M2 Anafys Respirationssystemet

Front 1

Alveole

Back 1

Starter hvor de respiratoriske bronkioler udmunder.

Front 2

Alveolemakrofag

Back 2

Leukocytter der fagocyterer partikler, som er kommet helt ned i avolerne.

Front 3

Alveoleventilation

Back 3

Udgør ca. 70% af det respiratoriske minutvolumen

Front 4

Astma

Back 4

Lungesygdom karakteriseret ved øget modstand i lungerne. Lungefunktionen er ofte reversibel.

Front 5

Bronkialarterie

Back 5

Blodkar, der forsyner lungen med iltet blod.

Front 6

Bronkie

Back 6

Forbinder luftrøret med alveolerne. Det er dog kun bruskfrie forgreninger af disse der er i direkte kontakt med alveolerne.

Front 7

Centrale kemoreceptorer

Back 7

Måler pH i cerebrospinalvæsken, og derved indirekte PaCO2. Findes i den forlængede marv.

Front 8

Costa

Back 8

Ribben

Front 9

Diaphragma

Back 9

Tynd, kuppelformet muskelplade. Hovedansvarlig for inspirationen

Front 10

Ekspiratorisk reservevolumen

Back 10

Ved maksimal brug af ekspirationsmusklerne er det muligt at presse ydeligere ca. 1500ml af denne luft ud.

Front 11

Emfysem

Back 11

Lungelidelser, som forårsager forsnævring af luftvejene. Der er især udåndingen der vanskeliggøres. De elastiske fibre omkring aveolerne ødelægges.

Front 12

FEV1 (forceret eksiratorisk volumen efter et sekund)

Back 12

Den del af vitalkapaciteten, som udåndes i løbet af første sekund, ved en forceret ekspiration.

Front 13

Giver øget ventilation

Back 13

Øget aktivitet i respirationscenter, giver…?

Front 14

Inspiratorisk reservevolumen

Back 14

Ved maksimal indånding kan dette volumen forøges til 3000 ml.

Front 15

Kronisk obstruktiv lungesygdom

Back 15

Sygdom med øget luftmodstand og kronisk bronkitis.

Front 16

Kulsyreanhydrase

Back 16

Enzym som indgår i omdannelsen af CO2 til HCO3-

Front 17

Lungearterie

Back 17

Hovedblodkar der afgår fra højre ventrikel.

Front 18

Lungerod/lungehilus

Back 18

Her indtræder hovedbronkien, lungearterie, lungevene, lymfekar og nerver i lungen.

Front 19

Lungesegment

Back 19

Et område af lungen, som forsynes af en hovedgren fra hovedbronchus og en tilsvarende gren fra lunge arterien.

Front 20

Lungevene

Back 20

Hovedblodkar der transportere iltet blod fra lungen til venstre ventrikel.

Front 21

Partialtryk

Back 21

Trykket af hver enkelt luftart i blandinger

Front 22

Perifere kemoreceptorer

Back 22

Sanseceller der måler PaO2 og pH i arterielt blod. Findes i aortabuen og halsarterien.

Front 23

Pharynx

Back 23

Svælg

Front 24

Pleura

Back 24

Lungehinde

Front 25

Pulmo

Back 25

Fagudtryk for lunge

Front 26

Respirationscenter

Back 26

Område i hjernen med ansvar for koordinering af åndedrættet/respirationen

Front 27

Respirationsepitel

Back 27

Pseudolagdelt epitel med cilier kaldes også…?

Front 28

Respiratorisk acidose

Back 28

Forøget pCO2 som følge af hypoventilation

Front 29

Restvolumen

Back 29

Det volumen af luft, der er tilbage efter en fuld udånding

Front 30

Skadeligt rum

Back 30

Det volumen luft, der ikke kan presses ud af lungerne under ekspiration.

Front 31

Surfaktant

Back 31

Overfladespændingsnedsættende stof, der udskilles af type-2 celler i alveoler

Front 32

Tidalvolumen

Back 32

Den luftmængde der ved hvert åndedrag trækkes ind og ud af lungerne

Front 33

Trachea

Back 33

Luftrør

Front 34

Type – 1 celle

Back 34

Pladeepitelceller, der danner væggen i alveolerne

Front 35

Type – 2 celle

Back 35

Disse celler udskiller surfaktant

Front 36

Vertebra

Back 36

Hvirvel. (Rygsøjlens knogler)

Front 37

Vital kapacitet (VC)

Back 37

Lungevolumen. Det volumen der måles efter en maksimal indånding efterfulgt af en maksimal udånding.