Besætnings- Og Sundhedsrådgivning Kvæg

Front 1

Kl. 10.00 ser du et foderbord foran malkekøerne med fuldfoder. Fra kl. 13.00 til næste fodring kl. 17.30 er foderbordet stort set tomt. Du overtaler ejeren til at sikre, at der er foder på foderbordet mindst 23 timer i døgnet. Du skal fortælle ejeren, hvordan din anbefaling påvirker køerne? Et af følgende udsagn er forkert.

a) Andelen af køerne, der er magre, falder

b) Konkurrencen mellem køerne om foderet stiger

c) Foderforbruget stiger

d) Risikoen for negativ energibalance falder

Back 1

b) Konkurrencen mellem køerne om foderet stiger

Front 2

Hvilke grupper af kvæg defineres IKKE som høj-risikogruppe ifølge bekendtgørelsen vedr. sundhedsrådgivning nr. 786 for malkekvæg?

a) nykælver

b) goldkøer

c) køer 100-40 dage før forventet kælvning

d) nyfødte kalve

Back 2

b) goldkøer

Front 3

Hvilken kombination af undersøgelsesmetoder /registreringer er bedst til at vurdere ko-komfort i sengebåse i en besætning?

a) Antal årlige klovbeskæringer og vurdering af gødningsforurening i lejet

b) Antal af dyrlægebehandlede klovlidelser og opmåling af sengebåse

c) Opmåling af sengebåse og vurdering af gødningsforurening i lejet

d) Vurdering af hasetrykninger og køernes ligge- og rejse sig adfærd

Back 3

d) Vurdering af hasetrykninger og køernes ligge- og rejse sig adfærd

Front 4

Hvilken (1) af følgende 4 parametre måles rutinemæssig ved hver malkning i en mælkerobot?

a) CMT

b) Celletalsværdi

c) Mælkeydelse

d) Celletal

Back 4

c) Mælkeydelse

Front 5

Som led i kokomfort vurderingen gennemfører du en båse-komfort-indeks (Cow comfort index, CCI) i en sengebåsestald med madrasser og spaltegulv. Sengebåsenes overflade er dækket med et tyndt lag savsmuld. Der går i alt 75 køer i stalden. En time efter malkning finder du at 43 køer ligger korrekt i sengebåsene og 8 køer står helt eller delvist i sengebåsene.Hvilket udsagn er korrekt?

a) CCI er 0,84

b) CCI er 0,57

c) CCI er 0,19

d) CCI er 0,11

Back 5

a) CCI er 0,84

Front 6

E. coli er sjældent årsag til subklinisk mastitis. Staph. aureus starter oftest som subklinisk mastitisog spredes fra ko til ko under malkningen.På basis af ovenstående skal du vurdere, hvilket af følgende udsagn der er FORKERT

a) Længerevarende høje celletal er typisk ved en høj rate af Staph. aureus

b) Ved yverinfektion med Staph. aureus hos en ko stiger celletallet jævnt over flere uger, indtil der opstår et klinisk tilfælde

c) Pattedypning efter malkning med fx iodophorer er velegnet til at forebygge Staph. aureus mastitis.

d) Længerevarende høje celletal er typisk ved en høj rate af E. coli mastiter

Back 6

d) Længerevarende høje celletal er typisk ved en høj rate af E. coli mastiter

Front 7

Du er lige blevet besætningsdyrlæge i en besætning med OSR modul 2. Besætningen har 150 årskøer i løsdrift med sengebåse og sildeben-malkestald. Ejeren påstår at digital dermatitis (DD) er et problem i besætningen. Hvilke af følgende udsagn er FORKERT?

a) Prævalens af køer med DD kan vurderes under malkningen, såfremt klovene renses med vand

b) Vurdering af antal registrerede DD tilfælde inden for de sidste 12 måneder afspejler den sande forekomst af DD i en besætning, hvor ejeren selv foretager DD-behandlinger med antibiotika.

c) Registreringer fra klovbeskæringen kan anvendes til monitorering af DD, når kriterier for selektion af køer til beskæring samt klovbeskærernes kriterier til behandling og registrering er bekendt.

d) En tilfældig stikprøve af 50 køer til halthedsvurdering i gangarealer er ikke sikkert nok til at udpege køer med digital dermatitis

Back 7

b) Vurdering af antal registrerede DD tilfælde inden for de sidste 12 måneder afspejler den sande forekomst af DD i en besætning, hvor ejeren selv foretager DD-behandlinger med antibiotika.

