Bakteriologi Og Mykologi

Front 1

Hvilke dele har en bakterie i dens cytoplasma?

Back 1

Det samme som eukaryote celler:

DNA, ribosomer, enzymer, næringsstoffer og proteiner.

Front 2

Hvad er funktionerne af bakteriers cellemembran?

Back 2

Permeabilitetsbarrierer, elektrontransport, elektronisk gradient, makromolekyle transport etc.

Front 3

Hvad er peptidoglycans funktion i cellevæggen?

Back 3

Giver stivhed ;-)

Front 4

Hvad er peptidoglycaner, og hvad består de af.

Back 4

Polymere.

Består af subunits af N-acetylglucoamin (NAG) og N-acetyl-muraminsyre (NAM) med tetrapepetide sidekæder.

Front 5

Hvad er forskellen på en Gram-negativ og Gram-positiv bakterie?

Back 5

I cellevæggen på en gram-positiv bakterie er der et tyktlag af peptiodglycan med theincoinsyre.

Gram-negativs cellevæg har et ydre bi-lag membran, et periplasmisk rum med et tyndt lag peptidoglycaner. Derudover har den LPS.

Begge har cytoplasmatisk membran.

Front 6

Hvilken farve bliver gram-positiv bakterier?

Back 6

Blå

Front 7

Hvilken farve bliver gram-negativ bakterier?

Back 7

Rød

Front 8

Hvilke stadier består gramfarvning af?

Back 8

1. Primærfarve (crystal violet)

2. Bejdsmiddel (Grams iodine)

3. Alkohol

4. Kontrastfarve (fx carbol fuschin)

Front 9

Hvilken funktion har primærfarve ved gramfarvning?

Back 9

Penetrerer cellevæggen af både gram-negative og -posive bakterier.

Front 10

Hvilken funktion har bejdsemidlet under gramfarvning?

Back 10

Det laver et iod-kompleks med den primære farve.

Front 11

Hvilken funktion har alkohol under gramfarvning?

Back 11

Affarver.

Alkoholen dehydrerer peptidoglycan af Gram-positive organismer, hvilket gør dem gennemtrængelig for det crystal violette kompleks.

Derved beholdes iod-komplekset i de positive organismer, men fjernes i de negative.

Front 12

Hvilken funktion har kontrastfarven under gramfarvning?

Back 12

Både gramnegative- og posive organismer absorberer kontrastfarven, men den pinke farve er kun synlig i gramnegative organismer.

Front 13

Hvilke stoffer er der i peptidbindingerne ved peptidkæderne i en gramnegative bakterier?

Back 13

D-alanin og diaminopimelsyre.

Front 14

Hvilke stoffer er der i peptidbindingerne ved peptidkæderne i en grampositive bakterier?

Back 14

L-lysin og D-alanin

Front 15

Hvilken slags bakterier er syrefaste?

Back 15

Mycobacteria

Front 16

Hvad er forskellen på den cytoplasmatiske membran i en eukaryot celle og en bakterie celle?

Back 16

Bakteriecellens cytoplasmatiske membran indeholder ikke sterol.

Front 17

Hvilken slags bakterier har LPS (Lipopolysakkerider)?

Back 17

Gramnegative

Front 18

Hvad består LPS af?

Back 18

Består af core-polysakkerider bundet til lipid A, og lange udvendige polysakkerid sidekæder (O-specifikke)

Front 19

Hvad er funktionen af LPS sidekæder?

Back 19

Stimulere produktionen af antistoffer, og reagerer på specifikke somatiske (O) antigener.

Front 20

Hvis kolonier fra gramnegative bakterier har en ru overflade, hvad betyder det?

Back 20

At den mangler LPS (gramnegativ der har mistet LPS), de lyseres lettere af komplement og fagocyteres.

Front 21

Hvis kolonier har en glat overflade, hvad betyder det?

Back 21

Har LPS - de er mere modstandsdygtige overfor fagocytose og komplement.

Front 22

Hvad er funktionen af fimbriae og flageller?

Back 22

De gør, at bakterien kan bevæge sig.

Front 23

Hvilken bakterie type har oftest flageller?

Back 23

Grampositive.

Front 24

Hvad består flageller af?

Back 24

Proteinet flagellin.

Front 25

Hvilke tre typer bevægelighed findes der?

Back 25

I rækkefølge efter almindelighed:

- Svømning (væske) flagelbetinget.

- Svarmning (våd overflade) flagelbetinget.

- Twitching motility (våd/tør overflade) - type IV fimbriaebetinget.

Front 26

Hvilke svømmemønstre findes der for bakterier med flageller?

Back 26

- Smooth (lige linje)

- Tumbling (stopper op, og orienterer sig i en nye vilkårlig retning)

Front 27

Hvilken retning drejer flagellen i, hvis den har et smooth svømmemønster?

Back 27

Mod uret (CCW rotation)

Front 28

Hvilken retning drejer flagellen i, hvis den har et tumbling svømmemønster?

Back 28

Med uret (CW)

Front 29

Hvad består fimbriae/pili af?

Back 29

Består af proteinet pilin.

Front 30

Ved hvilken slags bakterier er fimbriae mest almindelige?

Back 30

Gramnegative

Front 31

Hvad er en anden funktion af fimbriae?

Back 31

De kan binde til værtsvævet vha. adhesin på tippen af fibriae.

Front 32

Hvilke typer fimbriae findes der?

Back 32

- Fimbriae lavet af chaperone-usher pathway.

