Fødeoptagelse Og Fordøjelse

Front 1

Fordøjelses systemets anatomi

Back 1

- Mundhulen med spytkirtler og tonsiller (mandler).

- Struben (pharynx) med mukøse kirtler.

- Spiserøret (øsofagus) med mukøse kirtler.

- Maven med forskellige tubulære kirtler.

- Tyndtarmen (tolvfingertarmen (duodenum), jejunum, ileum).

- Lever, galdeblære og bugspytkirtel (pankreas) som tilhørende organer.

- Tyktarmen (cæcum, kolon, rektum, anus) med mukøse kirtler.

Front 2

Mave-tarm systemets funktion

Back 2

- Indtagelse

- Tygning:
Formaler føden → større overflade
Blander med spyt og dets enzymer

- Fremdrift i fordøjelseskanalen:
Synkning
Peristaltik
Masse-flytning i tyktarmen

- Sekretion:
Mukus → smører og beskytter
Vand → faciliterer fordøjelsesreaktionerne
Enzymer → faciliterer fordøjelsen
Galde-salte → emulgerer fedt

- Fordøjelse:
Mekanisk
Enzymatisk

- Absorption:
Overførsel af næringsstoffer til blodet eller lymfen

- Eliminering
Fjernelse af ufordøjede emner
Fjernelse af kroppens spildprodukter

Front 3

Mundhulen

Back 3

Indtagelse - Ingestion:
Smagssans
Mastication
Synkning
Fordøjelse
Beskyttelse

Front 4

Peristaltik

Back 4

Front 5

Mave-tarm kanalens anatomi

Back 5

- Fordøjelseskanalen, canalis alimentarius:
Tunika mukosa
Tela submukosa
Tunika Muskularis
Tunika serosa eller adventitia

- Ganglionære autonome nerveplexer
Plexus myentericus (Auerbach) og plexus submucosus (Meissner)

Front 6

Regulering af mave-tarm kanal

Back 6

- Hormonelt
Gastrin og secretin
Parakrine stoffer som Histamin hjælper det enteriske nerve system (ENS)’s lokale reflekser

- Neuronalt:
ENS: Motor og sensoriske nerver, koordinerer peristaltik og regulerer lokale reflekser
CNS: Overordnede reflekser initieres af syn, lugt, smag. Parasympatisk og sympatisk innerveret

Front 7

Kirtel generelt

Back 7

Front 8

Spytkirtlen og spyt

Back 8

- Spyt produceres af blandede alveolære spytkirtler

- Forebygger infektion → IgA, lysozym m.fl.

- Smører og hjælper til med synkning

- Indeholder amylase → Nedbryder stivelse

- Spytsekretion aktiveres af parasympatiske neuronale stimuli

Front 9

Spiserøret

Back 9

- Øverst afgrænset af struben

- 25 cm langt

- Veludviklet muskulatur – tværstribet i den øverste 1/4

- Nederst den gastro-øsofageale sfinkter som forhindrer reflux

Front 10

Mavens histologi og anatomi

Back 10

- Gastric pits = foveolae gastricae
Åbning for gastriske kirtler. Cylinderepithel

- Celletyper:
Mukøse epithelceller, mukus beskytter cellerne mod syre og enzymer
Parietal: Saltsyre, intrinsic factor
Hoved: Pepsinogen
Enteroendokrine;
Enterochromafine og -lignende (serotonin hhv histamin)
Gastrin (G-celler)
Ghrelin
Somatostatin (D-celler)
Vaso-aktivt intestinalt peptid (D1-celler)

Front 11

Mavens sekrering

Back 11

- Chymus: Sekretioner + indtaget føde

- Mukus: Overflade og hals mukøse celler
Viskøse og basiske
Beskytter overflade mod syre og pepsin
Irritation af overflade øger mukus-produktion

- Intrinsic factor – absorption af B12 vitamin

- HCl fra parietal celler:
Antiseptisk
Aktiverer pepsinogen
Denaturerer proteiner

- Pepsinogen:
Secerneres som zymogen, selv-aktiveres ved lavt pH
Generel protease

Front 12

Mave Saltsyre produktion

Back 12

Front 13

Fordøjelsens tre faser

Back 13

- Den cephaliske fase: Parasympatisk aktivering af det entiriske plexus, Postganglioniske neuroner øger HCl + pepsinogen, Gastrin sekrering øges og dermed øges HCl produktion.