Front 8

Hvilke af følgende registreringer af sygdomsbehandlinger giver IKKE mening at angive som incidensrate?

a) Tilbageholdt efterbyrd

b) Mastitis

c) Klovbrandbyld

d) Lungebetændelse

Back 8

a) Tilbageholdt efterbyrd

Front 9

Hvilket tal/grupper af tal er nøgletal?

Back 9

Oversigt over mælkeproduktion (ydelseskontrol)

Behandlede sygdomstilfælde

Mælkekvalitet

Dødelighed

Reproduktion

Front 10

Hvem skal have obligatoriske sundhedsrådgivningsaftaler?

Back 10

Den obligatoriske ordning indebærer, at alle større kvægbesætninger skal lave sundhedsrådgivningsaftaler (SRA) med besætningsdyrlægen. Det vil sige besætninger, hvor antallet af kvæg er lig med eller større end 100 voksenkvæg eller 200 ungkvæg. Andre besætninger kan frivilligt tilmelde sig ordningen med samme rettigheder og pligter.

Front 11

Der er 4 typer sundhedsrådgivningsaftaler, hvilket og hvad indeholder de forskellige?

Back 11

Basisaftale- tværfaglig

Den besætningsansvarlige får ikke øgede beføjelser med hensyn til anvendelse af lægemidler i besætningen i forhold til besætninger uden SRA. Basisaftaler er primært indført for at tilgodese behovet for rådgivning om dyrevelfærd og smittebeskyttelse. Denne aftale kan indgås af alle besætninger uanset rådgivningskategori.​

Basisaftale- staldskole

​Den besætningsansvarlige får ikke øgede beføjelser med hensyn til anvendelse af lægemidler i besætningen i forhold til besætninger uden SRA. Basisaftaler er primært indført for at tilgodese behovet for rådgivning om dyrevelfærd og smittebeskyttelse. Denne aftale kan som udgangspunkt kun indgås af besætninger, som er placeret i Almindelig rådgivning.

Tilvalgsmodul- modul 1

Den besætningsansvarlige får øgede beføjelser med hensyn til behandling af handyr samt hundyr, der endnu ikke har kælvet, og for hvilke der er stillet en besætningsdiagnose, samt adgang til efterbehandling af voksent kvæg.

Tilvalgsmodul- modul 2

Den besætningsansvarlige får øgede beføjelser med hensyn til behandling af kvæg, for hvilke der er stillet en besætningsdiagnose.

Større besætninger med kvæg skal som minimum indgå aftale om basismodulet, enten tværfaglig eller staldskole. Derudover kan man vælge tilvalgsmodul 1 eller tilvalgsmodul 2. Landmanden skal altså vælge, hvilken model der passer bedst til besætningen.

Front 12

Hvad omfatter en sundhedsrådgivningsaftale?

Back 12

Sundhedsrådgivningen fra dyrlægen skal baseres på dyrlægens og landmandens observationer, relevante produktionsdata og øvrige relevante data og optegnelser.

Rådgivningen omfatter følgende områder:

Sundhed og produktion – fx medicinforbrug, slagtefund og årsager til høj dødelighed m.m.

Antibiotikaresistens og zoonoser – fx instruktion i medicinanvendelse, bl.a. i relation til nationale handlingsplaner på zoonoseområdet.

Besætningsdiagnoser, behandlingsvejledninger m.m.

Dyrevelfærd, herunder dyrenes adfærdsmæssige behov – fx i forhold til fodring, klima, staldforhold og produktion.

Smittebeskyttelse - mindst én gang årligt skal dyrlægen rådgive om smittebeskyttelse

Front 13

Hvad er en egenkontrol og hvilket formål har den?

(Egenkontrol med dyrevelfærd (BEK nr 1464 af 07/12/2015 ))

Back 13

Egenkontrol skal udarbejdes og udføres således at den gældende lovgivning overholdes og at overholdelsen af lovgivningen kan dokumenteres. Egenkontrolprogrammet skal opdateres løbene, mindst 1 gang om året. Egenkontrollen kan tilsvare branchekoden for den givne brancheorganisation – Branchekoden overholder automatisk gældende lovgivning hvis de er godkendt at fødevarestyrelsen.