- Type IV (mest almindelig)

- Curli fimbriae

- CSI fimbriae

Front 33

Hvad består kapslen på bakterier af?

Back 33

Polysakkerider og glycoproteiner (glycocalyx)

Front 34

Hvordan dannes slimlaget på kapslen af bakterier?

Back 34

Dannes når polymeriske materiale er tilstede med fibriller omkring cellen.

Front 35

Hvad er bakteriers kapsels funktion?

Back 35

At beskytte cellen fra det omkringliggende miljø

Front 36

Hvorfor dannes endosporer?

Back 36

For at sikre bakteriens overlevelse under dårlige miljøforhold.

Front 37

Hvilke patogenetiske bakterieslægter danner endosporer?

Back 37

Bascillicus og clostridium.

Front 38

Hvilke steder kan endosporerne sidde?

Back 38

- Terminal (i enden)

- Subterminal (næsten i enden men ikke helt)

- Centralt.

Front 39

Hvad skyldes endosporenes modstand til miljøet?

Back 39

Deres lagdelte struktur, deres dehydrede tilsrand, deres ubetydelige metabolske aktivitet, deres høje niveau af SAPs og deres indhold af dipicolinsyre og calcium.

Front 40

Hvad betyder kemoheterotrof?

Back 40

Organismer der bruger organiske kemikalier og carbon som energikilde.

Front 41

Hvad er forskellen på respiration og fermentering?

Back 41

Under anaerobe forhold bliver glukose til syrer eller alkoholer.

Under aerobe forhold (krebs' cyklus) bliver det til vand og kuldioxid med neutral ph.

Derudover er udbyttet meget større hos respiration end hos fermentering.

Front 42

Hvilken slags processer og reaktioner er der ved metabolisme?

Back 42

Kataboliske og anaboliske processer samt centrale metaboliske reaktioner.

Front 43

Hvilken gruppering har bakterier af veterinær betydning (på baggrund af kulstof og energikilde)?

Back 43

Kemoheterotrof

Front 44

Hvad produceres ved kemoheterotrof reaktion?

Back 44

Fri energi

Front 45

Hvordan optager bakterier organiske stoffer?

Back 45

Ved osmotrofi - optager de organiske stoffer i opløst form.

Front 46

Hvilke næringsstoffer skal der være til for at en bakterie kan vokse?

Back 46

Organisk energikilder (fra anabolske processer)

Carbon- og nitrogene kilde (fra anabolske processer)

diverse grundstoffer: PO4, Fe etc. (what)

Væksfaktorer: Nukleotider, aminosyrer, co-enzymer, vitaminer m.v til at lave anabolske processer.

Front 47

Hvad betyder auxotrof?

Back 47

Krav om en eller flere organiske vækstfaktorer udover den generelle kulstofkilde.

Front 48

Hvad mediet Simmons citrat agar en prøve for og hvad indeholder den?

Back 48

Det er en prøve for vækstbehov. Den indeholder citrat som eneste kulstof kilde og ammonium som eneste nitrogen kilde.

Front 49

Hvad bruges Simmons citrat agar til?

Back 49

Til adskillelse mellem enterobacteriaceae: Salmonella vokser, modsat E.coli, som ikke gør.

Front 50

Simmons citrat agar: Hvilken er positiv og hvorfor?

Back 50

Blå er positiv 8indikator er bromothylmol blåt).

Mediet er grønt pga. citronsyre - ved forbrug af denne syre bliver mediet basisk, og indikatoren skifter til blå.

Front 51

Hvad omdanner strikt anaerobe og fakultative anaerobe glukose-6-fosfat til under anaerobe forhold?

Back 51

Pyrodruesyre.

Front 52

Hvad bliver pyrodruesyre til under anaerobe forhold?

Back 52

Trick spørgsmål.

Det afhænger nemlig af slægten eller arten, da det bliver omdannet til andre stoffer især syrer og alkoholer.

Front 53

Hvilke hovedtyper af forgæring findes der?

Back 53

Mælkesyre-, smørsyre,- mixed-acids-, butandiol-acetone, og propionsyreforgæring.

Front 54

Hvad bruges et Durham-rør til?

Back 54

Fermentering prøve. En test for fermentation af mono-, di- eller trisakkerider som så vil blive til syre, hvis de er blevet fermenteret.

Front 55

Hvilken test er dette, og hvad viser den?

Back 55

Durham-rør til fermentations test.

Den er positiv, da indikatoren er gul hvilket betyder at indholdet er surt, hvilket betyder at der er sket en fermentering.

Front 56

Hvad bruges tresukkerjern-agar til?

Back 56

Hvor meget forgæring der er sket.

Bruges til at differentierer salmonella - da den er fakultativ anaerob.

Front 57

Hvad ses ved denne tresukkerjern-agar?

Back 57

længst til venstre: Laktose/ og eller sukrose fermentering vil medføre dannelse af meget syre pga. høje koncentration, dermed kan den respiratorisk proces i den aerobe zone ikke omdanne det hele videre til CO2 og H2O, og derved vil den skrå forblive gul (sur). fx E.coli.

nr. 2 fra højre: Færging af glukose til kun lidt syre, derved kan den respiratoriske proces i den aerobe del omdanner al dyre til H2O og CO2, derved bliver skråfladen pink (basisk) pga. pepton omdannelse til NH3.

Front 58

Hvad viser mediet?

(Brilliantgrønt laktose sakkarose fenolrødt agar)

Back 58

Viser fermentering på et selektivt-indikativt medium. Brugttil den formodede identifikation af salmonellaarter. Salmonella kolonier og den omkringliggende medium får en rødfarve.

