Somatiske Lidelser

Front 1

Hvorfor er søvn vigtigt

Back 1

- Vigtigt funktion i forhold til hjernens udvikling, idet deneuro-adfærdsmæssige systemer (som centralnervesystemet og det prefrontalecortex) har ”brug for en pause” i form af en midlertidig afbrydelse fra deandre systemer.

- Personermed massive søvnproblemer vil desuden udvise mindre eksekutiv kontrol, hvilketsommetider bliver forvekslet med ADHD.

- Relationen mellem søvnproblemer og psykiske lidelser er bidirektionel.

Front 2

Sleep-Wake disorders

Back 2

Skyldesofte en anormalitet i kroppens evne til at regulere søvn/vågen-mekanismerne.

Front 3

Dyssomnias' kendetegn

Back 3

- Problemer med at påbegynde eller forblive i søvnen, hvilket forstyrrersøvnprocessen.

- Disse forstyrrelser af mængden, timingen og kvaliteten af søvnen eralmindelige på givne udviklingsniveauer og vil oftest regulere sig selv igen.

- Der findes fem typer

Front 4

Insomnia

Back 4

- Problemermed at indlede eller opretholde søvn.

- Søvn, der ikke genopretterenerginiveauet.

- En given stressfaktor kan medføre episodisk insomnia.

- Symptomer mindst tre nætter om ugen over tre måneder for at fåstillet diagnosen.

- En række kognitive faktorer spiller ind i forhold til atopretholde insomnia, f.eks. at man i løbet af dagen bekymrer sig om, om man kanfalde i søvn senere - hypervigilent

- Ligeledes kan ens”søvnmiljø” blive negativt betinget.

Prævalens: 9% mænd, 13% kvinder

- 25-50% af 1-3 årige

Front 5

Hypersomnolence Disorder

Back 5

- Karakteriseretved en overdrevet søvnighed eller en lav kvalitet af vågenhed.

- Almindeligt ved yngre børn

Front 6

Narcolepsy

Back 6

- Ubetvingelig søvnanfald, der ofte varer 10-20 minutter.

- De fleste patienter oplever ligeledes cataplexy, som er episoder med pludselig tab af muskelkontrol, mens man stadig er ved bevidsthed.

- Sleep paralysis: et kort øjeblik kan man ikke tale eller bevæge sig.

- De fleste patienter har et lavt niveeauaf neurotransmitterne hypocretin og histamin, som begge fremmer årvågenhed.

- >1% af børn og unge

Front 7

Åndedrætsrelaterede søvnlidelser

Back 7

- Man vågner, fordi man ikke kan trække vejret -> insonia og ekstrem træthed.

- Kan f.eks. skyldes hævede mandler eller astma

- Søvnapnø, søvnrelateret hypoventilation, Obstructive sleep apnea hypopnea syndrome

- 1-2% af børn

Front 8

Søvnapnø ( central sleep apnea):

Back 8

- Ens respirationsaktivitet standser fuldstændig i korte perioder, fordi hjernen ikke sender signaler til respirationssystemet om at trække vejret.

- Der kan være forskellige årsager.

Front 9

Søvnrelateret hypoventilation:

Back 9

Episoder med sænket vejrtrækning associeret med et højt carbondioxid niveau (ofte i forbindelse med lungesygdomme)

Front 10

Obstructive sleep apnea hypopnea syndrome

Back 10

- Episoder med en anormal og overfladisk vejrtrækning eller et lavtrespirationsniveau.

- Man snorker eller stopper kortvarigt med at trække vejretfor derefter at gispe efter luft. - Forekommer når ens luftvej er forsnævreteller ødelagt (f.eks. af en infektion)

Front 11

Circadian Rhytm Sleep-Wake Disoder

Back 11

- Cirkadiske rytmer er biologiske rytmer, der er styret af hjernemekanismer og som bevirker, at man følger de normale lysmønstre i løbet af et døgn.

- Svært at ændre.

- 7% af unge mennesker (unknown)

- Evt melatonin indskud, som behandling - sjældent

Front 12

Typer af Circadian Rhytm Sleep-Wake Disoder·

Back 12

- DelayedSleep Phase: et vedvarende mønster af en forsinket søvnindledning,opvågninger og en manglende evne til at falde i søvn eller vågne tidligere,hvis man ønsker det.

- Advancedsleep phase type: et vedvarende mønster af søvnindledninger og opvågninger, derer to timer (eller mere) tidligere end ønsket. · - Irregularsleep-wake type: har en desorganiseret søvnrytme.

- Non-24-hoursleep-wake type: har en søvnrytme, der ikke er under indflydelse af daglysetscyklus, ses f.eks. hos blinde mennesker.

- Shiftwork type: er forårsaget af arbejde på skæve tidspunkter af døgnet.

Front 13

Parasomnias

Back 13

- Adfærdsmæssige eller psykologiske hændelser(fysiologisk eller kognitiv arousal) forstyrrer den igangværende søvn.

- Tilbagevendende episoder, hvor man ikke kan vækkes af søvnen, idet elementer af årvågenhed og NREM-søvn ”blandes sammen”.