Egenkontrol dokumentationen skal opbevares i 3 år og skal være tilgængelig for myndigheder og besætningsdyrlægen

Front 14

Hvilket 9 punkter skal en egenkontrol som minimum indeholde?
(Egenkontrol med dyrevelfærd (BEK nr 1464 af 07/12/2015 ))

Back 14

1)Personalets kvalifikationer

2) Tilsyn

3) Vandingog fodring

4)Opstaldningsforhold, herunder:

a)Lejearealer

b) Gulve

c) Klima

d)Lysforhold

e) Rengøring

f)Vedligeholdelse

g) Kontrolaf mekanisk udstyr

5)Håndtering af dyr, herunder opstaldning af syge, tilskadekomne eller fødendedyr

6) Transportog transportegnethed

7)Aflivning, herunder kontrol af instrumenter mv. til bedøvelse eller aflivning

8) Indgrebsom f.eks. afhorning, kastration, tandslibning og halekupering.

9) Udegåendedyr

Front 15

Hvilket regler/forholdsregler skal overholdes for at landmanden må opbevare og behandle med receptpligtig medicin?

(BEK nr 423 af 17/05/2016 )

Back 15

Der må kunopbevares receptpligtig medicin på det CHR-nummer som medicinen er udleverettil og kun den medicin som der er en skriftlig anvisning til, udleveret afdyrlægen. Ved telefonkonsultation hvor der ordineres medicin, gælderanvisningen fra sidste rådgivningsbesøg. Anvisningerne skal gemmes i 5 år fraudleverings dato. Behandlinger med receptpligtig medicin skal noteres.Denansvarlige for besætningen må kun indgive lægemidler til sine produktionsdyr,hvis vedkommende har gennemgået et kursus der er godkendt af fødevarestyrelsen,og kan dokumentere det.vlig bѰ;b

Front 16

Hvor må landmanden ikke selv foretage injektioner/behandlinger?
(BEK nr 423 af 17/05/2016)

Back 16

Den besætningsansvarlige må ikke foretage injektion i blodårer, ibughulen, i led, i seneskeder og ved rygmarv/rygmarvskanal eller anbringelægemidler i livmoderen (børen). Speciel dispensation kan gives til behandlingaf kælvningsfeber og tilbageholdt efterbyrd, hvis der foreligger enbesætningsdiagnose

Front 17

Under hvilket forudsætninger må dyrlægen udskrive andet end simple pencilliner?

(BEK nr 423 af 17/05/2016 )

Back 17

Når dyrlægen udleverer eller ordinerer andreantibiotika end simple penicilliner til behandling af yverbetændelse ikvægbesætninger, for hvilke der er indgået en aftale om sundhedsrådgivning medtilvalgsmodul 2, skal den ansvarlige for besætningen udtage mælkeprøve tilbakteriologisk undersøgelse og resistensundersøgelse, før behandling indledes.Mælkeprøven skal analyseres af dyrlægen eller et laboratorium med enakkrediteret metode

Front 18

Risikodyr i en malkekvægsbesætning er følgende dyr:

Back 18

Nykælvere (alle køer, der har kælvet indenfor 5-19 dage).

Kalve (født indenfor 5-19 dage før rådgivningsbesøget/statusbesøget).

Køer før goldning (100-40 dage før forventet kælvning).

Det anbefales at alle risikodyr undersøges ved et besætningsbesøg.

Front 19

Hvilket elementer skal et obligatorisk sundhedsrådgivningsbesøg indeholde?

Back 19

Besætningsdyrlægens rådgivning skal mindst omfatte besætningens dyrevelfærd

Herunder:

a) Gennemgang af besætningens aktuelle velfærdstilstand i alle staldafsnit, herunder velfærdstilstanden for evt. udegående kvæg

b) Vurdering af mulige fejl og mangler af betydning for dyrevelfærden i besætningen, herunder fodring, klima, staldforhold og produktion

Besætningsdyrlægen skal forud hvert rådgivningsbesøg udtrække de nøgletal for besætningen, der er relevante for rådgivningen

Front 20

Hvad undersøges hos nykælvere og køer før goldning?

Back 20

Generel vurdering af koens almentilstand

Yver

Skede og bør hos nykælvere

Vurdering af huld

CMT-test fra lakterende køer. CMT-testen kan foretages af den besætningsansvarlige før rådgivningsbesøget.

Front 21

Hvad undersøges hos kalve?

Back 21

Almentilstand

Palpation navleregion

Front 22

Hvilket sygdomme er hyppigst relateret til nykælver perioden?