(Selektiv: Billiantgrøn inhiberer grampositive bakterier.)

Indikativt: Laktose/sakkarose fermenterende bakterier medfører syreomslag (gulfarve)

Front 59

Hvad er princippet ved voges proskauer?

Back 59

Påvisning af butandiolgæring.

Brugttil identifikation af enterobacteriae.

Dannelse af butandiol som fermenterings produk, påvises indirekte ved at detekterer acetonin (produkt før butandiol)

Front 60

Hvad er fremgangsmåden ved voges proskauer?

Back 60

Acetoin iltes kemisk til diacetyl ved tilsætning af alfa-naftol og en stærk base. En positiv prøve farver mediet rødt.

Front 61

Hvad bruges en O/F test til?

Back 61

Bestemmelse om bakterien nedbryder glukose oxidativt eller fermentativt.

Front 62

Hvilken type gram er staphyloccoci aureus og pseudointermedia?

Back 62

Grampositive

Front 63

Hvor findes S. aureus og S. intermedius?

Back 63

Huden og mukøse membraner.

Front 64

Hvilken form er S. aureus og S. intermedius (ift. respiration og fermentering)

Back 64

Fakultative anaerobe

Front 65

Hvilket resultat får man, ved at lave en catalase test på S. aureus og S. intermedius?

Back 65

Positiv

Front 66

Er S. aureus og S. intermedius motile?

Back 66

Nope

Front 67

Hvilken slags hæmolyse er dette?

Back 67

Betahæmolyse

Front 68

Hvilken slags hæmolyse er dette?

Back 68

Deltahæmolyse

Front 69

Hvilken slags hæmolyse er dette?

Back 69

Beta+delta hæmolyse

Front 70

Hvilken slags hæmolyse er dette?

Back 70

Snydt - der er ingen.

Front 71

Hvilken slags hæmolyse er dette?

Back 71

Alfahæmolyse

Front 72

Hvilken slags hæmolyse har S.aureus i næsehulen?

Back 72

Dobbelthæmolyse beta og delta.

Front 73

Hvordan kan S. aureus og S. pseudointermedia differentieres?

Back 73

Ved brug af mannitol salt agar.

S. aureus bruger maltose, og den syre der dannes ændre mediet og kolonierne fra lilla til gule.

S. psudointermedia er dårlig til at fermenterer maltose, og derfor vil prøven være negativ.

DERUDOVER har S. aureus pigmenterede kolonier og det er S. intermedius ikke.

Front 74

Hvad er tit skyld i en S.aureus infektion?

Back 74

Mindre hud traumaer

Front 75

Hvilke bakterier skyldes ofte mastitis i kvæg?

Back 75

Streptoloccocus agalactiae, Strep. dysgalactia og strep. uberis

Front 76

Hvilken sygdom får lam tit af S.aureus?

Back 76

Tick pyamia

Front 77

Hvilken sygdom får heste ofte af S. aureus?

Back 77

Botryomycosis

Front 78

Hvad står MRSA for?

Back 78

methicillin-resistant staphylococcus aureus

Front 79

Hvad behandles S.aureus normalt med?

Back 79

β-lactam

Front 80

Hvordan virker β-lactam?

Back 80

β-lactam ringen binder til enzymerne PBP2, hvilket ødelægger cellevæg syntesen, hvilket tilsidst ødelægger cellevæggen, hvilket får bakertie cellen til at sprænge pga. stort indre osmotisk tryk.

Front 81

Hvad er funktionen af PBP2(penicillin binding protein)/transpeptidase?

Back 81

Et enzym, der hjælper til med at lave krydsbindingerne imellem NAMs og NAGs i peptidoglycan laget.

Front 82

Hvordan opnås resistens overfor β-lactam, i fx. MRSA?

Back 82

Resistent gen(mecA eller mecC) fra ødelagt bakterie transporteres til ikke resistent celle. Her bliver genet optaget, og der vil ske en remodellering. Koder genet for PBP2 anzymet, vil der ske en konformation som bliver til PBP2a (a=altered). Dette enzym kan lave krydspindinger i peptidoglycan laget, og er samtidid resistent overfor penicillin.

Front 83

Hvordan kan man opdage MRSA?

Back 83

Isolation og kultur af isolatet.

Identifikation af arten (S.aureus)

Resistens:

1. Fænotype resistens (fx til cefoxitin eller lave latex agglutination test)

2. PCR opdagelse mecA eller mecC

Front 84

Hvordan defineres patogenitet?

Back 84

Evnen til at forårsage sygdom.

Front 85

Hvordan defineres patogenitetsfaktor?

Back 85

[Bakterielle] komponenter, der medvirker til at skade værten [essentielle for dets vækst i værten]

Front 86

Hvordan defineres virulens?

Back 86

[Fuld af gift] er graden af patogenitet [i statistisk forstand fx mortalitet ift. morbiditet eller antal bakterier per angrebet organ]

Anvendes ofte synonymt med patogenitet

Front 87

Hvordan defineres virulensfaktorer?

Back 87

Alle bakterielle komponenter, der forårsager målbar forskel i patogenet.

Front 88

Hvilke transmissionsveje findes der?

Back 88

Vertikal smitte og horisontal smitte

Front 89

Hvordan smitter man, hvis det er en vertikal transmissionsvej?

Back 89

Fra mor til afkom fx via æg, placenta, kolostrum eller ved nedarvning.

Front 90

Hvordan smitter man, hvis det er en horisontal transmissionsvej?

