Kapitel 6 - Skelettet Og Musklerne

Front 1

Hvad er skelettets vigtigste opgaver?

Back 1

At holde støtte kroppen, bidrage til bevægelse, beskytte indre vigtige organer, producere blodceller og minerallager.

Front 2

Forklar, hvordan kombinationen af mineralsalte og kollagenfibre giver knoglerne både tryk- og strækfasthed.

Back 2

Kollagenfibre gør knoglerne bevægelige/bøjelige, og sørger derfor for at de kan holde til stræk, mens mineralsalte (claciumfosfat) sørger for at gøre knoglerne stive og trykfaste.

Front 3

Hvad forstås ved kompakt og spongiøst knoglevæv?

Back 3

Kompakt knoglevæv: når knoglevævet er pakket tæt. Udgør 20 % af skelettets vægt.

Spongiøst knoglevæv: når knoglevævet er pakket løst. Der dannes søjler og adskilte rum. Udgør 80 % af skelettets vægt.

Front 4

Hvordan sker knogledannelsen?

Back 4

Osteoblaster producere knoglesubstansen (får knogler til at gro). Osteocytter vedligeholder denne knoglesubstans. 10 % af knoglemassen fornys hvert år. Osteoklaster nedbryder knoglemassen.

Front 5

Hvordan kan knogler ændre form i tidens løb?

Back 5

Knogleremodulering kan forekomme ved at osteoklaster nedbryder et osteon. Osteoblaster vil begynde at producere ny knoglesubstans, og danne en ny knoglematrix (knoglesubstans), en osteorid. Dette vil mineraliseres af enzymer der udskilles fra osteoblaster og fremkalder udfældning af kalksalte.

Front 6

Nævn de tre hovedtyper muskulatur. Hvori består disse tre muskeltypers vigtigste opgaver?

Back 6

Skelletmuskulatur: ligger bl.a. mellem ribbenene, og sørger for at brystkassen udvides/trækkes sammen, under vejrtrækning. Sørger for kroppens bevægelser.

Hjertemuskulatur: pumper blod rundt i kroppen.

Glat muskulatur: skubber maden gennem fordøjelseskanalen, kontrahere blodkar, tømme urinblæren, fokusere synet, bevæge hår, osv.

Front 7

Beskriv, hvordan en skeletmuskecelle er opbygget, og forklar, hvad der menes med muskelfibre, myofibril, myofilament, T-rør, sarkoplasmatisk reticulum, Z-skive og sarkomer

Back 7

En skeletmuskellle er en lang, cylindrisk celle på 0,01-0,1 mm. En muskelfiber er omsluttet af kapillærer og danner tilsammen muskelbundter i musklerne. Muskelfiberne består af en masse myofibriller, der er tynde cylinderformede strukturer, opbygget af myosin og actin. I samarbejde med myofilamenterne, skabber disse kontraktioner når mofilamenterne bevæger sig langs med myofibrilerne i modsat retning. Den mindste enhed i myofilamenterne kaldes sarkomer, og denne danner den stribede struktur i muskelerne. Mellem hver sarkomer forekommer en skillevæg, der kaldes Z-skiver. Disse skiller sarkomererne fra hinanden. Det sarkoplasmatiske reticulum ligger rundt om hver myofibril. På tværs af cellen forekommer tynde rørformede indbugtninger der kaldes T-rør. Disse er forgrenede og omgiver hver myofibril på begge sider af Z-skriverne. Disse sørger for at sprede aktionspotentialet hurtigt oer cellen.

Front 8

Hvorfor kaldes skeletmuskulaturen for tværstribet, mens muskulaturen i de indre organer betegnes som glat?

Back 8

Skeletmuskulaturen har zoner hvor kun actinfillamenter forekommer (I-bånd), og disse har en lys farve. Andre steder forekommer der myosinfilamenter (A-bånd), der har en mørk farve. Disse ligger side om side, og skaber en stribet effekt.

Muskulaturen i de indre organer har ikke disse skiftevise bånd, og dermed ikke striber.

Front 9

Beskriv glidefilamentmekanismen for muskelkontraktion.

Back 9

Actinmolekyler kan bindes til myosinhoveder. Når ATP bindes til myosinhovedet, vil bindingen ophøre. ATP spaltes til ADP, hvilket retter myosinhovedet op. Herefter bindes det til actinmolekylet, og bøjes tilbage. ADP og fosfat frigøres fra myosinhovedet. Processen gentages ved tilførelse af ny ATP, og myosin vil 'kravle' langs actin.

Front 10

Nævn de forskellige opgaver, ATP varetager under muskelkontraktionen.

Back 10

Når ATP spaltes, dannes der energi der bruges til det mekaniske arbejde, når myosinhovederne bøjes. Derudover skal ATP binde til myosinhovederne for at myosinhovederne kan slippe actinfilamenterne. Energien fra ATP bruges også til at Ca2+-pumperne kan fjerne Ca2+ fra cytosol og dermed stoppe kontraktionen. D

Front 11

Hvordan producerer muskelcellerne ATP?

Back 11

Først og fremmest sker det via nedbrydning af kulhydrat/fedt og citronsyrecyklen.

ATP og kreation kan omdannes til ADP og kreatinfosfat. Ligningen kan forløbe begge veje, så ATP kan regenereres via ADP og kreatinfosfat.

Front 12

Hvordan udløses kontraktionen af en skeletmuskelfiber?

Back 12

Myofilamnterne bliver kortere og forskydes i forhold til hinanden, hvilket medfører forkortelse af sarkomererne. Det medfører at overlapningen af actin- og myosin forstørres. Hereter sker glidefilamentmekanismen.