Back 22

Mastitis

Ketose
Mælkefeber

Børbetændelse

Tilbageholdt efterbyrd

Løbedrejning

Front 23

Huldscores foretages på baggrund af hvilket fremspring/områder på koen?

Back 23

Huldvurdering sker efter HFS (Huldvurdering ved Fysisk kontakt som grundlag for en Skønsmæssig vurdering) metoden og kørene scores fra 1-5 med kvarte points.

Vurderingen foretages på baggrund af fedt laget over følgende 5 punkter på koen.

1. Tværtappene (processus tanversus)

2. Nedre ribben

3. Hoftehjørnet (tuber coxae)

4. Halerodspartiet

5. Lår

Front 24

Hvordan vurderes gødningen?

Back 24

Gødningen scores 1-9, hvor:

9 er vandigdiarre der forsvinder mellem spalterne.

6 laver et bjerg, men med udflydende render.

5 danner et lille bjerg med skarpe render (klæber til rektal handsken). - Normal.

3 laver en flad bakke med udflydende render

1 er tørre briketter (where's the horse?)

Front 25

Hvordan vurderes "rejse sig adfærd"?

Back 25

Vurderes ud fra en skala fra 1-5, hvor 5 er koen der ikke kan rejse sig, og 1 er koen der rejser sig ubesværet i en glidende bevægelse.

3 er koen der rejser sig besværet og med anstrengelse (unormalt eller "hakkene" rejsning)

Front 26

Hvordan vurderes en yver score?

Back 26

Yver scores fra 0-9.

0 er yveret uden kirtel- eller sekretforandringer

4 er yveret med sekretforandringer og tydelig hævelse

5 er yveret uden sekretforandringer men med kirtelsvind og sikre tegn på ydelses reduktion.

9 er yveret med tydelig tegn på induration (bindevævsdannelse) i flere kirtler og en varig ydelsesreduktion på over 50%..

Front 27

Hvordan vurderes CMT score og hvordan angives den?

Back 27

CMT scoren angives som en værdi fra 1-5, som en 4-cifret kode i følgende rækkefølge: HF, VF, HB og VB. Scoren 0 bruges hvis kirtlen er gold.

1 er hvor blandingen af mælk og væske forbliver ensartet, flydende og uden at trække ”skyer”, når pladen vippes frem og tilbage.

2 blandingen bliver let grynet/skyet

3 Blandingen bliver mere slimet og rotere med lidt forsinkelse

5 blandingen er gelagtig og danner en klumb ved omrøring.

Front 28

Hvordan vurderes en has-score?

Back 28

Haserne hos køer vurderes på en skala fra 0-9.

0 har ingen hævelse og et fuldstændigt tæt hårlag

1 hårafslidt på størrelse med en 5 kr.

2 hårafslid på større område, evt. kruste dannelse

3 let hævelse på ydersiden, upåvirket alment

5 let hævelse på indersiden, evt. halt

6-8 stigende halthed

9 større hævelse på indersiden, invalid

Front 29

Hvordan vurderes en bør score?

Back 29

En score på 0-9 angiver graden af børbetændelse.

0 = ingen børbetændelse, jævnt stigende til 9 = store mængder stinkende børflåd. Ved forekomst af abnorm lugt gives mindst graden 5.

Front 30

Hvordan vurderes en skedescore?

Back 30

En score på 0-9 angiver graden af skedebetændelse/læsioner af skedevæggen.

0 = ingen forandringer af skedevæggen jævnt stigende til 9 = voldsom hævelse af skedevæggen og modstand ved passage til cervix

4 evt. revner af vulva

5 mindre hævelse i skedevæggen føles

Front 31

80% af antibiotika forbrug til voksent kvæg bruges til mastitis. Hvordan bidrager malkningen til spredning/disponering for mastitis?

Back 31

1. Spredning af patogener (op til de næste 6-8 køer kan smittes af denne vej)

• S. aureus

• S. agalactiae

2. Patteskader/lidelser

•Overmalkning

• Høj vakuum

• Problemer med pulsationen

3. Impact forces

• Omvendt mælkeflow tilbage mod pattekanalen. Opstår hovedsagelig når forbindelsen mellem pattegummi og pattehud løsnes og pattekoppen falder lidt ned mod pattespidsen. Luft strømmer ind, malkningen stopper på denne kirtel og mælken kan strømme fra denne kop til de øvrige kirtler. Mastitisbakterier kan presses op i pattekanalen.