Back 90

Smitte til andre ndivider i populationen fx vha. aerosol, foder, drikkevand, vektorer eller kontakt.

Front 91

Hvilke hyppige/generelle virulensfaktorer er der? (Ok, bare at nævne nogle stykker)

Back 91

Adhæsiner (til at sidde fast)

Invationsmekanismer

Toksiner (hæmolysiner)

Jernbindinde proteiner

Anti-fagocytosefaktorer

Antikomplement faktorer

Flageller

Front 92

Hvilken funktion har toksiner (hæmolysiner) ift. virulens?

Back 92

Forsvar mod celler

Celle migration mellem celler

Jernmobilisering

Front 93

Hvilken funktion har jernbindende proteiner ift. virulens?

Back 93

Bakterierne dræber erythrocyter i blodet, for at nedbryde hæmoglobin, for at optage jernet.

Front 94

Hvilken funktion har anti-fagocytosefaktor ift. virulens?

Back 94

Bakterien undgår fagocytose, hvilket gør at den kan øge sin virulens

Front 95

Hvad gør fimbriae ift. virulensfaktor?

Back 95

Fimbriae har en specifik receptor binding, som kan binde til glykolipid/glykoproteinerpå værtscellens cellemembran.

Front 96

Hvilken funktion har invasion ift. virulensfaktor?

Back 96

Bakterien kan danne et rør, som går ind i cellen, hvorefter den sender effektor molekyler ind. Dette får cellerne til at lave endocytose og derved bliver bakterien optaget.

fx hos salmonella i tarmen.

Front 97

Hvad er exotoksiner?

Back 97

De er proteiner, immunogene og ofte kodet fra ekstrakromosomale elementer

Front 98

Hvad er endoksin?

Back 98

Lipid A af LPS, som frigøres ved lysis.

Front 99

Hvad sker der når gramnegativ celle dør og afgiver lipid A?

Back 99

lipid A er et meget potent toksin, hvilket kan resulterer i Gramnegativ-shock.

Front 100

Ud fra exotoksin termonologi hvad betyder enterotoxin?

Back 100

Toksin der er effektiv i tarmen.

Front 101

Ud fra exotoksin termonologi hvad betyder cytotoxin?

Back 101

At toksinet slår celler ihjel.

Front 102

Ud fra exotoksin termonologi hvad betyder neurotoxin?

Back 102

At toksinet har effekt på nerveceller.

Front 103

Hvilke metoder findes der, for at toksinet kommer ind i cellen?

Back 103

1) Toksinet binder til recepter, der ændrer konfirgurationen, om aktiverer en signal kaskade.

2) Toksinet danner porer, og kommer derved ind i cellen, hvor den ødelægger selektriv influx og outflux.

3) Toksin med 2 subunits A og B: B binder til receptor, og A-delen translokeres inde i cellen - herefter sker en aktivering af signal-kaskade.

Front 104

Hvordan laver en bakterie porer igennem overfladen på værts cellen?

Back 104

Det sker ved, at en monomer ankres til overfladen, hvorefter den danner en ring. De transmembrane domæner kommer igennem membranen, hvorefter der sker en lysis.

Front 105

Hvordan påvirker vibrio cholera og e. coli værtscellen?

Back 105

Bakterien sidder på overfladen af enterocyter og producerer toksin. Toksinet binder sig til regulerende proteiner, hvilket opregulerer cAMP i cellen. Dette resulterer af outflux af Cl-, Na+ og vand.

Front 106

Giv eksempler på anti-fagocytosefaktore?

Back 106

- Kapslen - består af polysakkerider og er hydrofil, hvilket gør at det er sværere for fagocyter at nedbryde bakterien.

- Nogle bakterier lever intracellulært (salmonella, b. anthracis og m. tuberculosis)

- Ved at snyde immunsystemmet (immunoglobulinpeptidaser, binding af antistof i uvirksom form og regulering af cytokin- og kemokininduktion)

Front 107

Hvordan defineres et antibiotikum?

Back 107

Et stof produceret af mikroorganismer der har kapacitet til selektivt at inhibere eller dræbe andre mikroorganismer.

Front 108

Hvordan defineres resistens?

Back 108

- Når en bakterie tåler mere antibiotika end den koncentration givet som breakpoint.

- Når en stamme har en resistensmekanisme, som kan demonstreres fænotypisk eller genotypisk.

- Når en stamme forårsager infektion, som ikke kan behandles.

Front 109

Hvad står MIC for, og hvordan defineres det?

Back 109

Minimal Inhibitory Concentration

Den antibiotikakoncentration, der forhindre vækst af bakterien.

Front 110

Hvad står MBC for, og hvordan defineres det?

Back 110

Minimal Bactericidal Concentration.

Den antibiotikakoncentration, der skal til for at dræbe bakterien.

Front 111

Hvordan defineres epidermiologisk breakpoint?

Back 111

Koncentrationen, der benyttes til at skille populationen i resistente og følsomme bakterier på grundlag af populations fordeling.

Front 112

Hvilke 5 resistensmekanismer findes der?

Back 112

0: Antibiotika kan ikke optages.

1: Bakterien pumper antibiotika ud

2: Bakterien ødelægger antibiotikaen

3: Bakterien øger antallet af mål (sulfonamider)

4: Bakterien modificerer målet, så antibiotika ikke kan binde.

Front 113

Hvordan reagerer bakterier med naturlig resistens på antibiotikum?

Back 113

Alle overlever, da de kan tåle antibiotikum. Det kan skyldes forskellige resistensmekanismer.

