Det Formueorienterede Regnskabsparadigme

Front 1

Deduktiv eller induktiv grundlag?

Back 1

Deduktivt grundlag: Tager udgangspunkt i mikroøkonomisk teoris indkomst- ogkapitalbegreber.

Front 2

Essensen af en virksomhed som regnskabsentitet?

Back 2

"Ifølge det formueorienterede regnskabsparadigme er essensen i en virksomhed: økonomiske ressourcer (1), fordringer (2) i disse ressourcer, samt transaktioner og begivenheder, som ændrer dem (3)"

(1): Skaber økonomiske fordele i fremtiden (pengestrømme), hvilket er def. på et aktiv, som repræsenteres i balancen.

(2): Er gæld anvendt til finansiering af ressourcerne (aktiverne), dvs. forpligtelser og egenkapital i balancens passiv-side.

(3): Findes i resultatopgørelsen, der viser kilderne til ændringer i aktiver og passiver.

Front 3

"Virksomhedssyn"?

Back 3

Virksomheden ses som et "væksthus for aktiver". Virksomheden måles på dens evne til at skabe vækst i den (netto-) aktiver for ejerne
- modsat det præstationsorienterede paradigme, der målte virksomhedens evne til at optimere indtjeningsevnen.

Front 4

Totalindkomstbegrebet?

Back 4

Ved totalindkomst forstås ændringen i en virksomheds egenkapital i løbet af en regnskabsperiode som følge af begivenheder og forhold, der ikke stammer fra transaktioner med ejerne (value generating ability)

Overskud (totalindkomst) = egenkapital ultimo - egenkapital primo

Front 5

Fordele ved totalindkomstbegrebet?

Back 5

1) Enkelte årsresultater bør når de ligges sammen over tid svare til selskabets totale nettoindkomst

2) Svære at manipulere (ingen dirty surplus)

3) Lettere at forbedre og forstå

4) Rådataargumentet ift. brugeres egne proformaregnskaber

Front 6

To kilder til værditilvækst i nettoaktiver / egenkapital:

Back 6

1) Transformationsprocessen
(produktion og salg)

2) Beholdningsgevinser/-tab fra ændringer i kapitalværdierne

Front 7

Resultatopgørelsens rolle?

Back 7

Degraderet til en specifikation af alle værdiændringer, som har været i nettoaktiverne i løbet af året.

Afbildning af transaktioner og begivenheder med betydning for aktiver og egenkapital og forpligtelser.

Front 8

Regnskabsreguleringens afvigelse fra totalindkomstbegrebet?

Back 8

Nogle transaktioner og begivenheder rammer aldring resultatopgørelsen - men direkte på egenkapitalen med ÅRL og IRFS.

Dagsværdiregulering af anlægsaktiver (opskrivning på bygninger), der ikke er realiserede må ikke indregnes i resultatopgørelsen (pga. indtjeningsevnen)

Front 9

Definition af indtægter under det formueorienterede?

Back 9

Indgåendemonetær værdistrøm til dagsværdi, som fører til stigning i værdien af nettoaktiver

Front 10

Definition af omkostninger under det formueorienterede?

Back 10

Udgående monetær værdistrøm til dagsværdi som fører til fald i værdien af nettoaktiver

Front 11

Fischers indkomstbegreb?

Back 11

Indkomst = nytte: Indkomst er den behovstilfredsstillelse af forbrug, som opnås i en periode målt ved de samlede forbrugsudgifter eller allerhelst ved nyttværdi af forbrug.

Tager ikke hensyn til kapitalbevægelser og opsparing!

Front 12

Hicks' indkomstbegreb?

Back 12

Videreudvikling af Fischers indkomstbegreb:

Indkomst: maksimal forbrugsmulighed uden at blive stillet dårligere (primo/ultimo)

Hicks' foreslår kapitalværdi som måleattribut:

Egenkapital ultimo (KV) - egenkapital primo (KV) = økonomisk indkomst

Bygger på Hicks' idealindkomstmodel, hvor kapitalen (aktiverne) er "frugttræet" og overskuddet (totalindkomsten) er "høsten".

KAPITALVEDLIGEHOLSE: Først når de fremtidige forbrugsmuligheder er sikret ultimo på samme niveau som primo, kan man tale om indkomst!

Front 13

Måleatributter ift. kapitalvedligeholdesesbegrebet?

Back 13

1) Historiske (faste) inputpriser (kostpriser)

2) Købekraftjusteret kostpris
3) Genanskaffelsesværdi

4) Salgspris

5) Kapitalværdi

Front 14

Forudsætninger for det formueorienterede paradigme?

