Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
38 Cards in this Set
- Front
- Back
Angiv de vigtigste hovedgrupper af (sygdomsfremkaldende) mikroorganismer |
Parasitter Svampe Bakterier Virus |
|
Angive forskelle mellem pro- og eukaryote celler |
Prokaryoter: ingen kernemembran, enkelt kromosom, ingen organeller i cytoplasma, cellevæg har stift lag af peptidoglycan, cytoplasmamembran sekretion af enzymer + DNA syntese, m. m. Eukaryoter: kernemembran, flere kromosomer, mitochondrier og kloroplaster i cytoplasma, ingen peptidoglycan i cellevæg, cytoplasmamembran er semipermeabelt lag og har ingen funktioner som hos prokaryoter, m.m. |
|
Definer begrebet 'patogen' |
En mikroorganisme som kan give anledning til sygdomme |
|
Redegør for begrebet 'virulens' |
Den sygdomsfremkaldende evne af en given mikroorganisme |
|
Angiv de overordnede virulensfaktorer |
Mikroorganismernes egenskaber, der er årsag til mikroorganismernes sygdomsfremkaldende evner f.eks. kapseldannelse, toksinproduktion eller evne til at fasthæfte til celleoverflader |
|
Angiv hvad der forstås ved opportunistiske mikroorganismer |
Opportunistiske patogene mikroorganismer fremkalder typisk kun sygdom hos immunkompromitterede patienter - de benytter sig af lejligheden(opportunisme) |
|
Angiv hvad der forstås ved inkubationstid |
Perioden fra når smitte finder sted til symptomer viser sig |
|
Redegør for bakteriecellens principielle opbygning, størrelsesforhold og struktur |
Størrelse: Størrelse: 0,1-10 µm (mest almindelig 1 µm) Genetisk opbygning: Uden cellekerne, genetisk materiale ligger derfor frit i cytoplasmaet som ringformede DNA Cytoplasmamembran: Uden om cytoplasma er en tynd semipermeabel membran bestående af dobbelt lipidelag og proteiner Cellevæggen: Uden om cytoplasmamembranen er en tyk og ueftergivelig cellevæg som beskytter cellen. Flageller: Mange bakterier har flageller til transport Sporer: Nogle bakterier danner sporer i cellen, der indeholder genom. Disse er svært modstandsdygtige og kan bl.a. tåle kogning. Pili: Hårlignende udvækster på overfladen, der gør det nemmere for bakterien at hæfte sig på værtsorganismens celler. Toksiner: Giftstoffer, der udskilles af bakterierne som er i stand til at skade værtsorganismen lokalt eller universelt. |
|
Beskriv inddelingen af bakterier ud fra morfologi |
Kokker: kuglerunde eller ovale - lejres som diplokokker(to og to), streptokokker(i lange kæder), stafylokokker(i drueklaser) Stave: cylinderformede med afrundede, flade eller spidse ender Skrueformede: kan enten være stive eller bøjelige |
|
Beskriv inddelingen af bakterier ud fra Gram-farvbarhed |
Gram-positive bakterier: farves lilla ved farvning med krystalviolet og forbliver lilla efter affarvning med alkohol Gram-negative bakterier: affarves med alkohol og farves røde ved efterfarvning med rødt farvestof |
|
Hvad er forskellen på Gram-positive og Gram-negative bakterier? |
Cellevæggen - Gram-positive bakterier har tykt peptidoglycanlag og binder den lilla farve Gram-negative bakterier har tyndt peptidoglycanlag og holder ikke på farven |
|
Beskriv bakteriers formering |
Ukønnet formering ved simpel tværdeling: DNA-streng åbner sig og nye nukleotider lejrer sig på de to enkeltstrengede kæder -> der dannes to nye dobbeltstrengede kæder identisk med den oprindelige -> de trækker sig fra hinanden til hver ende af bakterien -> der dannes skillevæg, og de to søstercellers cytoplasma adskilles Rekombination: Bakteriers evne til at udveksle genetisk arvemateriale med hinanden, dette kan ske på 3 måder: 1. Transformation, hvor bakterien optager fritliggende genetisk materiale f.eks. fra døde Bakterieceller 2. Transduktion, hvor såkaldte bakteriofager angriber andre bakterier og overfører stykker af den angrebne bakterie til andre bakterier 3. Konjugation, hvor en rørformet forbindelse mellem to bakterier overfører stykker af et genom |
|
Beskriv bakteriens vækst |
De fleste bakterier kan deles efter ca. 20 minutters levetid. Faser i væksten: - lagfase, hvis bakterier har været udsat for ugunstige forhold tager det længere tid. - logfase, bakterier fordobler deres antal pr. tidsenhed - Stationære fase, der er mangel på næring, mængden af bakterier er konstant. - Nedgangsfasen, fald i bakterieantal |
|
Definer et virus |