Front 114

Hvordan reagerer bakterier med erhvervet resistens på antibiotikum?

Back 114

De følsomme bliver dræbt, men de resistente overlever.

Front 115

Hvilke to måder kan resistens opnåes ved?

Back 115

Horisontalt (erhvervet) og vertikalt (resistensgener)

Front 116

Hvilke tre måder kan et resistens gen blive transporteret ved erhvervet resistens/horisontal?

Back 116

Konjugation, transduktion og transformation

Front 117

Hvad betyder begrebet krydsresistens?

Back 117

Det betegner en situation, hvor resistens omfatter flere antibiotika (som alle selekteres for)

Front 118

Hvad betyder begrebet co-selektion?

Back 118

Den situation hvor to resistente gener sidder på samme genetiske element, og derfor selekteres sammen.

Front 119

Hvordan foregår konjugation ved spredning af resistens?

Back 119

Bakterie med det resistente gen i plasmid former en pilus, som vedhæfter sig på en ikke resistent bakterie. Pga. pilus, så kan plasmtidet med det resistente gen, replikkerer sig i den anden bakterie, hvilket gør at den nu har genet for resistens.

Front 120

Hvordan foregår tranduktion ved spredning af resistens?

Back 120

Bakterie med resistent gen bliver angrebet af bakteriofag. Bakteriofagen indsprøjter dens DNA i bakterien, som så bliver indarbejdet i bakteriens DNA. fagDNA forlader bakterien og ødelægger DNAet i cellen, så det flyder rundt. Det virale DNA laver nye bakteriofager, som pakker det virale DNA, og måske også det resistente gen. Når de nye bakteriofager angriber en anden bakterie, vil de videregive det resistente DNA.

Front 121

Hvordan foregår transformation ved spredning af resistens?

Back 121

En bakterie der indeholder det resistente gen dør, og udskiller sine gener til omgivelserne. En ikke resistent bakterie optager det resistente gen, og indarbejder det i dens DNA.

Front 122

Hvad er integroner og hvad gør de?

Back 122

Integroner er afledt fra transosin Tn21, og disse elementer kan fange antibiotisk resistens kodende gener via en integron-kodet integrase, som katalyserer en site-specifik rekombination.

Front 123

Hvilke fænotypiske metoder findes der til at bestemme resistens?

Back 123

Disc diffusion, E-test og micro-fortyndingsrækker

Front 124

Hvilke genotypiske metoder findes der til at bestemme resistens?

Back 124

PCR og sekvensering

Front 125

Hvad bruges disc diffusion til, og hvordan foregår det?

Back 125

Det bruges til at teste hurtigt groende aerobe bakterier.

Det indeholder filterpapir med specifikke mængder antibiotika på agar.

Diameteren af måles og fortolkes af hver zone.

Front 126

Hvad kan en E-test bruges til og hvad er der på den?

Back 126

Den kan bruges til at bestemme MIC.

Den bestemmes direkte ved skæringspunktet mellem stripsne og ellipse zonen inhiberingen.

På hver streg er en gradient med et antibiotikum

Front 127

Hvordan deler en bakterie sig?

Back 127

Binær fission

Front 128

Hvad betyder generationstid?

Back 128

Den tid det tager for en bakterie at dele sig.

Front 129

Hvilke stadier er der i den bakterielle vækstkurve?

Back 129

Lag-, eksponentiel-, stationær- og dødsfasen.

Front 130

Hvordan er bakterie væksten i lagfasen og hvad er der ellers af kendetegn??

Back 130

Der er ingen bakterievækst, da bakterien tilvænner sig næring og temperatur.

Metabolismen er dog aktiv.

Front 131

Hvordan er bakterie væksten i den eksponentielle fase og hvad er der ellers af kendetegn?

Back 131

Væksten er sjovt nok eksponentiel.

Her sker der binær fission af unge celler, hvilket er det der starter den eksponentiellefase.

Front 132

Hvordan er bakterie væksten i den stationære fase og hvad er der ellers af kendetegn?

Back 132

Ingen vækst.

Der er begrænset næringsstoffer og der sker også ophobning af affaldsstoffer - dette gør at der dannes lige så mange celler, samtidig med at der dør lige så mange

Front 133

Hvordan er bakterie væksten i dødsfasen og hvad er der ellers af kendetegn??

Back 133

Vækstkurven falder eksponentielt.

Der er for mange affaldsstoffer til binær fission, og derfor begynder bakterierne at det.

Her vil man kunne så involution formede celler.

Front 134

Hvilke former er der for måling af bakterie vækst?

Back 134

Man kan tælle eller måle densiteten: CFU, FACS og turbiditetsmåling (absorbans/OD)

Front 135

Hvordan foregår CFU?

Back 135

Man laver en 10-foldsfortyndingsrække af kulturen. Herefter spredes der tre dråber fra hver fortynding på agarplade. Herefter skal man tælle kolonierne, og bruge formlen: antal kolonier i felt x reciprokke værdi af fortynding (og x1000 fordi man skal fra µl til ml.)

Front 136

Hvordan foregår turbiditetsmåling (absorbans/OD måling)?

Back 136

Måler OD400-600 på prøven vha.spektrofotometri. Herefter får man et OD tal pr. tidsenhed. Spektrofotometeret måler celletætheden udfra hvor meget lys der bliver optaget. Til sidst laver man en semilogaritmisk kurve, hvor man kan aflæse vækstraten.

Front 137

Hvilken temperatur ligger de fleste patogener på?

Back 137

Ca. 37°C - samme som kroppen.