- Den gastriske fase: Udvidelse af maven aktiverer parasympatikus refleks, Medulla oblongata øger mavens sekretion, Udvidelse af maven stimulerer lokale reflekser som øger sekretionen.

- Den intestinale fase: Mavens sekretion inhiberes af Chyme pH<2 og Fedt i chymen, Signal fra duodenum via medulla oblongata Lokale reflekser,
Duodenale hormoner inhiberer (CCK, secretin, GIP)

Front 14

Fordøjelse, absorption og transport

Back 14

- Fordøjelse:
Nedbrydning af fødens molekyler så de kan optages
Mekanisk: Bryde store partikler ned tilsmå
Kemisk: Bryde kovalente bindinger vha fordøjelsesenzymer

- Absorption og transport:
Molekyler flyttes ud af GI-kanalen og ind i cirkulationen (blodet og lymfen)

Front 15

Fordøjelsesenzymer

Back 15

- Kulhydrater:
Spyt amylase, gastrisk amylase og gelatinase, pankreatisk amylase og maltase, isomaltase, laktase og sucrase på tyndtarmsepithelet

- Proteiner:
Gastrisk pepsin, pankreatisk trypsin, chymotrypsin og carboxypeptidase og aminopeptidase og peptidase på tyndtarmsepithelet

- Lipider:
Lingual lipase, gastrisk lipase, pankreatisk lipase og esterase og lipase på tyndtarmsepithelet

Front 16

Tyndtarmen

Back 16

Opdeles i
-Duodenum:

- Jejunum

- Ileum

Front 17

Øgning af overfladearealet

Back 17

- Villi med kapillærer og laktealer (folder i mukosa)

- Mikrovilli: udposninger af cellemembranen på den apikale side af absorptive celler

Stort overfladeareal = bedre absorption

Front 18

Fornyelse af tyndtarmens epitel

Back 18

Stamceller i tyndtarmen giver ophav til 4 typer differentierede celler:

- Absorptiv celle

- Bæger celle: bægerformet slimproducerende celle. Har et meget veludviklet Golgi-apparat.

- Enteroendokrin celle: Tarmendokrin celle

- Panethcelle: udskiller forskellige enzymer

Front 19

Tyktarmen

Back 19

- Produktion af fæces (vand, ufordøjet føde, cellulose, mikroorganismer, døde celler)

- Mukus sekretion yder beskyttelse
Parasympatikus øger sekretion fra bægerceller

- Vedligeholdelse af pH: Bakterier producerer syre som skal neutraliseres
Pumper: HCO3- + Cl- og Na+ + H+ antiport

- Absorption af Vitamin K produktion af bakterier

- Bakterier producerer gas (flatus) fra ufordøjet føde

Front 20

Lever, galdeblære og pankreas

Back 20

Leveren: Produktion af galde, Albumin, koagulationsfaktorer og andre serum proteiner. Vena porta bringer næringsstoffer direkte fra tarmen, og "beskidt" blod til leveren, når blodet er renset løber det videre i vena cava og ud af vena hepatica. Depot for glycogen, fedt, vitaminer, Cu + Fe. Omdannelse af næringsstoffer: gluconeogenese, aktivering af vitamin D. Detoxificering af fremmedstoffer F.eks. lægemidler, alkohol. Leveren fjerner ammoniak og omdanner det til urea som nyrerne udskiller. Fagocytose; Kuppfer celler fagocyterer døde/døende røde og hvide blodlegemer, evt. bakterier.

Bugspytkirtlen: Exokrin del: Bicarbonat-ioner, Fordøjelsesenzymer (lipaser, peptidaser, rnase, dnase, amylaser etc).
Endokrin del: Insulin, Glucagon, Somatostatin, Ghrelin, PP.