Partikel bestående af nukleinsyre - enten RNA eller DNA - samt beskyttende skal af protein. Trænger ind i en celle og anvender dennes enzymer m.v. til syntese af eget arvemateriale |
|
Redegør for virus principielle opbygning, størrelsesforhold og struktur |
- Består af enten DNA eller RNA i enten streng eller ringform - Størrelsen er ca. 30-300nm - Uden om genomet er et kapsid (hylster af protein), som har en stiv struktur og er i stand til at modstå barske ydre betingelser. - Formen af kapsidet kan f.eks. være kugler, cylindre, prismer eller kasser - Nogle vira er omgivet af en kappe, der minder om en cellemembran. |
|
Beskrive inddeling af virus |
Hovedformer: virus klassificeres på baggrund af: - Genetisk materiale: enkelt- eller dobbeltstrenget DNA eller RNA - Struktur af kapsidet - Hvor vidt at der er en kappe, virus med kappe skal være i en vanddig opløsning og dræbes lettere med sæbe, udtørring mm. - Replikationssted og område: cytoplasma eller kernen? |
|
Redegør for formering af viruspartikler |
Binding til cellen: virus' overfladereceptorer binder til receptorer på værtsorganismens celler Internalisering: For virus med kappe smelter kappen sammen med cellemembran og viruskapsid med indhold frigives til cytoplasma. Nøgne virus protein og nukleinsyre frigives til cytoplasma ved receptorinteraktion. Syntese af nukleinsyre og virusprotein: virus udnytter værtscellens organeller til at syntetisere ny virusnukleinsyre og kapsid. De nydannede kapsidbestanddele samles omkring virus genomet og der er hermed dannet ny viruspartikel Frigørelse: Den nye viruspartikel trænger nu ud gennem cellemembranen, hvis det er en kappebærende virus, deriveres kappen af cellemembranen. |
|
Beskriv inddeling af parasitter |
Protozoer(encellede): - Amøber: kan i et vidst stadie af deres livscyklus bevæge sig ved at udsende forlængelser fra deres overflade - Flagellater: Bevæger sig vha. flageller - Sporozoer: har både kønnet og ukønnet formering Metazoer(flercellede): - Orme: Bændelorme, rundorme, ikter - Leddyr: Insekter som lus og lopper, flåter og mider. |
|
Beskriv inddeling af svampe |
Gærsvampe: Runde/ovale, encellede Skimmelsvampe: Flercellede, giver infektion i hud og negle Dimorfe svampe: kan vokse både som skimmel og gær |
|
Angiv de vigtigste infektioner forårsaget af svampe |
Candida (gærsvamp), dermatofyt (skimmelsvamp) og aspergillus (skimmelsvamp) |
|
Hvad forstås der ved en biofilm? |
Aggregater af mikroorganismer (primært bakterier), bestående af en ekstracellulær matrix af polysakkarider, protein og DNA som beskytter dem. |
|
Redegør for de typer af infektioner hvor biofilmdannelse spiller en vigtig rolle |
Biofilm giver anledning til problematiske infektioner i forbindelse med katetre og implantater og er årsag til infektioner i lungeveje, urinveje, kroniske sår, knogler, tænder mm. |
|
Redegør for hvad der forstås ved biofilm-relateret tolerance overfor immunsystem og biocider |
Mikroorganismer med biofilm kan ikke elimineres af antibiotika og immunforsvar. |
|
Hvad forstås der ved vaccination? |
Fremprovokeret antigenspecifik immunitet ved udsættelse for svækkede eller døde mikroorganismer. |
|
Beskriv de almindeligt anvendte former for vaccine |
1.Levende virulenssvækkede vacciner: Virulensen skal svækkes meget før sådanne vacciner kan tages i brug, til gengæld behøver man kun at vaccinere én gang. 2. Vacciner bestående af dræbte mikroorganismer: Nødvendigt med flere vaccinationer 3. anotoksiner (afgiftede toksiner): nødvendigt med flere vaccinationer 4. Renfremstillede overfladeantigener: Meget effektivt og med få bivirkninger, fremstillet i et laboratorium. |
|
Redegør for antibiotikas virkningsmekanismer |
Antimikrobielle midler som fremstilles af mikroorganismer med henblik på at skade andre mikroorganismer, uden at skade værtsorganismen. Virkningsspektrum: Hvert antibiotikum virker overfor forskellige bakterier, nogle for mange, nogle for få. Selektiv toxicitet: da antibiotika virker på stofskifteprocesser/strukturer, der ikke findes i mennesker, er det ikke skadende for os. Der er fire virkningsmekanismer for antibiotika: - Hæmning af cellevægsdannelse, væggen bliver tyndere og tyndere mens cellen vokser indtil de brister. Penicillin: virker primært på gram-positive bakterier ved at hæmme cellevægsdannelsen. - Ødelæggelse af cytoplasmamembranens funktion: øget permeabilitet får bakteriens indhold til at flyde ud, dermed går bakterien til grunde - Hæmning af bakteriens proteinsyntese: f.eks. ved at binde sig til bakteriens ribosomer, så genetisk kode aflæses forkert. - Hæmning af bakteriens nukleinsyresyntese: f.eks. ved at hæmme bakteriens folinsyresyntese |