Front 138

Hvad sker med bakterien, når den er i et miljø med en minimum temperatur?

Back 138

Cellevæggen vil være alt for stiv til at udfører de cellulære processer, og kan derfor ikke gro.

Front 139

Hvad sker med bakterien, når den er i et miljø med dens optimum temperatur?

Back 139

Enzymatiske reaktioner sker ved den mest maksimale rate - den bedste temperatur til at gro i.

Front 140

Hvad sker med bakterien, når den er i et miljø med en maksimum temperatur?

Back 140

Proteiner denauturarer samt vigtige celle komponenter (DNA og RNA) nedbrydes.

Front 141

Hvad er/gør bakterier hvis de er psychrofile?

Back 141

De kan lide kulde og gror ved lave temperaturer.

Front 142

Hvad er/gør bakterier hvis de er thermofile?

Back 142

De kan lide varme og gror ved høje temperaturer.

Front 143

Hvad kaldes, ift. temperatur, patogenetiske bakterier?

Back 143

Mesophile - adapteret til værten.

Front 144

Hvad er kendetegnet ved obligat aerobe?

Back 144

De gror ved aerobiske forhold, og skal have adgang til ilt.

Front 145

Hvad er kendetegnet ved obligat mikroaerofile?

Back 145

Gror kun ved reduceret ilt mængde dvs. under 0.2 atm.

Front 146

Hvad er kendetegnet ved obligat anaerobe?

Back 146

Gror kun i anaerobe miljøer, og ilt er tokisk over for dem.

Front 147

Hvad er kendetegnet ved fakultativt anaerobe?

Back 147

De kan gror både under aerobe og anaerobe forhold.

Front 148

Hvad er kendetegnet ved aerotolerante anaerobe?

Back 148

De kan gro både ved aerobe og anaerobe forhold, men de bruger ikke ilt.

Front 149

Hvordan kan man vurderer væksthastighed ud fra en agarplade?

Back 149

Jo større kolonierne er, jo højere er væksthastigheden.

Front 150

Hvordan ser genomet ud i en bakterie?

Back 150

Det er oftest enkelt og cirkulært.

Genomstørrelsen afspejler ofte bakterien "livsstil"

Front 151

Hvilke former for ekstrakromosalt DNA har bakterier og hvad gør de?

Back 151

Plasmider.

De koder ofte for antibiotikaresistens og virulens.

De er vigtig for spredning af DNA of typning.

Front 152

Hvordan opstår genetisk variation i bakterier?

Back 152

Kromosomale mutationer eller genoverførsel mellem organismerne (konjugation, transduktion og transformation).

Front 153

Hvilke mobile DNA elementer er der i bakterier?

Back 153

Insertionselementer og transposoner.

Front 154

Hvad er transposoner?

Back 154

Genetiske elementer, der kan bevæge sig som en enkelt enhed fra et replicon til en anden.

De koder for funktioner, som promoverer selv-translokation.

Front 155

Hvad er MacConkey agar og hvad bruges det til?

Back 155

Selektivtmedium som indeholder galdesalte, som især er specielt vigtig for isolationenaf enterobakterier og andre gramnegative bakterier. Bruges til differentieringaf laktose fermenterer og ikke-laktose fermenterer. Kolonierne af laktosefermenterer og det omkring liggende medium er pink.

Front 156

Hvilke kendetegn har streptoccocci under mikroskopet?

Back 156

De vokser i kæder/par pga. de deler sig i en akse forskelligt fra staph. som vokser langs flere akser, hvilket resulterer i "drueklaser"

Derudover er de kokker.

Front 157

Hvad er streptococci ift. gramfarvning?

Back 157

Grampositiv

Front 158

Hvad er specielt ved stephtococcus i fast medie?

Back 158

De har tendens til ikke at lave kæder, som de ellers plejer.

Front 159

Hvor findes streptococcer oftest?

Back 159

Mest almindelig i mucosa - øvre luftveje, urogenital kanal og hud.

Front 160

Hvad er resultatet af en O/F test for streptococcer?

Back 160

Den er fermentativ, da streptococcer er fakultativ anearobe.

Front 161

Hvad viser streptococcer i motilitetsagar?

Back 161

At de ikke er motile.

Front 162

Hvad er resultatet af cytochromoxidase prøve af streptococcer?

Back 162

Negativ

Front 163

Hvad er resultatet af catalase prøve af streptococcer?

Back 163

Negativ

Front 164

Hvilke tests kan man bruge til at differentierer streptococcer?

Back 164

Hæmolyse, lancefield test, latex agglutination, PCR, biokemiske analyser og MaldiTOF

Front 165

Hvordan ser Streptococcus uberis ud på agar?

(Størrelse, farve og hæmolyse)

Back 165

Små grå kolonier. Grønlig hæmolyse (𝛼-hæmolyse)

Front 166

Hvordan ser Streptococcus zooepidemicus ud på agar?(Størrelse, farve og hæmolyse)

Back 166

Små, halvgennemsigtlige mucoide kolonier. Smal hæmolystisk zone (β-hæmolyse)

Front 167

Hvordan ser Streptococcus agalactiae ud på agar?(Størrelse, farve og hæmolyse)

Back 167

Glatte halvgennemsigtige kolonier. Lille klar hæmolyse zoner (β-hæmolyse)

Front 168

Hvordan foregår CAMP test?

Back 168

Man laver en streg med en β-hæmolytiskbakterie, hvorefter man tager test bakterien og får den til at støde ind i β-hæmolytiskbakterie. Kombinationen af disse danner en hæmolyse, som giver en opklaring pga. CAMP faktor.