• Især miljøbakterier, som fx E. coli

4. Overmalkning

• Malkning uden/meget lavt mælkeflow

• Øger risikoen for mastitis og høj celletal

• Medfører skader på patterne

Front 32

Hvilket yverpatogener/læsioner findes der? (udvendigt på yveret)

Back 32

Falske kokopper

- Problemer med udmalkning, uro, mastitis

- Zoonose! ‘milkers nodules’

Herpesmammilitis

- Plaques --> vesicles --> rupture --> thick dark-red scabs

Vorter

Pattetråd

Hyperkeratosis

- Højt vakuum

- Hård opspændt pattegummi

- Tomgangsmalkning/overmalkning

- Kemikalier

Hæmorragi

Yversår (udder cleft dermatitis)

Front 33

Hvad er de hyppigste patogener der forårsager tarminfektioner hos kalve, og hvornår ses de (alder)?

Back 33

E. coli (1 uge)

Salmonella (1 til over 4 uger)

Rota virus (1-4 aftagende incidens)

Corona virus (1-4 hyppigst i 2-4 uger)

Cryptosporidier (1-4 uger)

Coccidier (over 4 uger)

Front 34

Hvad skal man som dyrlæge være særligt opmærksom på i en AMS (automatiske malkesystemer) besætning?

Back 34

Yversundhed

Generel sundhed

Behandlingsstrategier

En god hjælp er alarmlisterne, som landmanden gerne skulle gennemgå og tjekke op på 2 gange i døgnet.

Front 35

I forbindelse med kokomfort, vurderes antal og placeringen af evt. trykninger. På hvilket områder af koen kan der ses trykninger og hvad betyder disse?

Back 35

Stor udgave af billedet findes i forelæsnings slides

Front 36

Hvad er risiko faktorerne for tilbageholdt efterbyrd?

Back 36

Tvillinger

Dystoki

Drægtighedslængde

Fodring

Hypocalcæmi

Abort

Tilbageholdt efterbyd er et problem, da det er en væsentlig risikofaktor for metritis

Front 37

Hvilket væsentlige mastitis bakterier giver anledning til miljøsmittende mastitis?

Back 37

E. coli:Smitter koen fra miljøet. Symptomerne er varierende fra mildtil helt akut. Forebygges ved at holde køerne stående 30 min efter malkning, såbakterien ikke trænger op i de åbne pattekanaler og holde specielt sengebåsene rene.

Koagulase negative staphylococcus (CNS): Samlet betegnelse for andre staphylococcer end S. Aureus. Eren hud kommersal og forebygges derfor ved at undgå at bakterien får adgang tilyveret, specielt under malkning (godt malkeanlæg, handsker).Giver hyppigt subkliniske infektioner med forhøjet celletal.

Trueperella pyogenes:Giver oftest anledning til uhelbredelig mastitis. Den erfølsom for penicillin, men indkapsler sig i store mængder bindevæv. Oftestomdannes hele kirtlen til en byld --> fluestik-mastitis, bakterien spredes med plantagefluen. Kan ved dårlig hygiejnegive anledning til goldko mastitis.

Streptococcus uberis:Smitter fra miljøet (gødning) og hud og slimhinder. Hyppigtet problem i dybstrøelses stalde.

Klebsiella:Giver hyppigt meget akutte og alvorlige infektioner, hviskoen overlever er der stor risiko for at den bliver gold.

Streptococcus dysgalactia:Smitter hovesageligt fra miljøet, kan smittes fra ko til ko.Mindre patogen og kræver derfor en forudgående indgangsport for at give mastitis(sår og skader på pat og yver)

Gær:Kan forekomme men ses sjældent – selvhelbredende ved hyppigeudmalkninger.

Front 38

Hvilket væsentlige mastitis bakterier giver anledning til ko til ko smittende mastitis?

Back 38

Staphylococcus Auresus: Smitter fra ko til ko under malkning.Giver hyppigt anledninger til kroniske infektioner, da den kan leverintracellulært i WBC og i bindevævsknuder --> svær at behandle.Behandlingen af s. aureus består i goldbehandling/udsætningaf de kroniske dyr og hurtigt behandling af nye infektion (akut stigning icelletal)

Streptococcus Agalactia:Smitter via malkning fra ko til ko. Kan giver subkliniskkronisk mastitis eller akut sygdom. Kan behandles med penicillin.