|
Redegør for resistensudvikling over for antibiotika |
Resistemsudvikling kan opstå ved mutation eller overførdsel af genetisk materiale. |
|
Angiv de vigtigste smittekilder for mennesker |
- Inficeret person eller dyr - Klinisk syg (udskiller infektionen gennem sekreter) - Rask smittebærer - Inficerede fødevarer - Mikroorganismer i omgivelserne |
|
Angiv de vigtigste smitteveje |
- Kontaktinfektion: enten direkte (hud, slimhinder mm.) eller indirekte (spiseredskaber, tredjeperson mm.) - Inhalationsinfektion: dråbe eller støvinfektion - Alimentærinfektion: gennem fordøjelseskanalen - Insektbåren - Inokulationsinfektion: gennem læsioner (f.eks. kanyle) - Vertikal infektion: fra mor til barn |
|
Beskriv og definér sterilisation og desinfektion |
Sterilisation: Definitionen af sterilisation er drab/fjernelse af alle mikroorganismer på et objekt. Dette kan ske ved: - Autoklavering (behandling med vanddamp) - Tørsterilisering (I ovn med luftcirkulation) - Gassterilisering - Strålesterilisation (ved ioniserende stråling) - Sterilfiltrering (filtrering af luft) Desinfektion: Definitionen af desinfektion er en reduktion af sygdomsfremkaldende mikroorganismer til en sådan grad, at de ikke længere udgør nogen risiko. Dette kan ske: - Fysisk (varme, kogende vand) - Kemisk (alkohol, jod mm.) |
|
Redegør for sygdomsforløb, smittevej og profylakse for mycobacterium tuberculosis |
Den hyppigste sygdom foresaget af mycobacterium tuberculosis er lungetuberkulose. Sygdomsforløb: Infektionen slår sig først ned i lymfeknuder og andre organsystemer, hvor den vokser i alveoler. Efter at have ligget latent længe, går den i udbrud ved forringet immunforsvar f.eks. hos ældre eller HIV-positive. Smitteveje: Dråbeinfektion, dråberne skal nå alveolerne for at smitte. Kræver som regel større doser e.l. længerevarende kontakt med smittebæreren. Profylakse: Vaccination. |
|
Redegør for sygdomsforløb, smittevej og profylakse for streptococcus pneumoniae |
Streptococcus pneumoniae foresager lungebetændelse.
Sygdomsforløb: Akut inflammation i lungevævet - kombination af akutte symptomer på luftvejsinfektion (hoste, feber, dyspnø) Smitteveje: Fra person til person ved hosten eller direkte kontakt. Profylakse: Vaccine. |
|
Redegør for sygdoms frløb, smittevej og profylakse for influenzavirus |
Sygdomsforløb: Efter smitte invaderer virussen luftvejsepithelet. I svære tilfælde er lungerne involveret. Smitteveje: Dråbeinfektion Profylakse: Vaccine til personer med svækket immunforsvar samt sundhedsprofessionelle. Dog ikke særlig effektiv (varer 1 år) |
|
Definér zoonotiske infektioner |
Infektioner der spredes blandt dyr, og som af og til også involverer mennesker. Smitte fra menneske til menneske er meget sjældent. |
|
Redegør for sygdomsforløb, smittevej og profylakse for salmonella |
Sygdomsforløb: maveinfektion -> inflammation af tarm, diarré og opkast. Smitteveje: Førevarer og vandbåren Profylakse: Ingen vaccine. Forebyggelse i jord-til-bord-kæden |
|
Redegør for sygdomsforløb, smittevej og profylakse for campylobactor |
Sygdomsforløb: maveinfektion -> inflammation og diarré Smitteveje: findes i dyrearter, specielt fjerkræ og vand. Smitter gennem kød og grønt. Profylakse: Ingen vaccine. Forebyggelse i jord-til-bord-kæden |
|
Redegør for sygdomsforløb, smittevej og profylakse for E. Coli |
Sygdomsforløb: Forekommer normalt i tarmsystem hos både mennesker og dyr. Visse grupper foresager infektion. Kan deles op i tarminficerende og inficerende uden for tarmen. Forårsager urinvejsinfektioner og blodforgiftning. Smitteveje: person-til-person, drikke- og badevand, fødevarer fourenet med afføring Profylakse: Ingen vaccine. Hygiejne. |
|
Redegør for sygdomsforløb, smittevej og profylakse for yersinia |
Sygdomsforløb: maveinfektion -> inflammation og diarré. Smitteveje: Svinekød primært Profylakse: Ingen vaccine. Spis varm mad. Hygiejne. |