Front 169

Hvad bruges CAMP til?

Back 169

Differentiering af streptococcus sbsp.

Front 170

Hvad er pointen med æsklin hydrolyse?

Back 170

Æskulin er flouroserende og kan spaltes af nogle bakterier ved hydrolyse af æskuletin og glucose.

(Fx. på æskulin positive. S. suis og S. ueris)

Front 171

Hvilken prøve er æskulin positiv?

Back 171

Den nederste. Den er ikke længere flourescerende pga. at æskulin er blevet nedbrudt af bakterier.

Front 172

Hvilken sygdom giver S. equi (C) ofte til heste?

Back 172

Equine Strangles (kværke)

Front 173

Hviken test kan udføres for at differentierer mellem S. equi subsp. equi og s. equi subsp. zooepidemicus?

Back 173

Laver en sukker fermentations test. subsp. equi omdanner ikke sorvitol og laktose - det gør subsp. zooepidemicus.

Front 174

Hvilke to subsp. er der til S. Equi?

Back 174

Subsp. equi og subsp. zooepidemicus.

Front 175

Hvilke virulensfaktorer har S. equi?

Back 175

Kapsel, Antifagocytisk, streptokinase og streptolysin, superantigener og granolycyter.

Front 176

Hvilken streptococcus. rammer oftest svin?

Back 176

S. suis (D)

Front 177

Hvilke virulens faktorer har S. suis?

Back 177

Kapsel, Adhering, ekstracellulære faktorer (toxiner) og hyaluronidase (spredning)

Front 178

Hvad er Lancefield grouping?

Back 178

Indeling af patogeniske bakterier indenfor slægten streptococcus. Den er baseret på at de har en cellevæg med polysakkerid antigerner, som er forskellige i de forskellige subsp.

Front 179

Hvordan foregår latex agglutinations test?

Back 179

Man laver en suspendering af latex molekyler, som er dækket af gruppe-specifik antigener. En drpbe antigen mixes på en plade, med en dråbe latex-antistof. En positiv reaktion er indikeret ved agglutination.

Front 180

Hvordan navngives bakterier?

Back 180

Det foregår efter binær kombination af slægtsnavn og artsnavn

Front 181

Hvilke metoder bruger man for at forstå om to bakterier er tæt eller langt fra hinanden i slægtskab?

Back 181

Man sammenligner 16s rRNA og kigger på ændringer. Metoden er baseret op at ribosomer er evolutionært kun opstået en gang.

Front 182

Hvad forstås ved typning?

Back 182

Typning er enhver karakterisering under (sub)-species nivaeu.

Front 183

Hvilke fænotypiske typningsmetoder er der?

Back 183

serotypning, fagtype, anitibiotikaresistens og proteinprofiler.

Front 184

Hvilke genotypiske typningsmetoder er der?

Back 184

DNA fingerprints,DNA sekvens og SNP-analyse.

Front 185

Hvad er "traditionel diagnostik"?

Back 185

Dyrkning af bakterier hvorefter man kan lave slægtsdiagnoser (gram reaktion, katalase, oxidase etc.)

Front 186

Hvilke hurtig metoder af diagnostik findes der?

Back 186

PCR og SNAP

Front 187

Hvordan fungerer SNAP?

Back 187

Herhar man prøve materiale i bouillon, og det prøve materiale sætter man på enmatrix, og så vil prøve materialet vandre i op i materialet. Oppe i matrixenvil der ligge antistoffer, så når agens bliver bundet, hvilker resulterer i etfarveskift.

Front 188

Hvordan foregår PCR (realtime og tagman)?

Back 188

Specificiteten erstadig væk bestemt af primerne der er bundet til DNA, og der skal så opformeresdette stykke DNA imellem primerne. Men i tagman er der et tredje stykke primer,som også binder - den binder mellem de to primerer. I den ene ende af tagman,sidder en flour, som lyser når man bruger en laser. I den anden ende sidder enquencher. Når flour og quencher sidder tæt på hinanden, så stjæler quencherenlyset. Når PCR opformeringen kører, og DNA polymerasen kører, så vil denødelægge det DNA også bliver flour og quencheren revet af, og ud af det kommerder lys.Jo længerer tid denkører, jo mere lys kommer der ud af det:

Front 189

Hvad viser denne graf og hvordan ved man om noget er positiv?

Back 189

PCR med tagman. Lysintensitet påy-aksen og antallet af cyklusser på x-aksen.Den røde linje erbaggrundsstøjen.Når man kørerprøver, så vil der dannes mere og mere lys, og på et tidspunk kommer de over encut-off værdi, og derefter vil prøven bestemmes at være positiv. Som man kan sepå grafen, så tager det for nogen flere cyklusser, at blive positive.

Front 190

Hvad er Staph. hyicus ofte skyld i hos svin?

Back 190

Eksudat epidermitis (greasy pig disease)

Hud med fedtet brunt ekdudat.

Front 191

Hvilke virulensfaktorer har Staph. hyicus?

Back 191

Exfoliative toksiner som erskyld i celle adhæsion i epidermis.

Front 192

Hvordan behandler man Staph. hyicus?

Back 192

Der er guidelines for antibiotika brug i svine produktionen.

Front 193

Hvordan tilhæfter bakterier sig til værtsceller?

Back 193

Enten vha. fimbriae som har en specefik receptor bindning til glycolipider på værtscellens membran.

Eller også vha. overfladepolysakkerider.

Front 194

Hvordan pumpes antibiotika ud af bakterien?