Back 14

Det perfekte/komplette marked og fuldkommen viden:

1) Rationelle og nyttemaksimerende investorer

2) Intet overnormalt afkast

3) Findes ikke interaktion/friktion mellem aktiverne

Markedseffektivitet er central (som for matching i den præstationsbaserede teori) ¨

Konsekvens af perfekt marked:

Kostpris = anskaffelsessummen, der er lig markedsprisen;

Genanskaffelsesværdi = markedspris ved køb af et tilsvarende aktiv;

Salgsværdi = markedspris ved salg af aktivet

Front 15

Den perfekte balance?

Back 15

Med perfekte og komplette markeder:

Bogført værdi = kapitalværdi = markedsværdi

Denperfekte balance måler virksomhedens værdi på aktiemarkedet. Investorerne harikke behov for resultatopgørelse og pengestrømsopgørelsemed henblik på regnskabsanalyse ogværdiansættelse.

’Objektive’ markedsværdier kan erstatte ’subjektive' kapitalværdier som måleatributter!

Front 16

Virkning af imperfekte og inkomplette markeder?

Back 16

Hicks' teoretiske indkomstmodel fungerer ikke i praksis (selvom tilnærmelse)

Kapitalværdi ikke lig markedsværdi ikke lig genanskaffelsesværdi ikke lig salgsværdi

- Disse imperfektioner skaber heterogene forventningersamt forskelle i udnyttelse af driftsaktiver

Front 17

Virkningerne af imperfekte og inkomplette markeder (dvs. usikkerhed) i forbindelse med aktiemarkedet?

Back 17

Investorernessubjektiveskøn over kapitalværdien af virksomhedens kapitalværdi (investorspecifik måling)omdannes til ’objektive’skøn over kapitalværdien på et effektivt marked på grundlag af konsensusblandtmarkedsdeltagerne (markedsmåling).

Front 18

Virkningerne af imperfekte og inkomplette markeder (dvs. usikkerhed) i forbindelse med virksomheden?

Back 18

Markedsmåling ibalancen i form af markedspriser er den foretrukne måleattribut. Dette stillerimidlertid store krav til effektiviteten på de markeder (reale og finansielle),hvor de pågældende aktiver/forpligtelser handles.

- Detteer normalt opfyldt for finansielle aktiver/forpligtelser, men typisk ikke fordriftsaktiver.

Dette leder i praksis til en ’mixed-attribute-model’,dvs.anvendelse af en række forskellige måleattributter f.eks. kostpris, salgsværdi,genanskaffelsesværdi og kapitalværdi til måling af de enkelte driftsaktiver.

Front 19

Faktorer der skaber forskel mellem kursværdi og bogført værdi (indregningskriterier)?

Back 19

1) Aktiemarkedet er altid foran årsregnskabet ift. fremtidige begivenheder, hvorfor kursværdi ofte højere end bogført værdi

Regnskabspraksis >< aktiemarkedet: Forskel mellem kursværdi/aktieafkast og bogført værdi/totalindkomst af især to årsager: usynlige aktiver og goodwill

Front 20

Indregning af usynlige aktiver i balacen?

Back 20

En række internt oparbejdede immatrielle anlægsaktiver, der eksisterer på balancedagen, opfylder ikke indregningskriterierne, og må derfor ikke indregnes i balancen (fx medarbejderkompetencer, kundeloyalitet, varemærker, reklame- og markedsføringsaktiviteter, udviklingsprojekter mv.)

Front 21

Intern goodwill i balancen?

Back 21

Internt oparbejdet goodwill må ikke indregnes i årsregnskabet!

Købt goodwill indregnes derimod

Front 22

Faktorer der skaber forskel mellem kursværdi og bogført værdi (måleatributter)?

Back 22

På aktiemarkedet anvendes kapitalværdi (aktier værdiansættels på grundlag af kapitalværdien af den forventede fremtidige pengestrøm ud fra en helhedsvurdering)

Kurs/indre værdi ikke lig 1: Egenkapitalens markedsværdi som hovedregel er forskellig fra den bogførte værdi.

Front 23

Nytteværdi for investorer (informationsperspektivet)?

Back 23

Prognonseopgaven: Regnskabsbruger samtidig fungerer som regnskabsproducent (proformaregnskaber)

Front 24

Nytteværdi for investorer (målingsperspektivet)?

Back 24

Jf. residualindkomstmodellen