og mødes med syre og galde i tarmen.

Front 34

Akut pancreatitis:

Forekomst, ætiologi, patogenese, symptomer, diagnostik, terapi og prognose

Back 34

Forekomst: ældre hunde (primært)

Ætiologi: idiopatisk (oftest), fedtholdigt måltid til obese dyr på diæt, medicininduceret.

Patogenese: Ved pancreatitis ses en frigivelse af fordøjelsesenzymerne i området omkring pancreas --> autodigestion.

Symptomer: 1) Ødematøs: selvlimiterende uden systemiske komplikationer

2) Hemorrhagisk: Alvorlig, progressiv inflammation --> autodigestion, samt vasculær og multisystemisk involvering

Terapi: 1)+2) stop den udløsende årsag + skånekost 2) intensiv terapi nødvendig (IV væske/elektrolyt, minimal enteral ernæring)

Prognose: 1) god 2) reserveret

Front 35

Ulcus ventriculi:

Forekomst, ætiologi, patogenese, symptomer, diagnostik, terapi og prognose

Back 35

Forekomst: oftest hunde.

Ætiologi/Patogenese Stress, medicinsk induceret (NSAID), tumores.

Symptomer: Anoreksi, vomitus (med frisk eller fordøjet blod), Septisk peritonitis (perforerende ulcus).

Diagnostik: Anamnese og klinisk undersøgelse kanafsløre indlysende årsager (medicinsk fx)

Endoskopi (bedst) kan opdageinflammation, fjerne fremmedlegemer og udtage biopsi af tumores som kanforårsage ulcerationen.

Terapi: Behandlingaf primær årsag så sekundært problem forsvinder (ulcerationen) + medicinsk (Omeprazol, Sukralfat).

Diagnose: God

Front 36

Gastrointestinalt fremmedlegeme:

Forekomst, ætiologi, patogenese, symptomer, diagnostik, terapi og prognose

Back 36

Forekomst: Hunde/unge dyr

Ætiologi/patogenes: indtagelse af fremmedlegeme

Symptomer: Vomitus, anorexi

Diagnostik: Anamnese, klinisk undersøgelse

--> røntgen

Terapi: Endoskopi eller kirurgisk fjernelse.

Hvis fremmedlegemet er lille: lade det passere igennem GI eller initiere opkast.

Prognose: God, hvis der ikke er sket nogen perforation.

Front 37

Ventrikeldilatation --> GDV (Gastric Dilation Volvolus)/Torsion

Forekomst, ætiologi, patogenese, symptomer, diagnostik, terapi og prognose

Back 37

Forekomst: Hunde

Ætiologi: Ukendt

Patogenese: gasudvidelse af ventriklen (fx pga. bakterielfermentering af kulhydrater)

--> Mavesækken kan forblive i position (dilatation) --> Mavesækken kan dreje (GDV)

--> til- og afløb fra ventriklen obstrueres

--> nekrose grundet nedsat perfusion --> shock, DIC

Symptomer: Vomitus, abdominal udspiling/smerte, nedstemthed

Diagnostik: Anamnese, klinisk undersøgelse, røntgen

Terapi:

*Væskebehandling, Shock behandling

*Gastrisk dekomprimering ved dilatation;orogastisk tube – mavesækken tømmes for gas.

*Gastropexiudføres via. laparatomi ved torsion for at repositionere ventriklen samt vurdere/fjerne nekrotiske områder.

Prognose: God, hvis tilstanden opdages tidligt

Front 38

Intussusception:

Forekomst, ætiologi, patogenese, symptomer, diagnostik, terapi og prognose

Back 38

Forekomst: alle

Ætiologi: Infektioner, anatomiske faktorer, ændret motilitet

Patogenese: Indkrænging af et tarmafnist (intussusceptum) ind i ettilstødende tarmafsnit (intussuscipiens) – det kan ske i hele tarmen men mestalmindeligt forekommende = ileocolicintussusceptions (ileum trænger ind i colon)

Symptomer: Abdominal smerte

Diagnostik: Nativ røntgen, kontrast røntgen , ultralyd, colonoskopi

Terapi: Kirurgisk (tarmresektion)

Prognose: God, hvis peritonotis/recidiv undgås.