Back 194

Membranbundne efllux pumper udstøder fx antibiotika. Fx hvis tretracyclin (antibiotika) kommer ind i bakterien, så vil pumpen hurtigt smide dem ud igen.

Front 195

Hvordan kan bakterien gøre sådan,at antibiotika ikke kan binde+?

Back 195

De enten muterer eller methylere de aminosyrer der er vigtig for bindingen af antibiotika til ribosomet.

Front 196

Bovin mastitis kan skyldes hvad?

Back 196

Strep.agalactiae, Strep. dysgalactiae og Strep. uberis (staph. aureus)

Front 197

Enhest med temperaturstigning, hoste, næseflåd og hævelsei svælgregionen, hvilken bakterie kan være skyld i dette?

Back 197

Streptococchi equi har givet kværke.

Front 198

Hvilken bakterie kan være skyld i hjernehindebetændelse, ledbetændelse, hjerteklapbetændelse og blodforgiftning ved svin?

Back 198

Streptococcies suis.

Front 199

Hvad kan detekterer mastitis?

Back 199

Bromthymolblå viser pH ændring ved mastitis.

Front 200

Hvilken mastitis er smitsom?

Back 200

Strep. aglactiae

Front 201

Hvilke veterinær relevante sporedannende bakterier er der?

Back 201

Clostridium og Bacillus

Front 202

Hvordan er Bacillus karakteriseret?

Back 202

Stav, gram+, katalase positiv

Front 203

Hvad kan Bacillus anthracis medfører

Back 203

Systemisk sepsis eller lokal sepsis

Front 204

Hvordan diagnosticeres anthrax?

Back 204

Mikroskopi af blod ydstrygning, kultur, ELISA etc.

Front 205

Hvad kan Bacillus licheniformis være skyld i?

Back 205

endometritis og abort

Front 206

Hvordan er Clostridium karakteriseret?

Back 206

Gram+,stave, obligat anaerobe, motil

Front 207

Hvilke Clostridium er neuretoksiske?

Back 207

C. botullinum og C. tenani

Front 208

hvilke Clostridium er histiotoksiske?

Back 208

D. difficile og C. perfringens

Front 209

Hvordan påvirker C. tetani (tetanus)?

Back 209

Optages via sårinfektion -> der dannes toksiner der blokerer acetylcholinreceptorerne, så der konstant er signal,hvilket giver spamer.

Front 210

Hvordan påvirker C. botulinum?

Back 210

Toksin resorberesfratarm og binder tilirreversibelt og blokerer acetylcholinfrigørelsen,oginhiberer dermed autonom (parasympatisk) og neuromuskulær inpulstransmission. Hvilket giverlammelse.

Front 211

Hvordan påvirker C. perfringens?

Back 211

Giver enterotoxaemi hvilket fører til nekrotisk enteritisk og letal toksæmi

Front 212

hvilken bakterie forårsager klovbrandbylder?

Back 212

Dichelobacter nodosus

Front 213

Hvilken salmonella art ser man oftest hos fjerkræ?

Back 213

S.gallinarum

Front 214

Hvilken salmonella er vigtigst hos kvæg?

Back 214

S. dublin

Front 215

Hvilke salmonella serotyper er uvikvitære?

Back 215

S. typhimurium og S. enteritidis

Front 216

Hvordan kommer salmonella ind i tarmepithelet?

Back 216

Efter færal/oral smitte vil salmonella bakterierne i tarmen sprøjte ind gift der får tarmepithelet til at optage dem. Herefter sker der vævsskade og tarmcellen dør.

Front 217

Yersinia enterocolitica ses ofte hos?

Back 217

Gnavere

Front 218

Hvilke virulensfaktorer har E.coli?

Back 218

Kapsel, endotoxin, koloniserings strukturer, enterotoxiner

Front 219

Hvordan påvirker kapslen i E.coli?

Back 219

Den nedsætter fagocytose og har en entibakteriel effekt.

Front 220

Hvordan påvirker endotoxiner i E.coli?

Back 220

sepsis, lokal infektion, kan vlre pyrogen, give endothel skade og i værste fald endotoxisk shock.

Front 221

Hvad er skyld diarréfremkaldende ETEC (enterotoxigene E.coli?

Back 221

Fimbriae og enterotoksiner

Front 222

Hvilke fællestræk er der for for Pasteurellaceae?

Back 222

Ikke motile,gram-, stave ingen spore.

Front 223

Hvad forårsager H. influenza?

Back 223

Lungebetændelse, konjutivitis og meningitis

Front 224

Hvilken bakterie danner hævelse og kutaneknuder ved fx kvæg?

Back 224

Actinobacillus lignieresii

Front 225

Hvad kaldes A.pleuropneumoniae også?

Back 225

grisens ondeartede lungesyge

Front 226

Hvordan er patogenesen hos A.pleuropneumoniae?

Back 226

Kolonisering af lungealveolerne, der sker absorptionaf toksin hvilket tiltrækker granulocytter som vil lyseres af toksinet.

Front 227

Hvilke sygdomme giver P. multocida?

Back 227

Nysesyge hos grise

Bronchopneumoni hos alle dyr

Haemorrhagisk septikæmi hos drøvtyggere

Fjerkrækolera

Front 228

Hvordan er patogenesen hos nysesyge (P.multocida)

Back 228

Kolonisering afslimhinde.Adhæsionsmekanisme ikke endelig erkendt. Resorption af toksin.Stimulering af osteoklaster og blokering af normal differentiering af osteoblaser føre til forøget knogleresorption.