Front 13

Forklar, hvordan en tværstribet muskelfiber er specialiseret til at give stor kontraktionshastighed.

Back 13

T-rørerne sørger for at sprede aktionspotentialet hurtigt fra cellens overflade, til den centrale del af cellen. Derfor kan kontraktioner ske hurtigt.

Front 14

Hvad forstås ved enkeltkontraktion og tetanisk kontraktion?

Back 14

Enkeltkontraktion: Forekommer kort tid efter et aktionspotentiale er ovre. Det er altså en enkelt kontraktion der forekommer, hvorefter kontraktionskraften øges. Aktionspotentialet kan tage mellem 10-100+ ms.

Tetanisk kontraktion: en serie af aktionspotentialer kort efter hinanden. Dette fører til vedvarende kontration af musklen. Forekommer i muskelcellen hvor et aktionspotentiale kun varer 1-2 ms. Derfor kan de forekomme efter hinanden.

Front 15

Hvad er en motorisk enhed? Beskriv, hvordan muskelkraften reguleres ved hjælp af mobilisering af motoriske enheder.

Back 15

En motorisk nervecelle, med alle de tilhørende muskelceller.

Front 16

Hvordan opstår muskeltræthed? Hvilken betydning har muskeltæthed for organismen?

Back 16

Forekommerefter intens eller langvarig muskelbrug. Indebærer reduktion af musklernesmaksimale kontraktionskraft. Dette sker efter reduktion af de tilgængeligeressourcer. Dannelsen af ATP falder gradvist, men holdes nogenlunde konstantindtil personen er totaludmattet. Ophør i dannelse af ATP vil medføre rigor.

Front 17

Nævn de tre hovedtyper skelletmuskelfibre. Hvilke egenskaber har disse fibertyper?

Back 17

Type I: langsomme oxidative fibre - meget udholdende og indeholder meget myoglobin. Opretholder kropsstillingen. Er røde.

Type IIa: hurtige oxidative fibre - har en høj kontraktionshastighed. Bruges til gang og løb. Er lysere røde.

Type IIb: hurtige glykolutiske fibre: har stor motorisk enhed, har lille udholdenhed, har mindst myoglobin og bruges til at springe og kaste. Er lyserøde.

Front 18

Hvad menes med, at skeletmusklerne er ordnet i antagonistiske grupper? Hvilken betydning har en sådan ordning af musklerne?

Back 18

Antagonistr er muskler der modvirker hinanden. De har altså forskelig funktion. Disse bruges blandt andet når man strækker og bøjer armen.

Front 19

Forklar, hvordan seneskeder og bursae er opbygget, og gør rede for deres funktion.

Back 19

Seneskeder: ligger som et huldrum rundt om sener, med bindevæv udenom. Seneskeder er et dobbeltlag af synovialmembran og hulrummet er fyldt med synovialvæske. Nedsætter friktionen mellem senen og knoglen.

Bursae: er en slimsæk, der forekommer i områder hvor sener og muskler støder mod andet væv. Det er dannet af synovialmembran og fyldt med synovialvæske. Det nedsætter friktionen mellem senen og det væv, som senen glider over.

Front 20

Sammenlign forholdet mellem muskellængde og kontraktionskraft for skeletmuskulatur og glat muskulatur.

Back 20

Skeletmuskulatur har en stor kontraktionshastighed i modsætning til glat muskulatur der har en lille kontraktionshastighed.

Kraften i forhold til tværsnitsareal er dog lige store for de to. Skeletmuskelceller kan blive op til flere cm lange hvorimod glatmuskelcellr kan blive op til 0,2 mm lange. Altså har glatmuskelceller mere kraft 'pr. længde enhed' end skeltmuskelceller har.

Front 21

Hvilken betydning har det, at muskelcellerne i hulorganer står i elektrisk kontakt med hinanden?

Back 21

At der mellem cellerne er gap junctions der forbinder cellerne elektrisk. Når et aktionspotentiale udløses, spredes de herigennem fra celle til celle.

Front 22

Hvordan udløses kontraktionen af en glat muskelcelle? Giv eksempler på, hvordan kontraktionen af glat muskulatur kan påvirkes.

Back 22

Spontan elektrisk aktivitet eller ændring i den intracellulære calcium-koncnetration.

Aktiviteten påvirkes af det autonome nervesystem og af stræk.

Front 23

Hvilke egenskaber har hjertemuskulaturen tilfælles med henholdsvis skeletmuskulaure og glat muskulatur?

Back 23

Skeletmuskulatur: virkning af øget nerveaktivitet kan ske ved stimulering, tværstribet.

Glat muskulatur: hormonel kontrol af kontraktion, virkning af øget nerveaktivitet kan ske ved både stimulering og inhibering, ikke viljestyret kontrol, spontan kontraktion kan forekomme, kan ikke opnå muskeltræthed.

Front 24

2 typer knoglevæv?

Back 24

Kompaktog spongiøs

Front 25

Periosteum er?

Back 25

Bindevævyderst rundt omkring knoglen

Front 26

4 typer knogler i skelettet?

Back 26

Rør-, flade-, uregelmæssige- og terningformede knogler

Front 27

Knoglematrix består af:

Back 27

Kollagenfiber,calciumfosfatkrystaller, hydroxyapatit og osteocytter

Front 28

Knogleremodulering er

Back 28

Resorptionog formation

Front 29

Osteoblaster

Back 29

Opbyggerosteoid, udskiller enzymer, omdannes til osteocytter og line celler

Front 30

En osteon består af

Back 30

Systematiskopbygget knoglelameller i cirkler rundt en Haversk kanal