Fysiologi Kap. 10 (Motorisk Kontrol)

Front 1

RQ-01

Beskriv motorisk kontrol ud fra termologien om det motoriske kontrol hierarki. Brug følgende ord;

Højeste-, mellemste-, og lokale niavo motorprogram.

Beskriv signalveje og motorneuroner

Back 1

Højeste niavo:

En kommando (løft kruset") opstår i områder involverede i hukommelse, følelser og motivation og bliver i den sensomotoriske hjernebark omsat komando som sendes videre til mellemste niavo:

=== Komando signalvejen==>

Mellemste niavo:

Befalingen fra højeste niavo integreres med proprioceptioner ( afferent information fra det lokale niavo, omkring krop og lemmers position i rummet, syns- og vestibular-iformation) og et "Motorisk program" skabes. programmet indeholder den kæde af neural aktivitet som er nødvendig for at udføre den ønskede handling.

Programmets information videreføres til lokalt niavo

==Desenderende signalvej==>

Det lokale niavo:

Interneuroner i medula oblongata og medula spinalis modtager signaler fra mellemste niavo, samt afferente signaler fra lokale receptoere signalerne sendes via forhornssynapser videre til motorneuronerne.

se evt fig 10.1 s 301

Front 2

RQ-02

Oprems karakteristika for frivilige handlinger!

Back 2

1;

Bevægelsen er kædet sammen med bevist opmærksomhed på hvad vi gør, samt hvorfor vi gør det.

2;

Vores opmærksomhed drages henimod handlingen eller dens foremål.

Front 3

RQ-03

At samle en bog op har både frivilige og ikke frivilige komponenter. Oprems komponenterne i denne handling og indiker hvilke der er frivilige, henholdstvist ufrivilige!

Back 3

??

Front 4

RQ-04

oprems de indputs som kan convergere på interneuroner involverede i lokal motorisk kontrol!

Back 4

Fra lokalt niavo:

reseptor input fra led-, sene-, muskel- og hudreceptoere.

Input fra andre spinale niavoer.

lokale mønstergenererede refleksbuer

Derudover:

inbut fra mellemste niavo via den desenderende signalvej

Front 5

RQ-05

Tegn en muskeltinde inde i en muskel, sæt mærkat på "muskeltinden", "intrafusale muskelfibre" , "extrafusiale muskel fibre" , "strækreceptoere" , "afferente fibre" "alfa og gamma efferente fibre"

Back 5

"Intrafusale muskelfibre" (ligger inde i muskeltenen) fungere som "muskeltene stræk receptoere". Disse strækreceptoere indeles i "kerne kæde fibre"( respondere på hvor meget musklen er strukket) og "Kerne pose fibre"(respondere på strækets styrke og hastighed).

Fra muskeltennerne acendere denne info via "Afferente nervefibre"

de "Efferente nerve fibre" til en muskel indeles i Alfa- og gammafibre

Alfa aktivere de exstrafusale muskelfibre.

Beta aktivere de perifære ender af de intrafusale muskelfibre.

Front 6

RQ-06

Beskriv komponenterne i knæreflexbuen ( Stimoli, receptor, afferent signalvej, integrationscenteret, efferent signalvej, effektor, og respons)

Back 6

Stimoli:

Hammer slår på ledbånd

Receptor:

Muskel tennen, strækket af de intrafusiale fibre øger frekvensen af aktionspotientialer.

Afferent signalvej:

Den ascenderende del af reflexbuen, op til integrationscenteret

Integrationscenteret:

Synapser og interneuroner( i dette tilfælde nul interneuroner og én synapse) beligende i CNS.

Efferent signalvej:

Desenderende aktionspotientialer fra synapsen i forhornene ned gennem de motoriske neuroner til extensormusklen samt til denes antagonist.

øget frekvens af aktionspotientialer til extensormuskelen, minsket frekvens til antagonisten.

Efektor og respons:

extensor muskel + synergistiske muskler:

øget kontraktion

antagonistmuskelen + dennes synergistiske muskler: mindsket kontraktion

Front 7

RQ-07

Beskriv Alfa-gamma coaktivationens hovedefunktion!