Pankreas: sekrerer Bicarbonat (HCO3-) der Neutraliserer mavesyren. Enzymer: Trypsinogen, chymotrypsinogen, procarboxypeptidase, Amylaser, lipaser, DNase og RNase. Mange sekreres som pro-enzymer der aktiveres i duodenum.

Front 21

Transport af lipider over tyndtarmsepitelet

Back 21

Alt lipid transporteres i lipoproteiner (solubiliserer)
- Chylomicroner: 99% lipid, 1% protein transport i lymfen

- VLDL: 92% lipid, 8% protein:
Transport fra lever til fedtvæv. Bliver til LDL

- LDL: 75% lipid, 25% protein
Cholesterol transport til celler, som har LDL receptorer

- HDL: 55% lipid, 45% protein:
Transporterer overskud af cholesterol fra celler til lever

Front 22

Kolesterol

Back 22

Kolesterol bæres rundt i blodet som kolesterol estre.

Kolesterol optages ved receptor-medieret endocytose i cellerne.

Front 23

Aktivering af enzymer i bugspytkirtlen

Back 23

Mange af enzymerne der sekreres fra pancreas bliver først aktiveret i bugspytkirtlen.

Interaktion af duodenal og pankreas enzymer
- Enterokinase på duodenums mukosa, på børstesømmen. Aktiverer trypsinogen til trypsin

- Trypsin aktiverer chymotrypsinogen til chymotrypsin

- Trypsin aktiverer procarboxypeptidase til carboxypeptidase

Front 24

Produktion af bikarbonat i pankreas og sekrering

Back 24

- Den exokrine del: Acini (enzymer) og dukte (biocarbonat-sekretion). Cylinderepithel arrangeret omkring dukte

- Den endokrine del: Langerhanske øer:
Små celle-clustre af celler som producerer hormoner og secernerer til blodet – endokrine celler;
α-celler: glucagon (øger blodsukkeret)
β-celler: insulin (sænker blodsukkeret)
δ: somatostain (inhiberer insulin sekr)
PP: pankreatisk polypeptid
ε: ghrelin (sult-hormon)

Front 25

Optagning af næringsstoffer i tarmen

Back 25

- Kulhydrater hydrolyseres til mono-sakkarider, der diffunderer over epitelcelle membranen, ved hjælp af Na-K pumpen. Glucose optages på denne måde i tyndtarmsepitelet.

Front 26

Regulering af mavens fordøjelse og den overordnede fordøjelse

Back 26

3 faser:
sefale fase, munden, duft, fra hjernen gennem vagus nerver, til mavesæk, danner mavesyre

gastriske fase: kommer mad i mavesæk, den udvides, loopmekanisme med medula oblongata (hjerne) gennem vagusnerver, mere mavesyre, når maden kommer ud i tyndtarmen dannes secretin mm, hæmmer mavesyreproduktion

Front 27

Optagelse af næring i tyndtarmen

Back 27

monosaccarid: sukker hives ind i tarmcellen, koncentration af sukker stiger i cellen, aminosyrer og sukkerstoffer optages til blodbanen.

Lipider optages IKKE af blodbanen, men af lymfatiske system galdesalte sidder uden på fedtsyrer, deres funktion er hydrofob og hydrofil lag, de ”dokker” på overfladen af tarmcellen, fedtsyren diffunderer over membranen ind i cellen.

Lipidmetabolisme: Fedtsyrer sættes sammen til triglycerid får proteincoating: chylomicron, denne optages af lymatiske system.

Front 28

Fordøjelse mund til mave til tyktarm

Back 28

Mad og vand ind, spiserør til mavesæk, mavesæk producerer syre, opløser maden, ud i tyndtarmen, absorberer det meste næring her, når først til leveren, så til resten af kroppen, colon, her omdannes kun en lille smule salte og vand, så endetarmen. Mange bakterier i tyktarmen, flere bakterier her, end celler i kroppen. INGEN bakterier i mavesækken.

Tyktarmen trækker sig sammen og bevæger sig hele tiden, mavesækken lukker nedbrudt mad ud i små portioner, så tyktarmen kan nå at følge med.