- Børn vokser oftest fra disse.

- Tre typer:

1. Sleepterror disorder: intens og pludselig skræk og tegn på autonomisk arousal. Skeri NREM-søvnen, hvorfor personen ikke let kan blive vækket eller beroliget. Sesoftest hos børn.· 2. Sleepwalkingdisorder: sker i NREM-søvnen, så personen ”handler ikke” på en drøm.Søvngængeren kan respondere på spørgsmål, men ikke opretholde en samtale. Sesoftest hos børn. Behandles sommetider med antidepressiv medicin 3. Confusionalarousals: episoder af ukomplet opvågnen under NREM-søvnen, der ikke involvererhverken søvnterror eller at gå i søvne. Sker relativt ofte hos voksne.

Front 14

Enuresis

Back 14

-Ufrivillig vandafladning om dagen (diurnal), natten (nocturnal) eller begge steder.

- 2 gange ugentligt i 3 måneder.

- 7 millioner børn i USA og Canada

- Skel mellem primær (aldrig etableret blærekontrol) og sekundær (har nyligt etableret kontrol, men får tilbagefald).

- Hormonel ubalance: Kan skyldes en deficit i antidiuretic hormone (ADH) - urinen indeholder mindre vand og har derfor en mindre volumen.

- Psykologiske interventioner: operant betingning og klassisk betingning (urin-alarm).

Front 15

Encopresis

Back 15

- At skide upassende stede.

- Mindsten gang om måneden i mindst tre måneder.

- Barnet skal være over 4 år.

- Barnetskal lære at genkende de muskulære og nervemæssige signaler og reagere pådisse, der ikke må undertrykkes.

Front 16

Kronisk lidelse

Back 16

- Den har en varighed på mere end tre måneder i løbet et åreller som medfører en kontinuerlig hospitalsindlæggelse i mere end en måned.

- 10-20% af unge under 18 år.

Front 17

Somatic symptom and related disorders

Back 17

- Engruppe af relaterede problemer, der involverer (smertefulde) somatiskesymptomer og resulterer i signifikant funktionsforstyrrelse. Disse er ofteakkompagneret af excessive tanker, følelser og angst.

- Fokus er på, hvorledes barnet forelægger og fortolker sine symptomer, fremforsymptomerne i sig selv.

Front 18

Morbidity

Back 18

- Refererer til de forskellige fysiske ogfunktionelle konsekvenser og begrænsninger, der følger med en lidelse.

- En øgetmorbiditet betyder, at barnet er blevet bedre til at cope med/adaptere til de socialeog fysiske udfordringer, der ledsager sygdommen.

Front 19

Psychological factors affecting other medical conditions

Back 19

- Psykologiskefaktorer, som f.eks. depression, påvirker de fysiske omstændigheder ellerbehandlingen.

- Ofte er det de helbredsmæssige omstændigheder og begrænsningerne herved, der har en effekt påpsyken (adjustment disorder)

Front 20

Autoimmum

Back 20

Kroppen er selvdestruktiv, idet kroppens immunforsvar angriber sine egne celler.

Front 21

Adhærens (compliance)

Back 21

- En patients efterlevelse af de anbefalinger vedr. medicinindtagelse, diæt el. livsstilsændringer som et foreskrevet behandlingsforløb indebærer.

- Man skelner mellem ”tilsigtet nonadhærens”, hvor man bevidst fravælger at følge anbefalingerne til fordel for mere socialt accepterede handlinger og ”utilsigtet nonadhærens”, fordi man enten ikke har forstået behandlingsplanen, eller fordi man glemmer det.

Front 22

Komorbiditet ved funktionelle lidelser

Back 22

Ældre børn: angst og depression

Førskolebørn: adfærdsproblemer

Front 23

Søvnstadier

Back 23

- Derer fem søvnstadier – fire med forskellig søvndybde NREM og et REM-stadie (rapideye movement).

- Jo ældre man bliver, des mindre tid befinder man sig iREM-stadiet (fra omkring 50% à 25 % à 18%).

- Drømmer forekommer på REM-stadiet.

Front 24

Rapid Eye Movement Sleep Behavior Disorder

Back 24

- Gentagneepisoder med stigende arousal (under REM-søvnen)

- Associeret med vokaliseringeller kompleks motorisk handlen -> ”acting out a dream”.

- Denne handlen kanofte være farlig eller voldelig, hvorfor disse patienter kan være til stor farefor sig selv og andre.

- Enstørre procentdel af disse patienter udvikler neurodegenerative (når der skeren gradvis og langsom nedbrydning af hjernen og dens funktioner) sygdomme somf.eks. Parkison’s.

- Disse patienter har desuden en anormal dopaminfunktioneringi hjernen.

- Komorbidmed andre søvnforstyrrelser.

Front 25

RestlessLegs Syndrome·

Back 25

- Følelsen af, at ens ben klør, svier etc. i en sådan grad, at man holdes vågen - ”an urge to move”. · - Patienter med dette syndrom har ofte også en depressions- eller angstdiagnose.