Back 7

Alfa-gamma coaktivering, sikre at muskeltenen ikke bliver slap når musklen forkortes under kontraktion. Derved bibeholdes informationsflow vedrørende det stræk muskelens udsættes for.

Front 8

RQ-08

Drag skæl imellem de følgende områder af hjernebarken:

Sensomotoriske, primært motoriske, premotoriske, og suplementærmotoriske!

Back 8

Primære motoriske bark:

Gyrus precentralis

Det premotoriske område:

Umidelbart foran det latterale område af gyrus precentralis

Den suplimentære motoriske bark:

Umidelbart foran den centrale del af gyrus precentralis

Sensomotoriske bark:

Alle de ovenfor nævnte områder + alle andre områder af hjernebarken involverede i kontrol af muskelbevægelse( subcorticale hjernenervekerner og cerebellum)

Front 9

RQ-09

Beskriv forskellene imellem de to hovedetyper af desenderende motoriske signalveje, hvad angår struktur og funktion!

Back 9

Finmotorik:

Den Corticospinale signalvej:

Pyramidestrengsbanerne( traktuscortikospinalis anterior og - latteralis), kontrolere kroppens muskler i den modsatte side( de er krydsede baner)

Grovere motorik:

Hjernestamme signalvejen:

De ekstrapyrimidale baner.

Er særligt vigtige for kontrol af de muskler i torso som er involverede i oprejst statur, gang og balance.

De fleste af dem er ukrydsede og kontrolere muskler på samme side af kroppen

Front 10

RQ-10

Beskriv hvilke roller de basale hjernenervekerne og cerebellum spiller i motorisk kontrol!

Back 10

Cerebellum:

- modtager informationer fra vestibulærapperatet, øjne øre huden muskler sener led,

- Sammenligner de faktiske bevægelser med de planlagte bevægelser

Front 11

RQ-11

Forklar hvordan sygdom i den desenderende signalvej kan forsage hypertonia

Back 11

Ødelægges desenderende 1.neuroner hvis aktivitet direkte eller indirekte virker inhiberende på motorneuronerne, er effekten øget tonus i de muskler som motorneuronerne inervere.

Front 12

RQ-12

Forklar hvordan sygdom i lavere motoriske neuroner kan forsage hypotonia

Back 12

Motorneuronerne har altid excitatorisk virkning, og selv når man slapper af er der en vis "pasiv aktivitet" i alfa-motorneuronerne, ødelægges de, er denne aktivitet ikke til stede, og man ser hypotonia i de inerverede muskler.

Front 13

RQ-13

Forklar hvilken rolle statur-reflexen spiller i statur og stabilitet?

Back 13

Den spiller en helt væsentlig rolle, reflexen sørger for at når det ene ben løftes, så tilpasses kontraktionskraten i det andet til at støtte hele kroppens vægt isetedet for kun halvdelen. Desuden sørger reflexen for at man læner sig lidt ind over det ben der bliver på jorden så kroppens tyngdepunkt kommer til at være lige over den fod der er i jorden, istedet for midt i mellem begge føder.

Front 14

RQ-14

Forklar betydningen af det interneronale netværk hvad andgår det at gå. Følgende ord skal indgå i din besvarelse:

interneuron, reciprok inervering, synergist, antagonist og feedback.

Back 14

i gang som jo er rytmisk, sørger internouroner sørger for at både primærmusklen og dens synergister (støttemuskler) kontrahere samtidigt. Pga reciprok inervation, sikres det at antagonisten arbejder i modtakt. Ligeledes er det pga reciprok inervation at contralateralen (det andet ben) arbejder i præcis modtakt til det første ben. Interneuroner sammenfletter i integrationscenteret et helt netværk af neuroner på lokalt niavo, netvæket er så efektivt at gang kan forløbe helt uden desenderende signaler fra højere niavoer.tænk blodt på en halshukket høne der løber omkring uden hovede.